Besøg i et skatkammer

Da vi i lørdags satte traileren på bilen og kørte afsted efter vores nye bord til køkkenet, kørte vi afsted mod My Vintage Home i Fredericia. En skøn butik som bugner af de fineste ting. Fransk, romantisk og også ting i den mere rå stil. 

Vi skulle mødes med HC og Finn som har butikken, i deres showroom - og ganske som sædvanligt bliver vi mødt med store smil, glade hilsner og varm kaffe. De stod netop og skulle igang med at gi stedet en opfriskning, om rokering og ikke mindst klargøring til at kunne præsenterer deres julepyntede butik den sidste weekend i november.

Men selv om vi kom uden får "åbningstid" og alt stod for at blive pakket til siden, så bød butikken alligevel på masser af smukke ting - utroligt smukke ting. Masser af stemninger, og masser af luksuriøse og lækre godbidder. Ja butikken er et skatkammer, og de unikke ting står i kø. Jeg indrømmer gerne at jeg sidder klar ved skærmen hver gang der kommer nye varer på deres side, for jeg elsker hvad der er unikt, og der er meget som passer ind i den stil som vi har skabt her hos os.

Der er sådan en magi i sådan et showroom.... den der blanding af eventyr, luksus, det uopnålige og opnålige. Pludselige er Frankrig inden for rækkevidde, selv om jeg ikke selv kan stå op klokken midt nat for at tage på de Fanske loppemarkeder. Jeg skal blot give lidt ekstra for varen, som tak for at disse søde mennesker orker det.

Vi hørte lidt om ideerne om hvordan de ville lave om i rummene - og vi blev helt betaget af hvad de havde i gemmerne til projektet. Det bliver smukt - intet mindre. Vi glæder os til at se det hele når det er færdigt - og måske vi endda når omkring i den julepyntede butik.

Det fine og helt fantastiske glashus herunder er noget ganske særligt. Jeg har set dem før - hos heldige havebloggere, og i et par udenlandske webshops. Men aldrig live som nu hos My Vintage Home. Det er så fint at jeg har tænkt på det siden i lørdags. SUK ... ja sådan går det når man træder inden for sådan et spændende sted.

I dag er det fridag... en fridag med 1000 ting planlagt. Rollingerne skal til deres første udstilling i weekenden, og det kræver en del klargøring. Jeg gætter på at de ikke skal med i haven  i dag - nærmere undere bruseren for at blive smukkeseret. Den sidste 1½ uge har de haft deres "havetøj" på både dag og nat - så nu er det vist tid til at få festtøjet og det vandkæmmet hår fundet frem.

* På glad gensyn *

Og så forsvandt spisepladsen i køkkenet....

Ja i lørdags forsvandt spisepladsen i vores køkken. Vi har nu haft den i 15-16 år og egentligt ikke rigtig brugt den - så hvorfor skulle vi mon lige begynde på det? Nej - så hellere få nogle af vores andre drømme og ideer ført ud i livet. Vi har drømt om mere bordplads - plads til at sætte fra og plads til at leve det liv vi nu engang gør i køkkenet. 

Ud over bordpladsen så har vi manglet en god siddeplads. En plads hvor jeg kan sidde når jeg kommer hjem fra arbejde og min søde mand er ved at lave maden færdig, og hvor han kan slå rod når jeg kaster mig ud i bageprojekter og andet kokkereren. Vi snakker så godt i køkkenet.... egentligt :-)

Stolen her bor i stuen - men vi kunne jo ikke vente med at se hvordan rummet vil forme sig. Stolen ved bordet er én af stolene som hører til det gamle spisebordssæt - og det bliver derfor forhåbentlig snart solgt. Jagten er derfor gået ind på et par gode stole, så vi kan komme helt på plads. Og jo selvfølgelig...... lampen skal lige flyttes også :-)

Bordet er et helt fantastisk skønt bord fra Frankrig, som jeg fandt hos My Vintage Home. Et gammelt skolebord, hvorfor borpladen også kan vippes op, og der gemmer sig 4 "hemmelige rum" under pladen. Langt og smal som et konsolbord, og med den helt rigtige og smukke farve og patina. Jeg elsker det ♥

My Vintage Home er en ganske særlig og smuk butik. En webbutik, med lækkert showroom i Fredericia. Jeg havde kameraet med da vi hentede bordet, og tænker jeg vil vise billeder derfra i næste indlæg.

