søndag den 27. december 2015

En særlig julegave til nogle ganske særligt gode venner.

Nu hvor julehemmelighederne er blevet afsløret, må jeg altså lige vise jer hvad vi havde fundet på til vores gode venner. En ganske særlig gave til nogle ganske særligt gode venner. 

Måske I husker at vi igennem flere uger havde en lille feriegæst, nemlig Nyima som er Sarpa´s tvilling. Nogle yderst underholdende uger, med masser af ballade og fest i hvalpehøjde. Det var dér vi var på hemmelig "mission". Mission "Rolling-Stones" :-)


De to søskende er for os noget særligt, og det er også noget ganske særligt at vi deler dem med vores gode venner. Et venskab som startede for 15 år siden da vi hver især fik vores første "Tibbe-søskende", og som i dag er meget meget mere end det. Vores gamle tibbe-drenge er desværre ikke hos os mere, men de to rollinger giver os masser af glæde og det er dejligt endnu engang at have et søskende team.

Et team vi er så glade for at vi fik ideen om at få lavet en belægningssten med deres poteaftryk på. Her kan de løbe sammen herfra og til evigheden, og her vil deres aftryk symboliserer utroligt meget for os. Vi har tidligere lavet sådan en postesten sammen med keramiker Helle Nørby, og aftrykket som vores gamle hund Sherpa lavede, er et meget kært minde for os.


Da vi nu havde prøvet øvelsen før, vidste vi jo hvordan vi skulle gøre. Helle havde lavet stenene klar til os, så de var bløde og nemme at lave aftrykkene ned i, og så var det blot at få styr på de to festlige hundehvalpe.


De to rollinger kom på bordet én af gangen, og satte hver i sær deres aftryk på stenene. Nyima som er den ældste skulle jo selvfølgelig være forrest på stenene, og Sarpa har sine aftryk bagerst. Ret hurtigt fangede de hvad de skulle og ganske samarbejdsvillige satte de det ene aftryk efter det andet.


Største udfordring var nok at holde øje med hvad den anden hvalp lavede imens man havde én på bordet.... ja sådan et keramiker værksted er utroligt spændende skal jeg hilse at sige. Det er ikke blot mig der syntes det - Sarpa og Nyima var også helt vilde med dét tema.


Da alle poter var på rette plads, satte Helle sit stempel på stenene. Nu skulle stenene blot tørre, glaseres og siden brændes. En spændende proces - og bestemt ventetiden værd. Vi vidste at stenene ville blive smukke, men vi var utroligt spændte på at se dem færdige.


Det blev til et par muntre timer i Helle Nørby´s værksted dén fredag aften i oktober. En skøn oplevelse at have rollingerne med på tur, og en særlig følelse af gode forventninger. Vi var ret sikre på at det ville blive rigtig fint - og noget ganske særligt.


Og fine .... dét blev de virkelig. Den smukke lyseblå er utrolig fin, jeg beklager at billedet slet slet ikke viser farven korrekt. Jeg lover at I nok skal få mere at se til stenen, for dén sten som vi selv skal beholde skal jo have sig en plads i vores have.

Nu har vores søskende-team fået en postesten - eller hvad der her i huset har fået navnet en "Rolling-Stone". Det er ganske særligt for os.

♥ Gaven vakte stor og ægte glæde hos vores venner, og var uden tvivl en overraskelse ♥ 


Nyima var iøvrigt så god til at lave poteaftryk at Helle Nørby gerne ville bruge hendes aftryk som "skabelon" til poteaftryk. Et aftryk hun kan bruge på fx foderskåle og andre sten. Lidt sjovt :-)


* Jeg håber I har haft nogle dejlige juledage, og at I ikke er regnet alt for meget væk. Jeg hepper på frosten, og sneen.... og hepper på at vi kommer godt frem til nytåret uden alt for meget fyrværkeri. *

8 kommentarer:

  1. sikken herlig ide, og jeg kan sagtens forstille mig at den skabte glæde hos jeres venner. Jeg ville i fald blive så glad for sådan en gave fordi vores dyr har en stor betydning i vores liv.

    Ja jeg ville også ønske mig noget koldere vejr, noget med frost som kan give os noget klart vejr og lysere himmel. Også fint med sne, bare ikke alt det er vand, vi bor jo næsten oven på en svamp, så blødt er det

    Fortsat god jul og ja lad håbe at det ikke bliver for meget krudt skudt af.
    Kh
    Kirsten

    SvarSlet
  2. Åh, jeg bliver helt blød om hjertet ved synet af de to tibetanere. Sådan nogle havde jeg også engang. De er gået bort for længe siden, og jeg har ikke fået nye, fordi jeg rejser væk et par måneder ad gangen forholdsvis tit for at besøge min datter og børnebørn i USA, og det ville ikke være fair over for nogle hunde at udsætte dem for
    gentagne skift somme tider flere gange om året. Til gengæld har de så et par dejlige hunde derovre, som jeg også er vældig glad for: en King Charles Spaniel og en frækkert af en Cocker Spaniel, som i karakter minder lidt om min hedengagne tibetaner, som sjovt nok hed Charlie.

    Med ønsket om et Godt Nytår både for de to-benede og de fire-benede
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvilken herlig gave ide, til jeres venner.
      Desværre kan jeg ikke igen skrive kommentarer, så jeg skriver her.
      Jeg håber i har haft en skøn jul og at i får et godt Nytår uden for meget krudt.
      Kh fra Linda

      Slet
  3. Sikke dog en fin gave I gav til jeres venner - den er vist i sandhed givet med hjertet ❤ rigtig god ide.

    SvarSlet
  4. Fantastisk ide:) Den er både varm og enormt dekorativ. Super godt fundet på.
    Rigtig godt nytår

    Charlotte

    SvarSlet
  5. Kære Susan, det var en fornøjelse at lave de fine sporsten. Jeg er totalt vild med jeres skønne hunde, jeg synes det var en dejlig udfordring at lave stenene -ja, nu er jeg jo lidt i træning fra da vi lavede potestenen til Sherpa:) I øvrigt så er potestemplet allerede taget i brug til nogle "husdyr-sporsten" til et dementafsnit på et plejehjem. Kærlig hilsen og godt nytår fra Helle

    SvarSlet
  6. En dejlig gave at få. Godt med gode venner.
    Et rigtigt godt nytår til dig. Håber i kommer godt fra start.
    Tak for dejlige og inspirerende indlæg fra din side i årets løb. Altid dejligt at følge dig.
    Klem Lonni

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.