onsdag den 30. maj 2012

Mine "stiklinger" er blevet store.....

Så er mine små dejlige unger... mine "stiklinger", blevet store.


Dechen-Lukla´s Dharma

Ja - faktisk har de nu rundet de 8 uger, og de første to er allerede rejst ud i den store verden. Vi har fundet gode og dejlige hjem til dem alle, og vi er ret sikre på at de vil få det skønt med deres nye familier.


Dechen-Lukla´s Diki

Her bliver tomt.... og meget stille. Ingen hvalpe der piver om natten, men heller ingen små hvalpesnuder som vil snuse os i håret.


Dechen-Lukla´s Dorje

Jeg havde glædet mig til havehjælp - og det fik jeg sørme også... lidt ihvertfald. De har været flittige til at hjælpe med at luge græs imellem fliserne på terassen, og de flittigt flyttet rundt på grene og kviste som de kunne finde. De har været skøn skøn underholdning ♥


Dechen-Lukla´s Dhana

Haven er meget forsømt (ligesom bloggen) men den er i live.... Et par dage og lidt flittigt arbejde, så pynter det vist. Men sådan er det... det er ikke noget jeg kan bekymre mig over. For jeg har lige haft den mest fantastiske oplevelse - vi har oplevet og opvokset et kuld underskønne hundehvalpe ♥


mandag den 14. maj 2012

Nu går det hurtigt....

Billedet her er fra d. 1. maj. Solen varmede og det var helt sommerligt.


Siden da er tulipanerne sprunget endnu mere ud, og farvefloret er helt utroligt. Æbletræet over Orangeriet er også sprunget ud nu.... smukt hvidt flor der dufter dejligt. Mon ikke også syrenerne også snart står i fuldt flor?

Billedet herunder er fra d. 11 maj....


Det øverste billede er  mit bidrag til Claus Dalby´s fotokonkurrence. Håber det kan få nogle stemmer :-)

lørdag den 12. maj 2012

Nyd dem nu...!

Magnolien er noget af det smukkeste jeg ved.



Måske fordi den blomstre så kort tid, at man må skynde sig at nyde den alt hvad man kan.... måske.

Billedet her er min mands bidrag til Claus Dalby´s fotokonkurrence - lad os håbe det kan udløse et par billeter til hans have. For det vil vi bare SÅ gerne opleve.

torsdag den 10. maj 2012

Plantemarked på Hald

I søndags var første gang hvor vi sammen skulle uden for matriklen siden 1. april.

Hold da op hvor var det hyggeligt med sådan en "kærestetur". Og hvor tager man så hen - jo da vi skulle da til Plantemarked på Hald hovedgård.


Det var som sædvanligt et tilløbsstykke, og der var masser af handlende. Ene glade mennesker.... som hyggede sig med deres fælles interesse.


Der var "hygge-have-folket"og så var der dem der var mere passionerede.... Ja - dem der kan alle de latinske navne på planterne. Meget imponerende, og nej altså - det er ikke den sidste kategori jeg hører til.


Jeg falder for hvad der er flot og som "taler" til mig... ja ja.. jeg gør en del fejlkøb på den konto.. men nogle ting kan ikke ændres. Vi havde noteret bla. Stjerneskærm på mobilen inden vi tog hjemmefra, da dét var et af de gode forslag, som I var så søde at komme med, da jeg spurgte om hjælpe til beddet ved huset.... så den var vi på "jagt" efter. Men ellers... ren impuls :-)



 Og det var en hyggelig jagt vi havde. 


Duftgeranier - dem skulle vi have nogen af. Der er ikke noget bedre end sådan en duft i soveværelset og i stuen - det er duften af sommer.


Min mor var også på Hald. Hun var kommet tidligt, og havde fået parkeret bilen tæt ved indgangen. og det var vist praktisk, for hun måtte gå flere gange med alle hendes indkøb :-)




Og her vores indkøb.... Stjerneskærm i flere forskellige farver og så de finde duftgeranier.


Og her én af de 4 grunde til at vi ikke kommer så meget ud for tiden - ihvertfald ikke sammen. Er hun ikke skøn?

Vores gode veninde Marianne var ikke svær at overtale til at "hvalpe-sitte" i de 1½ time vi var væk på marked. Tusind tak for hjælpen Søde.

*
 



torsdag den 3. maj 2012

Frokost i det grønne


Jamen her er de så.... min lille hundefamilie :-)

Må jeg præsenterer - familien Dechen-Lukla´s der får frokost i det grønne.


(Håber videoen viser sig fint... det er et lille forsøg)

Ikke fraværende....

Jeg er ikke fraværende - bare opmærksom et andet sted :-)

Men nu var det vist på tide at vise hvor flot det er i min have... hvis man altså kigger det rigtige stede hen....


For andre dele af haven er meget forsømte... men sådan er det bare lige nu. Og nej - de dele viser jeg ikke billeder af..... jeg vælger at vise de smukke og flotte steder og blomster, for det er de ting der gør mig glad.


Masser af tulipaner og stedmoder, og masser af krukker og dejlige grønne farver.


Bloggen er desværre blevet forsømt en del, men de dér ekstra 4x4 små poter, de tager alt min tid.


Og de er skønne de små..... Super dejlige og helt utroligt søde. De sidste par dage har de også været ude og nyde det dejlige vejr.