Jeg vil rigtig gerne sige jer tusind tak for året der nu snart er gået. Tusind tak for alle jeres besøg herinde, og ikke mindst jeres søde og hjertevarme kommentarer til mine indlæg.
Jeg læser dem alle - og jeg ELSKER dem. Det er virkelig noget særligt når der tikker en ny kommentar ind - nærmest som juleaften. Ja - så glad er jeg for dem.
Jeg har også i stor stil nydt at besøge jeres blogs. I har bare så mange skønne ting på hjerte, og I giver mig utrolig meget inspiration. Utallige gode ideer til have, drivhus og hjem har I givet mig. Tusind tak for det. Jeg vil gerne beklage, at jeg i perioder ikke har fået skrevet så mange hilsner rundt på jeres sider - jeg håber tiden, tankerne og helbredet bliver bedre til den slags i det nye år.
Vi skal fejre nytåret herhjemme sammen med familie. Lukla klarer fyrværkeriet flot - men vi har alligevel taget os nogle forholdsregler - hun skal jo gerne kunne klare det flot de næste mange år også. Pas på jer selv, jeres familie og venner - og ikke mindst de 4-benede venner.
*GODT NYTÅR*