En hyggelig søndag.....

Så er det søndag - sidste dag i weekenden og sidste dag i min lange række af fridage.

Og hvor har det været godt med alt den tid.... tid til familien og min søde mand, tid til mine hunde, tid til huset og haven og ikke midst.. tid til mig selv.

 

Så samvittigheden har det urtolig godt, og jeg sidder helt afslappet her med min kop the og nyder en varm lille hund ved min side. Der er masser af opdateringer på alle de skønne have- og indretningsblogs....... og de venter vist bare på jeg kommer forbi og kigger med.

 

Tak for jeres kommentarer til mit tidligere indlæg om vores triste Magnolietræ. Beslutningen er foreløbig at lade den stå vinteren over, og se om den skulle have mere livsmod til næste forår.

 

*Fortsat god søndag*

Inde i varmen

Hvis man ser på mængden af nedbør og solskinstimer, så er der vist ingen tvivl om at efteråret har indfundet sig..... Vi har ellers haft god glæde af Orangeriet her i sensommeren, men nu er det altså blevet for koldt og fugtigt derude når det regner.

Og når vejret ikke lægger op til at kommer i haven - hvordan bruger man så en god lang weekend? Ja altså så god at den starter allerede tirsdag kl 17 - Heldige mig :-)

Ja jeg startede "weekenden" med at bage brød - så var jeg ligesom godt i gang med at hygge.
For hygge er lige hvad jeg har gjort...  Vi er jo ret glade for vores have og Orangeri, og bruger rigtig meget tid derude i sommeren - men det er nu også rart at "rykke ind" igen når dén tid er kommet.

 

 Men inden huset går i vinterhi, syntes jeg altid det trænger til en kærlig hånd og et kærligt blik - set med friske øjne altså. Og igår var det vores overetage som fik lidt kærlighed....

Vinterdynen blev fundet frem, vinduerne pudset, alle flader gjort rene - og selvfølgelig rykkede flere af havens pelargonier også ind, samtidig med at flere nips og små ting rykkede rundt.

 

 

De fleste Pelargonier får lige lidt ekstra tid i Orangeriet, men da der allerede har været nogle kolde nætter, skal de vist ikke stå ude mere.

 

 

En ting som jeg er meget glad for i vores soveværelse er vores gamle hattehylde. Jeg syntes det er sådan et fint møbel. Masser af sjæl og charme, og så er den en fin dekoration i sig selv. Ovenpå ligger gamle smukke dynebetræk, og på knagene hænger noget af vores tøj. For hvorfor egentligt gemme sine fine bluser og skjorter væk i skabet?

 



Jeg syntes de gamle bøjler er SÅ skønne... Især dem med en tekst. Firmanavne og sjove gamle slogans. Dét er utrolig charmerende...

 

 

Mine to små hjælpere syntes også at dét dér lang weekend er skønt - de hygger sig også, og deltog gerne i mine sysler på 1. salen. Ja - de tog selv initiativ til at tage jobbet med at holde øje med vejen... Der var masser at kigge på.

 

 

Og ellers fik de sig en slapper på deres elskede lammeskind ved siden af sengen....

 



 

Super hyggelig dag i mit dejlige hjem - så gør det ikke så meget at jeg kunne komme i haven.

 

*Hvad ville du bruge en lang weekend på?*

Syg magnolie... Hjælp hvad gør vi?

Jeg har brug for jeres hjælp...
.....for hvad er der lige i vejen med den ene af vores magnolier?

 

Sorten er en Åkandemagnolie - Magnolie Sieboldii. Vi har haft den i mange mange år, men den er i de seneste år blevet ringere og ringere at se på. Den har været flot for år tilbage, men aldrig "taget rigtig fat" og vokset godt. Denne sommer er det gået helt galt og mange grene er visnet, og er helt tørre.

Den står i et hjørne af haven som vender ud mod vejen. Der er derfor ret åbent på den ene side af træet - og ikke noget læ, når vinden er i den retning. Vi ved det godt - dét er ikke det bedste.

 

Bladene har været mere eller mindre gule hele sommeren - man kan sige at efteråret satte tidlige ind dér! Men de smukke grønne blade som det havde for flere år siden, det er længe side vi har set dém.

 

Der har aldrig været en overvældende blomstring på det - men i år har det været meget sølle.

Den står i vores hostabed, og hostaerne står temmelig tæt. Der er vel ca. 40 cm fri omkring stammen. Måske det er for tæt?

