Her er det så... vores nye udhus. Ja i forsommeren var det en faldefærdig garage - og nu er det et super fint udhus. Vi øver os i at kalde det for udhus, da det jo er den rette betegnelse.... for garage har det aldrig være. Det har aldrig set skyggen af en bil, og det er slet ikke muligt at klemme en bil igennem den helt almindelige dør ;-)
Men i mange år har det været vores "garage".... et temmelig ucharmerende sted, beskidt og rodet - og uden mulighed for både at gøre rent og rydde sådan rigtigt op. Et sted med stor praktisk betydning for vores haveliv - men uden selv den mindste haveglæde når man trådte ind i den.
Ideen om at få sat "skidtet" i stand har siden vi overtog huset i 1999 flyttet sig fra en drøm, til et ønske - til at det til sidst var bydenede nødvendigt. Det gamle hus kunne ikke mere og efter et sejt træk står det nu stort set færdigt.....
Udhuset har fået skiftet stort set alt.... Hele "skelettet", tag og spær er nye, ligesom vinduet som vi har fra nogle af bygningerne i den nærliggende nedlagte Viborg Kasserne fik nyt liv i siden mod vores terrasse. En mur imod naboen står stadig - ligesom fronten imod vores indkørsel blot venter på tid og mulighed for også at skifte ud her. Ny tagrende betyder at jeg ikke længere skal binde den gamle op med snor flere gange om året.... og eternitblader ved gulvet skal holde kravl og kryb udendøre.
Egentlig ligner det nye udhus temmelig meget vores gamle garage..... blot i nye "klæder". Og det var også planen, for det lille hvide hus passer os egentlig så fint. Men inden i er der sket VILDT store forandringer..... så store at jeg nærmest stadig bliver overrasket når jeg går derind. Inden længe skal jeg nok vise frem.... skal blot vente på en dag med lidt mere lys.
Og glæden var stor den dag hvor der endelig var tørvejr på samme tid som min "visne skulder" var kampklar. Farven på nyt trykimdprægneret træ er ikke særligt fin og den oser bare langt væk af "ufærdig" i mine øjne..... så da jeg ku´ skulle jeg bare have malet hurtigst muligt. Jeg ved at der nok er nogen der kan fortælle mig at det er både for tidligt og for fugtigt nu... men jeg forventer at give det den store og grunde omgang igen til foråret. Nu er det hvidt - og jeg er super glad for resultatet.
Endelig kunne jeg få vores terrasse tilbage igen... bordet, stentruget og alle mine krukker savnede sine faste pladser og jeg savnede at kigge ud af køkkenvinduet og kunne nyde synet. Det kan jeg nu... og det føles godt.
Et stort og uoverskueligt projekt er så godt som færdig... og et virkelig stort flueben er sat. Tænk som man kan være glad for et udhus :-)
HAPPY