Den glemte have

I min bardom så jeg en film om en skjult have. En have som var frodig og eventyrlig - og vild. Jeg har i mit voksne liv ikke kunne finde ud af hvilke film det var, men jeg kan tydeligt huske hvordan haven så ud. Og sådan... sådan ser vores have næsten ud nu. 

Vores have er nemlig blevet glemt her midt i alt "hvalperiet", og det har resulteret i et vildt og frodigt flor derude. Måske vi ikke helt havde opdaget at sommeren var kommet, for pludselig en dag var der farver over det hele, og det ser jo fantastisk ud. 

Vores tæt plantede bede gør sig fantastisk i sådan en "tilstand" og egentligt er det befriende og fedt at se hvordan de "virker som tiltænkt". Vi ønskede jo at få en vild have, og det må man jo sige er lykkedes. 

Men ud over farverne og floret - så har rodet også gjort sit indtog. Hvis man kigger ned, så ser man at der både trænger til at blive luget, fejet og slået græs. Ligesom der står uendeligt mange krukker som trænger til at blive skiftet ud med nye og friske, ligesom andre krukker, potter og kander bare står hvor de blev efterladt. 

Den vilde regn har heller ikke gjort noget godt for synet derude. Fliserne flyder med blomsterne fra æbletræet, og hvad der ellers har fundet vej ind over hækken. Ukrudtet er blevet så højt at man næsten ikke kan genkende det, og jeg kan kun gætte på hvor mange frø det har nået at få spredt over hele haven. 

Glæden over at se de nyplantede stauder er ekstra stor da vi jo slet ikke har kunne nå at følge dem på vejen op. Masser af overraskelser gemmer sig derude. Desværre missede vi vist flere af tulipanerne - eller i hvert fald følelsen af at dvæle ved dem.

Tulipanerne her står i krukker foran Orangeriet. Smukke og elegante - selv nu de er i forfald. Selv om de har stået i læ, har de ikke kunne holde skansen imod den voldsomme regn. Nu er jeg heldigvis én af de få mennesker i verden der kan se det smukke i tulipaner der er på retur - det må jo siges at være en fordel. 

Men jeg er ikke ked af det som jeg har misset, og jeg får ikke stress over hvad der umiddelbart ligner et stort arbejde. Det gør jo ingen skade - og det gør ikke ondt at kigge på. 

Og det kan godt være jeg har været fraværende - men også nærværende et andet sted :-)

Når sommeren gør sit indtog - og hvalpene bliver større, så kan de komme med ud og hjælpe med at luge lidt. Og indtil da - så nyder jeg det vilde look.

Jeg vil nyde at opleve hvordan naturen selv finder vej, og laver sine egne små stilleben. Hvordan afblomstrede løg pludselig får lov at vise deres smukke frøstande, og hvordan blade og vildfarende aflæggere blander sig ganske som de selv har lyst til.

I Oragneriet er der også tegn på at jeg er fraværende. Pæonerne er ligesom ærteblomsterne ved at være godt klar til at blive plantet ud, men jeg trækker tiden med gentagene gange at klippe dem tilbage. Det skulle jo være så godt :-) Og jo - der bliver da vandet derude, men så holder aktiviteten også op.

Og så lige en update på de små stiklinger som tager alt min tid og alt min opmærksomhed.
Her er de......"ungerne" ♥.

Det går rigtig godt med de to små, og vi nyder dem rigtig meget. De går ihærdigt til mælkebaren og det ses på vægten. De viser glimt af deres personligheder, og vi får mange smil på læben når vi sidder og falder i svimer ved hvalpekassen.... og det sker stort set hele tiden.

Den ene af de to tøser skal jo blive boende her hos os - og være en del af vores lille familie. Hvem af dem det bliver, er endnu ikke besluttet. Den anden prinsesse skal bo hos vores gode venner Sanne og Bent - og derved har vi igen et søskendepar, et team. Det har en ganske særlig betydning for os, og vi glæder os over det.

♥ Smil til rodet - og smil til din hundehvalp ♥

Noget om stiklinger - glæde og sorg.

♥ Så som de til verden - de små stiklinger som vi har ventet på så længe ♥

Fredagen før pinse lagde Lukla an til landing i hvalpekassen, og på et kvarter havde hun født 3 smukke hvalpe. Alt gik lige efter bogen og endnu en gang kunne vi kalde os for "bedste forældre". Måske man skal være lettere tossede som os, måske man skal have hunde istedet for børn - men det er altså en stor oplevelse at tage imod sådanne små og smukke liv. Vi boblede af glæde ♥ 

Alle hvalpe var perfekte - friske og sunde, og smukke. Tre piger ♥ Det er en stor glæde at se hvordan naturen kan være så forunderlig. Hvordan der på så kort tid kan dannes sådan nogle små smukke væsner, og hvordan Lukla som det mest naturlige finder sine instinkter frem og er den beskyttende og omsorgfulde mor.