* Håber jeres weekend også var rigtig go´ *

Frø i overskud

Vi har haft en god høst af allium frø, og selv om jeg har været flittig med at sprede dem over vores mest "rolige" bede, så er der stadig en del tilbage. 

Selv vidste jeg ikke at man kunne frøformerer allium, men det lærte jeg for et par år siden da jeg fik foræret et par poser med frø. Det tager lang tid - og kræver tålmodighed. Og så skal de ha´ ro og ingen lugen rundt omkring dem - derfor har jeg altid strøet dem i de bede som stort set passer sig selv. Her håber jeg de formerer sig, og bliver smukke allium engang med tiden. Måske et skud i tågen - og forgæves venten. Men hvorfor ikke prøve :-)

Frøene ligger pakket i små poser - og der er stadig urenheder fra planten at finde iblandt dem. Kan du bruge dén slags frø, og vil du betale portoen, så sender jeg en pose til dig. Det er hovedsageligt Purple Sensation der gemmer sig i poserne - men desværre blev de blandet med et par blomsterhoveder af én af de smukke hvide. (Navnet følger)

Jeg kan sende dem med B-post - for 10 kr :-) Mobilepay modtages :-)

Der er frø til de første 8 der skriver her på bloggen at de har lyst til at modtage :-) Besked via Facebook eller mail dutter ikke ;-)

*Go søndag derude*

Efteråret er landet

Efteråret er landet i vores have - og under landingen har den taget en go portion af bladene af træerne, og alle de tunge regnskyer med sig. Det er smukt og poetisk - men også en tid med gøremål og havetanker.  Hvordan pakker vi bedst ned for vinteren - og hvad er det lige jeg skal nå, så foråret bliver bedst muligt?

I dag har været fridag - en go´ en af slagsen.  Efterhånden begynder jeg at kunne bruge dem til fornuftige ting, og ikke blot til at pleje helbredet. Og i dag har jeg i den grad fået plejet både humør, helbred, planter, have og hunde.

Vi har Sarpa´s søster Nyima hjemme på ferie, og der er nok at se til med sådan et par rollinger i huset. Ud over at jeg længe har drømt om at komme ud og gøre noget i Orangeriet, så var det også oplagt at de to drønnerter skulle ud og brænde noget krudt af.

Det er virkelig hyggeligt at have Nyima hjemme igen, men på forunderlig vis bliver de søde og skønne hvalpe - via en hemmelig synergi-effekt til både drager og gravemaskiner når de er sammen igen. Ja - ud i haven hvor der er plads til at være fjollede og tossede :-)

Over middag fik solen endelig skubbet skyerne til side, og den blå himmel viste sig. Da var jeg også færdig med at bage brød og kage - og SÅ var det bare med at komme ud. Efteråret er nemlig også landet helt inde under glasset i Orangeriet, og pelargonierne må snart flytte ind for vinteren.

De trængte til kærlighed og til at blive nettet inden deres vinterlogi - det var dagens lille projekt.
Snart må de halvvisne sensommerbuketter og meterhøje pelargonier nemlig flytte sig for efterårs dekorationerne - og også inden længe julehyggerierne. 

Og selv om efteråret har serveret de smukkeste farver for os i år - så glæder jeg mig alligevel til juletiden. Måske fordi jeg har været bagefter med alt dette år - årstider, gøremål og at være til stedet i øjeblikket. Men til julen er jeg klar.... og jeg glæder mig.

Når den første frost sætter ind, vil de fleste efterårs farver også forsvinde. Hostaen "smelter" væk, bladene mister deres varme farver og bliver brune istedet - og resten af blomsterne vil miste deres glans. Man må nyde det imens man kan - og glædes over en sjælden fin gul farve.

Hortensiaerne er også ved at miste deres farver. Et par nætter hvor temperaturen var lige på frysepunktet har gjort en del af blomsterhovederne brune. Derfor er jeg ikke fedtet med at klippe og tage ind i vaser - der er masser af dem, og inden for i stuen spreder de glæde hver dag.
Jeg ville også ønske jeg var en ørn til dét der med kranse, for så havde jeg bestemt noget at gå igang med.

