torsdag den 25. august 2011

Min nye taske

Jeg føler mig heldig - for jeg har fået en længe ventet og ønsket pakke.


Med hjælp fra gode venners venner, har jeg nemlig fået fat i noget jeg har ønsket mig rigtig meget. En super fin og flot kamerataske - lavet til kvinder. Ja - den slags er en sjældenhed, så da denne her dukkede op på min pc, var jeg solgt. Helt igennem min stil.... og både praktisk og flot.


Sirligt pakket ind i silkepapir og fine bånd - og pyntet med flotte kort. Se dét er en måde at sende sine varer ud i verden.....


Inden i tasken er der plads til både kamera, og ekstra objektiv og blits. Småtingene er der også tænkt på, og der er rum til ekstra kort og batterier. Og da det nu er en tøse-taske er der selvfølgelig også rum til nøgler, makeup og mobilen. Perfekt.

Det er Jeanne Oliver Designs der har designet tasken. http://jeanneoliverdesigns.com/


Nu skal jeg ud og fotograferer..... :-)


I øvrigt......
Haven bugner er æbler, og da vi skal have gæster i Orangeriet på lørdag, tænker jeg på at lave bagte æbler til dessert.
Er der mon nogen af jer der har en god opskrift, eller gode ideer til hvordan jeg gør det ekstra lækker?
Det er besøg der kommer langvejs fra - så det må gerne være ekstra godt denne aften.

onsdag den 17. august 2011

Færdig med det sidste belægning

Først vil jeg lige sige tak for jeres respons vedr. mine "kort-planer". Jeg har fået en del respons - også ud over den her på bloggen, og det er super at høre hvad I syntes.
TAK for jeres kommentarer.
Jeg har bestemt, at mine første kort, skal være dobbelt-kort. Som én skreve herinde, så udelukker det ene jo ikke det andet.... og det er jo helt rigtigt. Så måske - hvis det går godt med disse - at jeg forsøger mig med enkelt-kort også. Mere om det senere.


Ferien er slut - for intet godt varer jo evigt. Men vi var ualmindeligt effektive de sidste dage vi havde, så vi syntes virkelig vi fik noget ud af dagene.


Vi blev færdige med vores belægning i haven, og det betyder at vi nu kan gå på fliser hele vejen ud i Orangeriet. Det er herligt - og meget mageligt. Det betyder også at trappen endelig er færdig, og det færdige resultat er en fryd. Vi syntes det er rigtig fint med den brede trappe op til indgangen, og med stenene foran er det hele blevet "færdigt" at se på.
Nu manger vi bare at græsse igen dækker de områder hvor vi har måtte lægge ekstra jord på, for at udjævne niveau forskelle.


Vi har også lavet en sti langs huset - fra havedøren og til havelågen. Dét er noget vi har ønsket os i alle de år vi har boet i huset - og vi er nærmest lykkelige nu den er dér.
For når man, som vi, har hund - så syntes man nogen gange man løber rundt i vådt græs hele tiden. Og hundene foretrækker også en sti - de er nemlig også ret magelige. Våde poter har aldrig være noget hit. Men det er slut nu - og vores gæste kan komme på besøg ad "have-vejen" og komme tør-skoede ind.

Så det hele er vældig godt - og vi er vældig tilfredse med resultatet.


Til slut vil jeg lige vise vores gæst i foderhuset her i ferien..... Meget smuk Flagspætte, som er ret glad for fedtkugler. Desværre er billedet ikke så godt, da det er taget igennem en rude.

fredag den 12. august 2011

Tanker om postkort.... hvad syntes I?

Jeg har lagt hovedet i blød.... og prøver at få styr på alle mine ideer, med at få trykt nogle flotte kort med mine fotografier.


Vi har i går været ude og besøge et trykkeri, som kan trykke dem. Spændende at ideen nu er kommet langt. De havde jo selvfølgelig forskellige muligheder og kvaliteter for sådanne kort, og derfor vil jeg gerne spørge jer om hvad I syntes.