 

 

Hvad tror I vi kan gøre? Skal vi give det chancen og se om det bedre sig, nu hvor vi er igang med at flytte om i bedene. Bliver det mon bedre hvis hostaerne ikke står så tæt omkring den?
Skal vi flytte det til et helt andet sted. Ny jord og ny have...kan det mon så overleve?
Eller er det mon helt uden håb? Hvad ville I gøre?

 

Jeg vil så gerne beholde det, men skal det op, væk eller videre til en anden have - så er det rigtig smart at gøre det nu, vi er igang med at flytte rundt på alt.

 

*  Så alle I søde blog-læsere.... Håber I kan hjælpe mig her :-)  * 

Vores "bedkanter"

Flere har spurgt til vores "bedkanter" - det hegn vi har omkring flere af vores bede. Hvad er det? Og har vi selv lavet det?  Så derfor vil jeg lige fortælle lidt om dem... Måske der er nogen der kan blive inspirerede.



Og ja - vi har selv lavet hegnet, og vi oplever det har flere funktioner.

Det fungerer som en afskærmning for hundene, så de ikke vælger deres løberuter ind igennem bedene. De kan nu sagtens hoppe over hegnet, hvilket også er ok. Men når de kommer med 50 km i timen - så foretrækker vi at de ikke vælger at løbe igennem bedene.

Det fungere også som en støtte til planterne så de ikke vælter ud over stierne og græsset. Især vores hortensiaerne og pæoner har været glade for det.

Hegnet er et rio-net, som kan fåes med forskellig maskestørrelse. Man køber dem i store stykker og kan derefter skærer dem i de ønskede størrelser og stykker med en vinkelsliber, med skæreskive.
De kan købes i det alm. byggemarked, men hvis du henvender dig i håndværker- eller prof-afdelingerne - så er de som regel langt billigerer.



Vi valgte en maskestørrelse på 15 x 15 cm til vores hegn. Det er stabilt, flot og kan laves i en god højde.

Vores er 2 makser højt, altså 30 cm.
Det er sat i jorden med den nedafgående pind i nettet - et felts længde, altså 15 cm. Den er jo "spids".

Man kan sagtens bøje hegnet til fx. hjørner og sving. Vi har brugt en lægte til at bøje nettet omkring. Det er let at gøre, hvis I er et par stykker om arbejdet.

Vi har samlet stykkerne med ledningstrips. Det holder dem sammen, så der ikke kommer skarpe kanter som hundene kan rive sig på, og så er de lette at fjerne hvis kanterne skal op.
Jeg tager nogen gange kanterne op, hvis jeg gerne vil kunne luge helt ind til kanten - men det er sjældent nødvendigt.

Og så kan jeg godt li´ at de er rustne - det passer så godt med alt det grønne, og de bliver nærmest "usynlige" under de grønne planter.

*Måske til inspiration?*

Planter i vores nye bed - på en bilfri søndag.

I dag har vi fået lidt planter i vores nye bed - og dét har jeg glædet mig til.

Ja - jeg har godt nok mest hjulpet med at pege de planter ud som skulle flyttes, og hvor de skulle stå. Lært af lektien fra sidste weekend hvor jeg også have fat i riven. Min mand har lagt kræfterne i - til forskel fra mig.

Og hov - dér er sørme sneget sig et plantestativ ind i bedet også. Èt af de sidste tre som Bilka have - og som min svigerfamilie fik til en god pris. Herligt. Vi glæder os til at se ærteblomster og måske også en klematis deri.

 

Vi har forsøgt at blande stauderne godt. At få dem placeret rigtigt i forhold til hinanden, og så de også alle kommer til deres ret. Vi har "plukket" de fleste af dem, rundt omkring i de andre bede. Bede som også skal laves helt om efterhånden som vi når dértil.

 

 

Ret hurtigt kunne jeg fornemme bedet - hvordan det ville blive med tiden. Sjovt hvad lidt grønt gør ved sådan en omgang bar jord. Og det blev bare bedre og bedre. Det er allerede nu tydeligt hvor godt kastaniehegnet gør sig som baggrund. Det er en fin afgrænsning og baggrund - og så vil det give støtte til nogle af planterne som gerne vil "hænge" lidt. Det vil Pæonerne gerne og Hortensiaerne når de står med deres store blomsterklaser.