De høje skyer i bedet foran huset er der stadig. Udtrykket er stadig vildt og let - men efterhånden også lettere rodet. Snart bliver de klippet ned, og snart bliver udsigten fra lågen en helt anden. Tomt i øjeblikket det bliver gjort - men følelsen af at være klar til vinteren er nu også god.

Et hængeparti som egentligt er let at gå til er vores højbed. Vores sommersalat er gået i stok, og løgene er kravlet over jorden helt af sig selv. Men til trods for at at det er ret overskueligt så er der stadig en uordnet køkkenhave af finde - og måske det er dét der har givet hundene så stor lyst til at grave i den. Her er det Nyima som laver unoder - men retfærdigvis skal det siges at Sarpa er nøjagtig lige så slem. Dét er en sport der giver sorte poter skal jeg hilse og sige.

Imens hundene tørrede deres poter i puderne og tæpperne i den gamle jernseng, fik jeg alle pelargonierne ordnet. Og jeg gik til den. ... Ganske usædvanligt klippede jeg nogle af dem langt tilbage. Det er de aldrig blevet før - men af hensyn til vores begrænsede plads i vinterhotellet måtte det til.

Nu afventer de blot at vinterhotellet er klar til at de tjekker ind - og at min søde mand kan hjælpe med at slæbe dem alle igennem huset op op på vores lukkede altan.

Tvillingerne ventede også. De ventede på en god undskyldning til at lave ballade - typisk rollinger.

Bladene på jorden er på en gang både smukke og temmelig upraktiske. De er glatte og lynhurtigt også lettere rådne og klistrede. Men alligevel får de lov at ligge lige lidt for længe... for de er dog smukkere end de er upraktiske.

Uden for er det begyndt at blæse op. Heldigvis går vi vist fri for stormen, men alligevel ved jeg at haven ser meget anderledes ud i morgen end den har gjort i dag.

I weekenden venter forhåbentlig endnu nogle effektive og glade timer i haven. Og én ting som jeg ved der venter - det er forandring og nyt i vores køkken. Det er ikke tit vi laver om inden døre - for her er ikke meget plads at flytte rundt på. Men nu forfølger vi en ide - og jeg håber den bliver lige så go´ som vi har tænkt den.

*VI SES*

På opfordring - opskriften på hundekiksene.

På opfordring kommer her opskriften på de hundekiks jeg skrev om i det sidste indlæg. 

De er et hit her i huset, og jeg har allerede lavet endnu en portion, så der er både til "værtindegaver" og vi i morgen får besøg af Sarpa´s søster Nyima som skal være på ferie hos os. 

Hjemmelavede hundekiks

Opskriften er lavet på "slump" - så prøv dig frem med mængde og hvad du har i skuffen og i køleskabet.

Her er hvad jeg har brugt:

Ca 3 - 3,5 dl hvedemel
2 æg
et stort drys knæbrød blanding
et drys boghvedekerner
4 små (eller 2 store) gulerødder - revet.
1 håndfuld persille - hakket
2 modne pærer - revet (alternativt en stor moden banan)

Alt blandet i køkkenmaskinen og røres godt.

Dejen bliver klistret, og skal skrabes ud. Strø mel på bordet og læg dejen derpå. Ta´ mel på hænderne og drys evt lidt mel oven på dejen som trykkes flad - ca 0,5 -1 cm tyk,
Stikkes ud med kageform.
Bages ved 150 grader i ca 50 min ( i min ovn) Så bliver de tørre, jævnt brune - men ikke brændte.

Knækbrødblandingen og boghvedekernerne kan jo selvfølgelig skiftes ud med andet - det var blot hvad jeg havde af rester i skuffen. Jeg forestiller mig at de revne pærer/bananen er med til at gøre dejen luftig og giver dem det "tykke" udseende.

*Velbekomme*

Hjemmebag, køkkenfe og overskud.

Jeg nyder, at jeg endelig er næsten ved overfladen, og jeg er super glad for at have passet mit arbejde på fuld tid i denne uge. Endelig fristes jeg til at sige - for nu orker jeg ikke at være syg længere, og jeg higer efter at opleve, glædes, ordne og regere - og ja bare leve igen. 

Og det fejre jeg altså med at ha´ givet mig selv en køkkenhjælper af den elektriske slags. Ja den slags, som jeg indtil i weekenden kaldet et køkkenmonster - men som nu går under navnet køkkenfe. Jeg vil nemlig til at gøre lidt mere i "bage-kategorien" - og her i aften var det hundene som var de heldige.

