onsdag den 30. januar 2013

Tillykke til den heldige vinder

I dag er det min fødselsdag - og dagen hvor vinderen af min Give Away skulle findes.

Dagen startede med det lækreste morgenbord, gaver og hygge.


Min søde mand gav mig de fineste gaver - min ynglings the, ynglings parfume, lækkert chokolade.. og planerne om en tur til Livsstils messen på Ledreborg i pinsen.
Jeg glæder mig bare SÅ meget... Det er HELT vildt som jeg glæder mig.


Efter morgenkaffen skulle vinderen findes.... og dét ville prinsesse Lukla gerne hjælpe med.


Alle deltageres navne blev skrevet på små papirlapper - og lagt i en lille skål. Og så var det bare at vente på at Lukla fik rodet så meget rundt i skålen, at én af de små papirskugler røg over kanten.
Dét var vinderen :-)


Og vinderen blev 
Marianne Dragon Waagan med bloggen Fru Fransen 
Stort tillykke Marianne. 
Send mig en mail, med din adresse, å jeg kan få håndvarmerne sendt afsted til dig. 


Tak til alle jer der har deltaget. 
Det har været rigtig dejligt at se hvor mange der havde lyst at deltage i denne lille Give Away.


Efter udtrækningen af vinderen, tog vi afsted på hyggetur. Et lille smut omkring Randers, men ellers var udflugtsmålet Århus. Shopping i skønne butikker, og lækker frokost på en cafe ved åen.
Hjemme igen lå der en smuk buket blomster og ventede ved døren, i postkassen - fødselsdagskort og små hilsner fra gode venner og den fineste pakke fra min moster i Nepal.

Det har været en helt fantastisk dag. 

*Tillykke til vinderen*

søndag den 27. januar 2013

Min nyvaskede prinsesse

Dagen i dag har, ud over at bage boller, stået på hundevask. Ja - det er der jo som sådan ikke noget unormalt i, da jeg helst vasker hundene hver 2.-3. uge. Men min søde mand har i dag haft kameraet fremme og taget lidt billeder af seancen - og så syntes jeg lige at I skal ha´ lov at kigge med.


Det er ikke noget specielt stort hit at være under bruseren... Det er koldt og så skal man stå stille.


Det er helt klart sjovere så snart de er ude af badeværelset - så er det tilmed ret hyggeligt. 


Føntørren er et hit. De sidder selv og drejer hovedet for selv at bestemme hvor den skal blæse på dem, og de ved godt at det er dér varmen kommer. Mange hunde kan ikke li´ en føntørre, men når den er en stor del af den daglige pleje, så er det vigtigt at den er en god ven. Vores hunde og tørreren har været bedste venner siden hundene var ganske små. 


Ja vist - jeg bruger lang tid på at ordne deres pels - men det er hyggeligt og ren kvalitetstid. Råhygge i lange baner, og masser af kærlige blik til gengæld. Det giver os et godt og nært forhold - og jeg kender hvert et hårstrå og hver en muskel på dem. 


Jeg ved at mange bliver overraskede over hvor lang tid det tager at holde pelsen, på en pels-hund. Men det følger jo med når man vælger sådan en race - og når man er færdig, så har man verdens gladeste, blødeste og mest lækre varmepude i sofaen. 


Man bliver nemlig lidt søvnig af sådan én omgang :-)


Og hvorfor er det så lige at Lukla blev fotograferet idag.... ? Ja det er der en helt speciel og sjov grund til - og dén skal jeg nok fortælle jer om...liiiige så snart det er officielt.

* Fortsat god søndag *

lørdag den 26. januar 2013

Ynglings-ting

Min søde mand kan dét der med at forære mig gaver som bliver nogle af mine ynglingsting.
Det er virkelig skønt. På én eller anden måde lykkedes det ham at finde tingene selv eller opdage når jeg har fundet noget, som jeg har svært ved at lægge fra mig igen. Og så på én eller anden måde få det ubemærket med hjem eller leveret. Det sætter jeg virkelig stor pris på.


I julegave fik jeg blandt andre skønne ting, denne helt unikke "ege-kvist" Den er lavet af messing tror jeg, har de fineste blade, små agern, og en lille sløjfe og emblem. Dén havde jeg virkelig svært ved at lægge fra mig igen, da jeg så den på vores juletur til Fransk Livsstil. Det så han... og jeg følte mig meget heldig da jeg pakkede gaven op juleaften.


