Her stod det ned i stænger fra morgenstunden, og op af dagen kom blæsten også. Ja regnen stopper jo ikke en glad haveejer som har fået en bil fuld af guld fra Tante Grøn´s have på Mors, så da min mand kom fra arbejde trodsede han vejret og gik i gang med at plante.
Selv holdt jeg mig inden døre - med dårlige øre, ondt i halsen og en totalt forsvundet stemme. Jeg havde "hvisket" ham et par ideer mht. hvor guldet skulle plantes, og så kunne han ellers muntre sig i den silende regn.
Han var netop blevet færdig, da vinden for alvor tog fat.... så heldigvis var han til at lokke ind i varmen og hyggen.
Og sikke en gyser det blev - stormen tog virkelig godt fat, og jeg er rystet over det omfang som den havde. I de sidste par dage, er jeg så blevet endnu mere rystet over at se hvor slemt jeres haver og drivhuse er blevet tilredt. Det er trist... rigtig trist, og jeg er rigtig ked af det på jeres vegne.
Vi var heldigvis ikke i vindens værste bane - men jeg syntes nu nok at vinden bragede derud af. Træerne på kirkegården lå en overgang nærmest vandret, og hele huset knirkede. Larmen fra de store træer ved Katedralskolen var alt overdøvende, og man havde kun lyst til at krybe sammen under tæpper i sofaen.
Som sædvanligt sad vi med uro i maven, og tænkte på vores kære kære Orangeri. Ville det klare skærene? Vores største uro var egentligt om der er noget som kan vælte ned i det, ville grenene i det gamle æbletræ holde, eller var der løse genstande som kunne flyve ind i glasset.
Også mine svigerforældres "spritnyt" Helios Orangeri står støt og sikkert. Min søde mand har hjulpet med at samle herligheden, da det jo er samme princip som vores eget, og de nåede lige at blive færdige med glasset i søndags. Men SÅ var det også klar til den store test - stormen. I skal nok se og høre mere om svigerfamiliens nye fine drivhus. Det er SÅ flot - og det bliver endnu bedre når min svigermor går igang med at indrette.
Så vi overlevede altså stormen. Alt hvad vi har liggende på jorden er heldigvis kun blade.. masser af blade. Der er ikke mange tilbage på træerne, og det er jo egentligt helt fint. Når den næste gode havedag kommer - så kan vi fjerne dem alle på én gang.
Jeg håber, at I som har fået ødelagt jeres skønne drivhuse, ikke har fået ødelagt deres drømme. Selv om det er rigtig trist og ærgerligt nu - så husk hvor meget glæde de har givet jer i løbet af sæsonen. Der er altid håb - og over skyerne er himmelen altid blå.
*Mange tanker til jer som er blevet ramt af stormen*