Pelargoniernes vinterhi

Der er mange der igennem tiden har spurgt hvor vi har vores pelargonier om vinteren. Om sommeren er de næsten indbegrebet af vores drivhus, og det er stort set den eneste slags plante som er derude. Jeg er ret vild med dem og det på én gang vilde og romantiske look. Men hos os får de også lov at vokse sig lange og ranglede og kan blive flere meter høje. Sådan syntes vi de er aller skønnest. 

Men de fylder immervæk en del med de lange stængler og store krukker. Ja der er alt fra meget store krukker til ret små krukker - og så alt det der imellem. De står pakket inde i drivhuset, og vinterhiet er ingen undtagelse.  I år har jeg gjort noget vildt - eller anderledes ihvertfald. Jeg har kippet dem temmelig meget tilbage, og det er slet ikke hvad jeg plejer at gøre. Men flere af dem trænger til en foryngelse og til foråret har jeg lovet mig selv at de alle skal plantes om.

Vinterhiet - det er lige her. På vores lukkede altan som vender mod nord. Her er lyst og frostfrit - og her er plads til hele samlingen.

Det er godt nok et puslespil at få dem arrangeret, men når først jeg har fået placeret zinkbakkerne rigtigt så plejer det at løse sig at få plads til dem alle.

Når de er på plads får de en tår vand. Ja de bliver ikke vandet i de sidste dage op til "flytte-dagen" for så er de for tunge og våde at bære igennem huset. Men når de står dér... så får de hvad der nærmest kan kaldes en "go´-nat-tår". Jeg vander dem derefter kun når jeg lige husker det - og da min hukommelse ikke er den bedste med dén slags, så kan der godt gå en måned imellem. De får så også kun lidt vand, og altså ikke en helt gennemvandet krukke.

Når vi nærmer os at de skal ud igen SÅ skal jeg nok huske dem - og det passer meget godt for så er det også tid til at vække dem igen. Når mine tanker og fingre begynder at glæde sig til at en ny havesæson er det også tid til at komme igang med vandingen. Lyset er vendt tilbage og temperaturene stiger - så skyder de triste og sovende planter igen, og snart står de med fine nye grønne blade.

Den smukke grønne farver får de først når de er tilbage i drivhuset. De er altid grålige når de kommer ud, og jeg kalder dem for "vinter spøgelserne". Men spøgelserne forsvinder hurtigt ... og så starter en ny sommer med pelargonier i drivhuset.

Hundene er også ret glade for vores lukkede altan. Der er frit udsyn til vejen og alt der sker derude, og så er en lur i stolene også et hit.

RIGTIG GOD DAG

Susan 

Dér kom efteråret.....

Jeg er lidt håbløs når det kommer til at drømme og ønske - og tror på det nok skal ske. Men NU er jeg altså holdt op med at tro på mere sommer ;-) Sommeren og ikke mindst sensommeren sidste år var helt fantastisk, og det er nok det der har gjort jeg har klamret mig til håbet om bare lidt mere af varmen.  Men nu nærmer vi os november og efteråret fornægter sig ikke. 

For bare få dage siden var haven fyldt med gyldne farver og solen som kiggede ned fra den blå efteråreshimmel fik den der særlige duft af efterårsblade til at blande sig med de sidste ærteblomster.

Vi har haft et par gode og effektive dage derude, og meget er blevet klippet og endnu mere er blevet flyttet. Vi er langt fra færige - og det bliver vi nok egnetligt heller ikke, men det vi har nået skal da ikke gøres om igen ;-) Næste år.. om alting vil.... så er der nye planer for det hele. Planer der skal gøre det nemmere at holde for os. Mine led driller fortsat og selv om vi stadig håber der kommer en bedring og en løsning, så må vi vist hellere indrette os efter at de nok ikke bliver helt super igen. 

Nogle små omrokeringer af krukker er det dog blevet til, og de krukker som stadig shiner er fundet lidt frem i lyset. Et par nye krukke planer er kommet til - som den fine "vindheks" her, men den skal også have en fin plads i vores vinterhave om vi skal nyde fra stuevinduerne igennem de mørkeste måneder. 

Men i de sidste 10 dage der er gået er bladene dalet. På jorden ligger nu de fine farver og de nøgne grene viser sig nu. Frem kommer sommerens fuglereder - og frem kommer muligheden for at se den lave sol igennem grenene.  

De krukker som ellers har holdt stand har fået et dyk de sidste dage - og særligt nattens voldsomme regn har gjort sit. De samme udsigter i haven er langt fra de samme mere.

 

Billederne herover er samme sted- med de 10 dage til forskel. 

Vores lille orangeri er også ved at bliver klargjort til vinteren. Havens lænestole er på deres plads derinde og pelargonierne er flyttet i vinterhi. Gardinerne er blevet trukket fra og alt lys skal have lov at komme ind til de planter der skal overvintre derude.
Vinter opbevaringen af planterne... det har jeg i tankerne at vise jer i næste opslag. 

Rigtig god og skøn weekend til jer derude. 

KNUS Susan