Helt usædvanligt for vores sommerlige vejr - så viste det sig på fantastisk vis fra den flotte side i lørdags. Ganske som jeg og mit havefest-elskende hjerte havde håbet på. Det var ikke noget særligt og fantastisk - og så alligevel. Der var nemlig tørt og lunt, og sommerligt. Ganske usædvanligt.
Det var en fornøjelse at kunne byde gæsterne på eftermiddagskaffe i haven - intet mindre. På en eller anden måde er det bare sjovere at bage kage når man ved den skal nydes under æbletræet, og på en eller anden måde føles det som en rigtig fest når man pynter op uden dørs. Måske for at jeg selv har fødseldag i januar - der er da slet ingen mulighed for havefest.
Papirspynt er fantastisk..... i min verden. Det er sådan lidt "gammeldags" og klassisk - og en smule romantisk. Helt sikkert undervurderet og burde bruges ved mange flere lejligheder. Ulempen er at de jo ikke gør sig så godt i regnen. Lørdag var perfekt til parpirspynt :-)
Solen skinnede, og selv om det ikke var fra en skyfri himmel så var der lidt varme at hente.
Mange af havens stauder står i blomst. Der er rigeligt til buketter til hele huset - og det vilde look i bedene bliver ikke mindre af den grund. Det dufter fantastisk og selv en travl "hvalpe-mor" som jeg bliver nød til at stoppe op og nyde duften.
Orangeriet har fået blonderne på plads i døren, og fugleungerne får derfor ikke forvildet sig inden for. De er til gengæld meget aktive i beddet foran huset. Der er et leben uden lige, og de høje stængler i stauderne fungerer som gynger for de små dunede venner.
Jeg havde drømt om et par fugleunger i papirspynten..... men så heldig var jeg ikke denne gang.
Og så lige lidt hvalpespam..... Ja jeg bilder mig ind, at jeg kunne læse imellem linjerne i jeres kommentarer på mit sidste indlæg, at I nok godt kunne klare lidt flere billeder.
Hvalpene hedder Sarpa og Nyima. Sarpa er navnet som vores lille prinsesse skal have - hun skal nemlig opkaldes efter sin mormor. Til daglig hedder de "pomfritten" og "bagekartoflen" - så har vi styr på hvem der er hvem ;-)
*