Lyset er ved at vende tilbage - og det er nu næsten lyst det meste af eftermiddagen. Jeg glæder mig, til det nu snart også er lyst når jeg får fri fra arbejde. Og indtil da - da vil jeg nyde lyset ekstra meget på mine fridag og i weekenderne.


*Rigtig god weekend til jer alle*

fredag den 25. januar 2013

Foråret i mine stuer

Selv om jeg syntes at vinteren, med alt dens sne og frost er noget af det skønneste, så har foråret selvfølgelig gjort sit indtog i stuerne.


Da min mor kom på føs´da´s visit i sidste weekend, havde hun denne smukke buket tulipaner med til os, og se lige hvor fint den står endnu. Det er en helt fantastisk farve, og nu hvor de har åbnet sig i varmen, kan man rigtig se hvor flotte farverne er. 


Jeg elsker tulipaner - intet mindre.

Husk i øvrigt min Give Away. Jeg trækker en heldig vinder på onsdag - efter jeg har hygget mig til mit "fødselsdags-morgen-bord" vil jeg tro. 



*Nyd dagen*

torsdag den 24. januar 2013

Heldige mig

Jeg er egentligt ret heldig... Heldig med min søde familie, især min søde mand og vores dejlige hjem. Men jeg har også være heldige i et par fine Give Aways her i blogverdenen.

Jeg var særligt glad for at være den heldige hos Lise Halager med bloggen "Halager". Her vandt jeg nemlig det fineste broderi på én af mine gamle puder.


Teksten var efter eget valg - og jeg var sådan set ikke så meget i tvivl hvad jeg kunne tænke mig. Når foråret kommer og vi flyttet ud i Orangeriet, så flytter puden med - jeg syntes den passer så fint derude.


Lise´s blog er rigtig fin, og der er masser af inspiration at hente. Hun er vist en ferm kvinde ud i det kreative - og lige nu har hun endnu en fin fin Give Away. Måske du har fået lyst at kigge forbi hos hende? Så finder du hendes blog her.

Jeg var også så heldig at vinde et fantastisk smukt tørklæde fra den Norske blog Landlige Hjem. Et tørklæde som jeg læææge havde sukket efter på alle de Norske blogge - for der var flere heldige kvinder der viste frem.


Tørklædet er fra det Norske firma Barforta, og de har kun én forhandler i Danmark, nemlig i Odense, hos butikken Lindgren. Behøver jeg mon at fortælle at jeg skal dér omkring, næste gang jeg kommer til Odense?


Anki som har bloggen, sendte mig den fineste pakke. Og dét der var inden i... nøøøøøj..... Dét var lige så fint som jeg havde forestillet mig. Nu hænger det på mig - næsten hele tiden. Og jeg nyder, ja virkelig NYDER at jeg var den heldige.

Besøg Anki´s blog Landlige Hjem her, og hendes webbutik Landlige Hjem her. Jeg lover jer - der er masser af smukke billeder og masser af inspiration.

*Fortsat god aften*

mandag den 21. januar 2013

Dét skal fejres.... :-)

I dag bliver vores gamle hund Sherpa 12 år.
Ja det er en begivenhed som er værd at fejre - og det blev han også i weekenden.


Der var lagkager til begge "unger", og én til os "voksne"... Ja hundene fik deres helt egen hundevenlige variant - og den var et stort hit.

Skulle nogen være interesseret i opskriften, så følger den her:

*Lagkagebunde, jeg laver dem små, ved at stikke dem ud med et stort glas. 
 - jeg bruger 4 lag til en hundelagkage.
*Fyldet er hyggeost og skinketern. 
*Flødeskum på siderne. 

Ps. og så følger der jo ingen aftensmad dén dag :-)




♥ Tillykke med dagen gamle dreng ♥

søndag den 20. januar 2013

Fuglene i haven

En lille kvækerfinke i vintertøj, der havde fundet vej til foderbrættet, var underholdningen ved morgenbordet.


Den havde en ret kæk frisyrer og sjovt adfærd - og holdt sig ikke tilbage da den store hidsige solsort kom også. Den har super fine farver, og skiller sig på den måde ud fra de andre fulge - og så har den en ret speciel lyd.


Og hvordan står det til i det lille "foderhus" af franskbrød?