 

 

 

Vi har også haft en speciel stemning i haven i dag, for Viborg City Maraton lægger nemlig deres rute på vejen, lige uden for vores hus. Derfor ingen biler - forbi os og i resten af midtbyen. Det er ret specielt uden alle bilerne. Normalt hører vi dem ikke, men når de så er helt væk - så er det ret tydeligt der er en forskel. Derimod har vi tydeligt kunne følge med i start og sluttider, og haft  masser af musik til arbejdet. Målstregen ligger ca. 100 m fra os. Men det har været hyggeligt og altid en populær begivenhed i byen.   

 



Så her er dagens resultat. Bedet er ikke færdigt men rigtig godt på vej. Der er stadig flere planter at flytte, og bestemt en masse løg som skal sættes. 

 

Det er helt utroligt som jeg glæder mig til næste forår, når det hele kommer op og i gang. Så kan man rigtig se hvordan planterne står med hinanden.  

 

*Håber også I har haft en god og dejlig weekend* 





 

En søndag i haven

Efter en sommer hvor vi har suget til os af inspiration, blev jeg bare nødt til at have et nyt bed i haven. Vi har besøgt så mange fine haver, haveblogs og planteskoler, at jeg simpelthen ikke mente jeg kunne leve, uden at gøre noget i vores egen have.

Så her er det så...vores nye bed i haven.

Jeg indrømmer gerne, at det trækker i mig for at få en have som Dalby. Ingen græs, men masser af overdådige bede. Men jeg kender også mine begrænsninger og i den grad mit dårlige helbred, så mindre kunne også gøre det.

Så nej vores græsplæne er ikke sløjfet, kun blevet mindre.

Vi har i de sidste somre nydt at opholde os under vores lille æbletræ, da der er dejlig svalt, og en fin udsigt over haven. Det var et oplagt sted at lave en hyggeligt krog. Vi har også erkendt at vi nok ikke skal have en ny hæk dén vej foreløbig, og derfor var tanken at indrette os efter det. Hvorfor gå i stå, over noget som har lange udsigter?

Bedet har en lidt speciel form, men det kommer af, at vi i haven har utrolig mange lige kanter, og kvadrater. Så da vi gerne ville bryde dét lidt, og få noget mere "rundt" ind i haven, samtidig med at det skulle passe til alt "det lige" - ja så blev det denne lidt sjove facon. Min mand har moret sig over min lille skitse-tegning, idet han mente det lignede det fabeldyr som var med i børneudsendelserne "Bamse på månen" - dét har nu faktisk ret i :-) Bedet har en helt lige kant, ned mod Hortensia-bedet og over bagtil over mod hækken - for at matche de lige kanter. Ellers er kanterne bløde og rundede.

På bagsiden og op langs siden mod vores rododendron, har vi sat et kastaniehegn for at skabe "rum". Vi syntes det er fint som en "bagvæg", og så kan det være støtte til planterne.

"Fødselsdags-barnet"



I dag kan jeg godt mærke det var en hård dag - for min dårlige ven helbredet :-( Det gør ondt så jeg kun kan gå forsigtigt rundt, og ellers sidde eller ligge. Pokkers osse....  Og her troede jeg, jeg passede på og ikke kastede mig ud i noget der var alt for hårdt.

 

Jeg havde ellers masser af hjælpere.... Min søde mand tog slæbet - og fjernede 2 trailerfuld græstørv, og gravede jorden under det igennem. Mine altid hjælpsomme svingerforældre kom også forbi med kaffekurven - alt var klar, og alt var medbragt. Min mor kiggede også forbi.. :-)

 

Ja - Lukla hjalp også da der skulle graves. Hun kunne fejre sin 3 år fødselsdag i går, og hvilken gave for sådan en lille hund. Våd og beskidt jord - det var vist fantastisk.

 

Og hvad skal der så plantes? Planen er at flytte - og blande, planterne fra de andre bede i haven. De er lige nu opdelt, så der i ét bed er Hosta, i et andet er Hortensia og i et tredie er pæoner. I dag vil jeg hellere have det blandet, men sådan ændre man sig jo.

 

 

Det bliver spændende hvordan det kommer til at tage sig ud, men ét er sikkert - vi får da også plads til en masse skønne nye planter, som vi længe har drømt om.