Hvad vi I foretrække....?
En enkelt kort - som almindeligt postkort, eller et dobbeltkort - som man kan åbne? Og vil I mon give lidt ekstra for at få et dobbeltkort?


Jeg er meget interessert i at høre hvad I tænker om det :-)

torsdag den 11. august 2011

Gode venner - og gode billeder

Ferie er skønt, for så kan man bare sige "sikke en god ide" når en god ven ringer og spørger om han ikke må komme forbi til lidt gril, en fisketur og så en overnatning.


 
Og når han, ud over at være en rigtig god kammerat - så tilmed er super dygtig med et kamera, så var det jo nærliggende at spørge om han ville tage et par "kærestebilleder" af det gamle ægtepar her.....
Vores 9 års bryllupsdag er liiiige på trapperne - tænk som tiden den går i godt selskab :-)

Både Jesper og jeg fotograferer jo selv, men af praktiske grunde er vi jo sjældent på de samme billeder... og det syntes jeg ofte jeg savner.



Og hvad var mere nærliggende end at fotograferer os ved Orangeriet? Det er jo om noget, en ting der fortæller hvem vi er.

Tusind tak Henrik for de super gode billeder. 

tirsdag den 9. august 2011

Kære alle jer søde mennesker der kigger forbi

Først så vil jeg altså bare sige.... at det er skønt at læse jeres kommentarer..... 
Det er dejligt at nogen følger med - og især at I har lyst at kommenterer det jeg laver og viser jer.

Jeg vil lige prøve at svare på nogen af de ting I har spurgt om.....


Den skønne stol har jeg fået fra min mormor, som for kort tid siden er flyttet fra hendes store hus, til noget mindre. Den har stået i hendes spændende gamle have alt den tid jeg kan huske - i havehuset under de store gamle æbletræer. Den har en skøn historie, da den stammer fra Kærvænget - Viborgs gamle Friluftsbad. Her har min familie været livreddere i flere generationer tilbage.
Også den gamle zinkbalje som står og samler regnvand fra Orangeriet, er også fra min mormor. Den fik de margarine levereret i, dengang min mormor var barn. Og siden blev den brugt til badekar for min mor og hendes søskende....



Ja - loppemarkeder og tingfinderi er noget som jeg syntes er mægtig sjovt. Men det er nok også forde jeg godt kan lide at indrette mit hjem i sådan lidt "nordisk og fransk vintage landstil" :-) Jeg forelsker mig nok i nogen andre ting, end hvad de fleste folk gør.

Og mine opstillinger..... ja dém elsker jeg. De giver mig ro og ikke mindst kan jeg glædes over mine fine fund, når de ikke er glemt væk.
En kollega sagde engang, at hun da ikke gad at bo i en udstilling, det skulle kun være praktisk, så var det helt ligegyldt hvordan det så ud. Jeg er slet ikke enig. Hvorfor må et hjem ikke være smukt og indbydende.....? Smukke omgivelser får os til at slappe af, og det kan vi da alle bruge fra tid til anden. Det kan jo sagtens kombineres med at være praktisk. Det fungerer ihvertfald fint her hos os.


Jeg overvejer at få trykt nogle postkort af nogle af mine fotografier af opstillingerne. Min mor foreslog at sælge dem til hendes kunstudstillinger. Også julemotiver, til juleudstillingerne som snart kommer.
Hvad tror I? Vil det være noget som I kunne være interesseret i hvis I kom forbi?

lørdag den 6. august 2011

Gode fund

I dag stod vi tidligt op, og tog på bagagerumsmarked. Der var rigtig mange boder idag - og bestemt også mange handlende som os selv, der havde fundet vej.