Ja - taget svejer lidt, men der er endnu masser af brød at komme efter for de sultne fugle. Og jeg syntes da de ligner nogen er hygger sig.... Jeg kan ihvertfald ikke lade være med at smile når jeg ser dem dér. Se bare den lille Frøken Blåmejse - hun sad længe og spiste. Måske hun også smiler :-)


*Go søndag til jer alle*

fredag den 18. januar 2013

Find Hr. Mejse

Kan du finde Hr. Mejse i den snepyntede syren? Min søde mand har været ude med kameraet igen - og jeg elsker bare det billede.

Ja - hvor er vinteren bare smuk - det kan vist kun blive en fin og dejlig weekend.


Noget af familien kommer på visit, da vi skal ha´den gamle hund Sherpa fejret. 12 år runder han på mandag - og det kræver vist en lækker lagkage af én eller anden slags.

Og jow - så skal jeg på wellness dag sammen med mine kollegaer på søndag, på Kellers Park ved Vejle. Sådan kan man nemlig også holde sin "julefrokost". Øj hvor jeg glæder mig.

*Hvad skal du lave i weekenden?*


onsdag den 16. januar 2013

Den nye vinterfrakke.

Må jeg præsenterer vores have i sin flotte nye vinterfrakke. 


Den er ikke købt på udsalg, men den er derimod det aller nyeste inden for sne - smuk, let og meget meget "up to date". 


Den passer perfekt til alle de forunderlige former, og den formår virkelig at få haven til at fremstå på den smukkeste måde. 


Alle mindre heldige elementer er diskret gemt af vejen, og vores smukkeste planter -og Orangeriet selvfølgelig, er så fint fremhævet som overhovedet muligt. Det er virkelig en "model" der er værd at tilstræbe for haveejere. 


Der er ingen der fryser tæerne, for "dunene" ligger tæt omkring dem.  


Frakken forsvinder også af sig selv når der ikke mere er brug for den, så skiftet til sommerbeklædningen skal man ikke bekymre sig om. 


Farven er jo ikke overraskende hvid. Ikke modehvid eller "knækket" hvid, men snehvid!!


Elegant og praktisk i denne mørke tid, og meget meget traditionelt. 


* Hvilke model vinterfrakke har din have fået? * 

mandag den 14. januar 2013

Fodre for fuglene - og hundene måske?

Jeg så denne fine fine ide på én af de blogge som jeg følger næsten dagligt.


En blog som jeg virkelig elsker at besøge - og derfor er det bare endnu mere øv at jeg slet ikke kan finde indlægget igen. Jeg ville jo linke til bloggen, og sige stort TAK for inspirationen...  For det er da bare den skønneste ide jeg har set længe. Men jeg er desværre nød til at give fortabt, hvem af jer det er - men hjælp modtages gerne.

Men jeg ville lige vist min variant....

Det fine "hus" er jo intet mindre end et formbrød til 5 kr. Den ene ende er skåret til så det ligner taget på et lille hus - en redekasse måske. Indgangen er stukket ud med en kageform. Lidt pynt og en pind - og så er der serveret Fransbrød til havens fugle.


Sherpa og Lukla er vilde med brød - og de er helt med på hvad der nu findes på toppen af en pind i haven. Lækkerier... !!!


Lukla sad noget tid og holdt vagt - og lignede én der sad og udtænkte hvordan hun skulle nuppe det ubemærket. Måske hun drømte om et par vinger, eller ekstra lange ben - eller bare en ekstra god næse så hun kunne inhalerer brødet istedet.


* Velbekomme *

Siden jeg skrev indlægget har jeg fået stikordet af flere kvikke bloggere - det er jo selvfølgelig bloggen Havetrolderi der viste det fine fine hus af brød.

fredag den 11. januar 2013

Ønsker til det nye år.....

Et nyt år er startet og det bliver spændende hvad det bringer.... Jeg drømmer om en masse skønne oplevelser. Oplevelser med familien og gode venner, hjemme i vores hus og have  - og ude i den store verden.

På min lille liste over ønsker til det nye år, står et besøg på Livsstilmessen på Ledreborg. Det har jeg drømt om de sidste år - og drømmen lever videre.