 

 

* Var du også i haven i weekenden?*

Brombærhøsten er igang

Det er et helt fantastisk brombær år i år. Der er masser af fine bær i vores hegn, som kun venter på at blive plukket - og spist. Så dét gør vi :-)

Sidste år var der ikke så mange - skuffende lidt faktisk. Men dér var det omvendt et super godt æbleår - og dét kan man vist ikke kalde det i år. Gad vide hvorfor det svinger sådan? Samler de krudt så de kan leverer hver 2. år - eller er det bare vejr og vind der gør det store udslag? Jeg kan fortælle at vi sidste år lavede 30 liter æblegrød - og at vi i år slet ikke skal lave én eneste :-( Næsten utroligt.

 

Det er helt sikkert at bærrene ikke kan lide vand - så råder de nærmest. Men kommer der heller ingen sol, så bliver de bare til - ja ingen ting. Så vi håber vejret holder sig tørt til de alle er modne, så vi rigtig kan nyde dem BIG TIME.

 

 

Selvfølgelig er der bær tilbage - også selv om vi er flittige til at samle forråd. Og dé bær får fuglene lov at nyde. Vi har opdaget at især dompap er rigtig glade for de indtørrede bær, og de er flittige gæster i vores have. Men også de forskellige mejser og bogfinken spiser med vellyst - det er nemlig ikke kun os der kan li´ dem.

 

 

Og hvad bruger vi så bærene til? Ja vi starter hver dag med en smoothie, og dér i er de utroligt lækre. Men også til forskellige kager og måske som "isterninger" - sundt og lækkert.

 

* Har du også været ude og samle forråd? *

Besøg af én af mine "stiklinger"

Vi har haft fint besøg i haven idag... en lille prins faktisk.

Èn af Lukla´s hvalpe - eller stiklinger som min veninde kalder dem, kom nemlig på lørdagsvisit.

Diki´s mor skulle til håndarbejdsmesse i Viborg, og så kunne de jo komme forbi her hos os bagefter. Selvfølgelig - men vi kunne jo også bare "låne" Diki imens Hanne kiggede på patchwork, og så kunne kaffen være klar til hun også kom. Så det gjorde vi...... selvfølgelig. Vi tager enhver chance for at låne vores små stiklinger hjem igen.

Og vi blev genkendt... Han kunne godt huske familien fra sit fødehjem, og det var dejligt. De er alle vores små hjertebørn, og nogen gange ærger jeg mig over at jeg ikke beholdt bare dem alle... eller bare én ihvertfald.

Men så kom jeg til, at spørge ud i et stort forum - om dén trang nogensinde ville forsvinde? Og samme veninde, som har givet dem deres kælenavn, klogt fortalte mig, at den trang nok var forsvundet hvis jeg havde beholdt dem... det har hun nok ret i. Men én.. bare én. Det må blive næste gang vi skal have "små-folk".

 

 Så dagen har været ren råhygge og afslapning i haven. Men i morgen - i morgen går det løs med et større projekt derude. Vi skal i arbejdstøjet, og traileren er kørt i stilling. Spændende.... Jeg glæder mig til at komme igang - og jeg glæder mig til vise jer det.

 

*Fortsat god weekend *

Jeg elsker hortensia

Sådan er det - jeg elsker hortensia.

Godt nok lader de vente på sig med blomsterne til sent på sommeren, men jeg venter gerne på noget som er så smukt.

Men jo - jeg indrømmer gerne at jeg også snyder. Hver forår køber jeg to nye og storblomstrende planter, for de skal stå og pryde vores fortrappe så tidligt som muligt.

På den måde vokser samlingen også, og dem som ikke overvintre i krukkerne, de bliver plantet i haven. Før vi fik vores lille Orangeri var der kun dén måde - de skulle simpelthen i jorden, ellers var der ingen liv i dem næste forår. Men første vinter hvor vi kunne sætte dem under glasset i Orangeriet, blev vi meget overraskede over den forskel det gjorde. Det er de smukkeste planter i år, og jeg glæder mig allerede ved tanken om, at de nok kommer igen på denne måde næste år også.

Jeg er ikke så vilde med dem som er alt for blå. "Købe-blå" som jeg kalder dem i mine tanker. Jeg vælger altid dem som har et lilla skær i blomsterne, for de bliver altid de skønneste. Og farverne... ja det er jo et kapitel for sig. De er så fine og sarte- og ret uforudsigelige. De ændre sig hele tiden, og bliver ofte kun flottere.

De små blomster - som tilsammen gør den store "pude" er rigtig flotte som pynt på en kage eller dessert. Og som en lille fin hilsen på servietten til dine gæster - det plejer at få smilene frem, så måske det var noget at prøve :-)

 

*Hvilke blomst elsker du?*