Vi handlede blandt andet med en ældre mand der havde ryddet op på hans forældres gård. Der var mange fine ting i hans bod. Vi købte et skønt gammel vindue og en gammel lerpotte - begge dele med masser af patina, sjæl og historie. Ja - den ældre mand kunne mange historier om tingene.... og hvor bliver det så bare meget mere værd i mine øjne.
Og prisen for herligheden.... hele 35 kr.



Egenligt så havde jeg jo en ganske bestemt ide med vinduet....  Men da jeg kom hjem med det, så kom der pludselig andre ideer til. Kender I det?
Så jeg måtte lige prøve mig frem på de forskellige steder. Og er nok egenligt kommet frem til at jeg bare må have mig endnu et vindue.

Der er vel ikke nogen af jer, der tilfældigvis har nogen overskydende vinduer stående i udhuset??


Nu ligger det som "bordløber" på det store spisebord..... Men måske den kommer tilbage til pladsen ved det lille bord i køkkenet.... hvem ved?

Og se lige.... gamle hørviskestykker med det fint broderet "S". Dem kunne jeg jo heller ikke lade ligge, vel?

fredag den 5. august 2011

Give away hos "Birgitte med annekset"

En af de blogs som jeg følger - "Birgitte med annekset" , har holdt flyttedag....
I den anledning er der også en lille Give away på højkant. Du kan se den.... og måske deltage her  http://birgittemedannekset.blogspot.com/
God fornøjelse

torsdag den 4. august 2011

Lavendelfarm og frugtplantage

Hvor er det skønt med ferie.....
Vi bruger vores på at opleve nye ting, og ikke mindst finde de små skønne og hyggelige butikker og steder som er en lise for sjælen. I dag har ikke være nogen undtagelse....

Vi startede med at besøge Rosen-Lund - en gårdbutik og frugtplantage, som ligger ved Suldrup, i Nordjylland. Det er et helt fantastisk sted, med masser af charme. Der er ene skønne brugskunst ting i butikken - og så er der en rigtig fin frugtplantage hvor man selv kan plukke fra træerne. Der var ikke nogle modne blommer som vi havde håbet på, men istedet blev vi fristet i butikken.



De har et stor udvalg af wallstickers og sørme om ikke lige dem som jeg har har kigget på lå der...... Jesper fandt en fin olielampe til Orangeriet :-)

Du kan besøge stedets hjemmeside og netshop her http://www.rosen-lund.dk/



Bagefter kørte vi videre nordpå til Lavendelbo - Danmarks eneste lavendelfarm. Den ligger ved Hjallerup, og vi var ikke i tvivl da vi nærmede os. Duften af lavendel var ikke til at tage fejl af - og syntet det mødte os var utroligt smukt. 


Selvfølgelig blev vi fristede.... og vi fik fire fine planter med hjem. Der er to "Little Lady" og to "Blue Ice".

Også Lavendelbo har en hjemmeside og shop - http://www.lavendelbo.dk/


mandag den 1. august 2011

Sommerferie

Så har vi endelig sommerferie igen.... to uger hvor vi kun skal hygge os herhjemme, besøg gode venner og også selv ha´ besøg.... Vi skal nyde haven og Orangeriet, og bare slappe helt af. Det bliver skønt.


Lukla nyder allerede ferien.... og brydesløren står bare så fint i beddet foran Orangeriet. Skøn plante - som jeg ville ønske jeg havde fået noget før. Tak Dalby :-) Den er eminent i de små vaser som jeg nyder at sætte over hele huset.


Også violfrøstjernerne kommer også fint i år. Den hvide udgave som vi købte her i forsommeren er rigtig flot. Der er nu bare noget over hvide blomster.....

Vi har også fået tyndet ud i æblerne på vores lille æbletræ. De se fine ud i år, og vi glæder os til at kunne lave æblegrød. Dét bliver vi glade for til vinter....  for dér smager en æblekage ekstra godt.



Et stemningsbillede fra Orangeriet..... Hér hygger vi os.