På Pinterest er det utroligt meget inspiration at hente om alverdens ting - også når det kommer til opskrifter på hjemmebagte hundekiks. Så køkkenfeen blev fyldt med revet gulerødder, pærer, persille, æg, forskelligt mel og frøblandinger - og så blev den ellers sat til at røre dejen til gode weekend snacks.

I gemmerne var der - selvfølgelig - en udstiksform formet som et kødben, og det var jo oplagt det var den der skulle i brug.

Så de små kødben blev linet op på rad og række - og ind i den varme ovn. Hundene holdt sig i nærheden - for selv om de ikke var helt klar over at det var lækkerier til dem, så er det jo per definition altid spændende når mor hér er i køkkenet. Egentligt en hyggelig måde at bruge en aften alene hjemme på, og særligt godt at mærke at der stadig er lidt energi selv om klokken er over 20.

En lille time senere, var kiksene ved at være færdige. Og de blev bare SÅ utroligt meget flottere end dem jeg hidtil har forsøgt mig med at lave. Opskriften var måske særligt go - men uden tvivl - sådan en køkkenfe er også et stort plus.

Endelig var kiksene kølet af - og der blev uddelt smagsprøver til de 4-benede. Og de blev godkendt - ganske bestemt. Jeg tror hellere jeg må noterer ned hvordan jeg lige fik dén tryllet frem - for det må vist gentages.

Indtil jeg får krudt til lidt gøremål i haven, så ruller jeg mig lidt mere ud i køkkenet. Der er uendeligt mange ting der glor efter mig derude, men det må vente lige lidt endnu. Vente på fint vejr, vente på assistance fra min søde mand - og vente på en overskudsdag.

Min weekend er startet - og det er startet godt :-) 

Jeg håber også du får en skøn weekend. 

En augustdag ud i det blå - besøg i Haven i Hune #2

Som lovet - flere indtryk, tanker og billede fra vores tur til Haven i Hune :-) 

Turen fortsatte rundt i haven, og oplevelserne fortsatte med at stå i kø. Oplevelser som jeg benyttede lejligheden til at prøve mig frem med kameraet på. Ja - dengang have jeg endnu ikke fået mit nye kamera, og det var ikke besluttet hvilke model jeg skulle ha´ mig.

Med min mands kamera kunne jeg forsøge mig frem med forskellige indstillinger - og se om det var funktioner som jeg gerne selv ville lege videre med, med det nye grej. Og den magi som godt grej kan gengive kan ikke diskuteres..... og når man har haft dén mulighed imellem fingrene - så er det vist svært at leve uden.

Det mangfoldige lysshow som vi mødte i hele haven var som taget ud af et eventyr, og hvis jeg havde glemt glæden ved at se motiver og fotograferer blev den i den grad vækket. Måske "hverdagen" gør at man ikke ved hvad man mangler - før man oplever det igen. Måske....

Jeg fik et godt indspark til idebanken....  masser af forskellige bladformer og bladfarver dannede bunden for blomserfloret, og særligt sammensætningen af forskellige slags er noget jeg gerne vil være bedre til at kunne trylle med. Det er ofte baggrunden på det store lærred, og i lange perioder af året også hvad man ser af de forskellige planter.

Og hvad med formerne... holder vi for meget på dem? ;-) Ja kunne man ikke få lidt mere "spænding" og lidt flere oplevelser hvis man turde give mere slip? Vi kunne bestemt - og når jeg oplever hvordan der i Hune er skabt rum, intimitet og mange utroligt spændende løsninger med mure, pudsede flader, plantekasser og den store blanding af både stramme linjer og de bløde former.... så drømmer jeg om at gøre noget vildt i vores egen have.

En af de ting som jeg meget hurtigt faldt for de forskellige former for "belægning". Ja - jeg faldt helt pladask, og tænkte straks "ja selvfølgelig". Om haven er stor eller lille så tror jeg ofte man tænker at der ikke må være for mange forskellige slags. Ja det har jeg ihvertfald gjort.

Jeg har nok tænkt at det ikke måtte virke for "rodet", men når det gøres med omhu og med tanke for helheden, så er det jo fantisk kun med til at understrege havens rum - og det er virkelig spændende.