Billedet er sakset på Ledreborg´s presseside - www.ledreborglivsstil.dk

Jeg har, ærligt, suget alt kraften ud af de billeder som jeg har set fra messen, men kan jeg mon overleve med den slags i år? Jeg drømmer om at tage afsted med min mand i hånden, kontanter på lommen og en skøn lang dag blandt de stemningsfulde boder.

Se mere om messen her

***

Jeg glæder mig også til vores ferieplaner skal på plads. En rejse med vores gode venner kunne være en særlig luksus. Sikke nogle dejlige dage det kunne blive - masser af oplevelser.
Vi drømmer om England - men det ved I jo. I har i den grad fristet mig, med jeres ideer til steder at besøge - og jeg øjner muligheden for at se nogle skønne engelske områder.
Der er virkelig mange fine steder derover, men nu er det jo ikke haver hele skal handle om... det vil mine rejsefæller nok frabede sig :-) Og foreløbig så kender de jo ikke noget til mine planer :-)

Billedet er sakset påTrebah Gardens´s hjemmeside - www.trebahgarden.co.uk

Èn af de haver som frister mig mest er Trebah Garden, som Sussi med bloggen Sussinghurst, anbefalede. Hun har selv haft æren at besøge stedet - og dér kunne jeg godt ønske mig komme forbi.

Nu er der bare at håbe, at brikkerne og planerne falder på plads - dét ønsker jeg mig også rigtig meget.

***
Og så drømmer jeg om en masse skønne timer i vores hus, have og orangeri. 


Tid til afslapning og nærvær, og tid til at nyde hvad vi har. Hus og have - blomster og ukrudt. Jeg vil nyde at have min dejlig mand, og mine skønne hunde hos mig. 


Jeg ved at vores gamle hund Sherpa, er ved at være på lånt tid - men jeg ønsker mig så inderligt at få lov at nyde endnu en middagslur i orangeriet med ham. 
Ja - dét ønsker jeg mig allermest.

*Jeg ønsker mig... mine ønsker*

torsdag den 10. januar 2013

Give Away

Tusind tak for alle jeres kommenterer til mit indlæg om Engelske haver.
Jeg er er utrolig inspireret af alle de steder, navne og link som I har foreslået, og jeg glæder mig til at fordybe mig endnu mere i det hele. Hvor er det dejligt, at jeg bare sådan kan spørge jer... og så vælter det ind med alle jeres indput. Skøøøøønt.

Derfor har jeg fået lyst at lave en Give Away til jer. Èn som jeg tror, at især I have-interesserede vil syntes om.....


Præmien er et par lækre "Hånd-varmere"
De er håndlavede i Nepal, lavet af uld og har et lækkert foer af fleece 

De er super anvendelige. Jeg har et par, som jeg bruger når jeg er i haven på kølige dage. Ikke til det "beskidte" arbejde selvfølgelig - men når jeg nuller rundt, flytter krukker eller svinger kosten. Og jow - så har jeg et par som jeg bruger når jeg kører bil, går tur med hundene og er rundt med kameraet.

Reglerne er enkle
Meld dig som fast læser af min blog, samt skriv en kommentar herunder. 
Jeg trækker vinderen på min fødselsdag - d. 30. januar. 

*****

søndag den 6. januar 2013

Sydengland for en havenyder?

Vi planlægger så småt en tur til sydengland i juni måned sammen med vore gode venner. Og derfor øjner jeg muligheden for, ved selvsyn at opleve nogle af de smukke haveoplevelser som netop england byder på.


Men inden jeg præsenterer min mand og vores venner for min ide - så vil jeg jo gerne ha fundet lidt at vise dem.... så jeg har været i gang med at snuse rundt på nettet. Men umiddelbart syntes jeg ikke englændere kan prale af så fine hjemmesider som jeg er vant til at kigge på herhjemme fra. Billederne fra de forskellige haver er ofte små, gamle og ikke særligt fristende, og ofte er det ikke tydelige hvor meget der er at se.


Har selvfølgelig fundet nogle meget spændende steder omkring London - men det må gerne være længere sydpå.

Men måske nogle af jer har nogle gode foreslag til steder at besøge?

Hvad og hvor?
Vi skal besøge områderne længst syd på - Devon, Dorset, Cornwall.
Jeg er interesseret i haveoplevelser - af den klassiske slags, og med masser af blomster.
Og shoppingoplevelser - selvfølgelig. Lækkert havegrej og mindre planter.

* Nogen der kan hjælpe mig? *