Rumfølelsen er magisk - afhængig af hvorfra du beskuer haven, ser du ét eller flere rum. Og udsigten mod huset på billedet herover, der kan du jo vælge om der er ét eller måske hele fire rum. Sirligt indrammet af hækkene, belægningen, søjlerne med de imponerende krukker. Smukke elementer som indrammer så elegant.

Vand i haven har også bare sådan et elegant og eksklusivt udtryk... hvis det vel og mærket bliver plejet og holdt. Mange opgiver nok deres drøm om vand da det jo kræver en del omsorg, og det er jo reelt nok. I Haven i Hune får vandbassinerne og spejlbassinerne bestemt sin del af kærligheden. Det er meget meget fint og var bestemt de steder i haven hvor jeg sukkede højest. Det var SÅ fint og i det tørre land ved Vesterhavet virkede det særligt frodigt og luksuriøst.

I drivhuset - hvor man også kunne nyde en kop kaffe og et stykke kringle bugnede vinrankerne med flotte druer. Druer i et uendeligt antal, og som fik mig til at tænke på om der mon var noget der ikke trives i haven?. Jeg ville elske at kunne få lov at plukke af af sådan en overdådighed.

Jeg har længe drømt om en vinplante, og husker hvordan min farmor havde en vinplante op af muren på sit hus. Men jeg har vist hverken plads i Orangeriet og bestemt ikke nogen solrig mur, så det må blive ved drømmen.

Jeg havde set at der var grise i haven.... ja figurer af grise, og jeg var lidt spændt på hvor de gemte sig. Jeg bruger jo selv at gemme små finurlige ting rundt omkring i vores have, og jeg kan ret godt li´ den effekt det har at inddrage noget som er "anderledes".

Jeg ved at mange syntes det er lidt specielt - og måske lidt underligt, at der gemmer sig figurer og elementer som normalt hører til i hjemmet. Men det er jo måske netop derfor....  Jeg syntes det er så fint når haven også har stemninger og føles som en del af "indendøre". Og grisene... de gjorde bare rigtig godt :-)

Og til info - dem som ikke syntes det er "noget" at inddrage i haven - de får da ihvertfald noget at tale om ;-)

Mange af billederne som jeg tog på vores even-tur igennem haven, har jeg taget for at jeg endelig ikke vil glemme hvad jeg så. Der var så mange unikke ideer som jeg ikke har set før, eller ideer som jeg ihvertfald aldrig har tænkt som være ideer for mig. Nye omgivelser - nyt syn. Min hukommelse er desværre ikke så god, og hjemme har jeg masser af tid til at tænke videre over alle indtrykkene. Jeg kalder gerne kameraet for min "eksterne hukommelse" :-)

Alt i livet er jo et spørgsmål om smag, stil og temperament. Sådan er det også med haver og haveglæde. Nogen sætter pris på at alt er rent og pænt, andre sætter pris på personlige udtryk og patina. Der er ikke noget der er mere rigtigt end andet - bare det er dét man kan mærke som gør én glad. Men jeg ved - og jeg ved det fordi jeg har lært det, at der er inspiration at hente for alle, uanset hvor man kigger hen. Man skal blot kigge, nyde og opleve med glad og positivt hjerte, så vil du altid få noget godt med dig fra alle oplevelser.

Fornøjelsen ved at tage på haveeventyr med dén man holder allermest af, er også noget særligt. Jeg ved jeg er heldig at min mand også deler min glæde ved have-eventyr, og I kan tro jeg husker at nyde det. Det var på alle måder en perfekt dag, og for os var det perfekt at bruge en bryllupsdag i en eventyr-have i en del af landet der byder på både smuk natur, åbne vidder og lækkert mad.

Efter nogle spændende timer sagde vi farvel til Haven i Hune, og en god og lækker middag ventede på os på en restaurant på torvet i Løkken. Solnedgangen på én af sommerens fineste dage, blev nydt på én af landest smukkeste strande - Løkken strand.

Uden for suser det gevaldigt og det er mørkt og koldt. August virker så langt væk, selv om det var for ganske kort tid siden. Det har været en dejlig tur tilbage - for selv om efteråret bliver modtaget med venlighed, så syntes jeg alligevel  jeg har misset sensommeren.

*VI SES SNART IGEN*