Lutter fryd og glæde - alle hvalpene tog på, og alt åndede fred og idyl i hvalpekassen. Hvor heldige kunne vi være - og hvor nemt kunne det være. Ja - det nåede jeg lige at tænke for mig selv, inden det hele vendte til noget ganske andet på nogle få timer.

På meget kort tid blev den ene af de små piger meget dårlig. Hun græd utrøstelig i mange mange timer, og det var en frygtelig følelse. At sidde med noget så dyrbart og så føle sig så magtesløs. Hele natten sad jeg med hende for at forsøge at få ro på den lille krop, og meget lidt gjorde det bedre.

Shilog er her nederst - hende med kun ét sort øje

Alt blev forsøgt, mange blev kontaktet, bønner blev sendt afsted og tusind tanker susede rundt i mit hoved.... det måtte bare ikke ske. Men det skete..... kun 4 dage gammel måtte vi sige farvel til den smukke lille Shilog. Tårene trillede.... det var bare alt for tidligt, og ganske uretfærdig.
Det var øjnsynligt et problem med nyren eller en infektion som havde ramt hende.


Det var virkelig en dukkert for os alle. Tænk man kan blive så ulykkelig over at miste én hund man kun har kendt i 4 dage - men som dyrlægen sagde... "I har jo kendt hende meget længere tid. Lige siden I begyndte at drømme om det her kuld".

Følelsen af at være så magtesløs - og den skræmmende oplevelse at kunne se hvordan livet lige så stille forsvandt.... det var frygteligt.

Lukla har taget det rigtig pænt, og heldigvis er naturen jo indrettet sådan at den bruger sine kræfter på det der kan leve. Efter et døgn med alt alt for højt stress-niveau for en tæve og hendes små hvalpe, har vi nu brugt et par dage på at falde ned igen.

Heldigvis har vi jo stadig to bedårende tøser Sar-pa og Nyima tilbage i hvalpekassen. De vokser sig store på rekordtid, og ser heldigvis ud til at være helt ok. Vi er selv ved at slappe lidt af igen og glæden ved familieforøgelsen er fundet frem igen.

Den sidste uge har været udmattende. Alt for lidt søvn og alt for store bakker på ruchebanen. Der har været langt fra toppen til bunden i denne uge - og der har været alt for mange følelser med på turen.

Nu glæder jeg mig til at fortsætte turen ud af den lige landelevej, og jeg glæder mig til alle de sjove oplevelser der venter på os derude. Èn af stiklingerne skal blive boende her hos os - så man kan jo sige at det er en lang, sjov og spændende rejse der venter forude.

*Far nu vel lille Shilog*

Min nye kærlighed i "Duebedet"

Ja så skete det igen - jeg har fået en ny kærlighed. En gammel fontaine fra Frankrig poppede pludselig op på det dersens Facebook, og forelskelsen føltes så ægte at selv min søde mand, forstod at det nok var i kategorien "det fortryder jeg bittert hvis jeg ikke gør det" for mig. Heldigvis var det en forelskelse med muligheder, da den stod i en lille by nær Viborg. Så en lille tur med traileren og en rask handel senere var jeg den lykkelige ejer. 

Den er stor - som i "temmelig stor". Og egentligt også lidt for stor til vores lille have. Men jeg havde flere ideer til hvor den kunne placeres - og én af den skulle nok være den rigtige. Mine søde svigerforældre kom forbi, og med fælles hjælp og kræfter, blev mulighederne testet og vurderet. Den endte i bedet - det gamle "Uglebed". Her virker den ikke for stor og klodset - og den får ikke tingene omkring sig til at virke små og spinkle. Den virker faktisk bare helt perfekt.

Under magnolien står den med opsatsen gemt i alt det grønne. Den falder i med omgivelserne - og er alligevel lidt prangende. Duerne som sidder på kanten er helt helt skønne, og ja nok grunden til at jeg forelskede mig. Lettere rusten og anløben - altså helt perfekt.

I går blev den så fyldt med god jord, og de nøje udvalgte lyngfloks kom endelig på plads. De er helt sarte og fine med deres lyselilla farve, og jeg vidste at de ville være flotte til den rustne farve.

Ja beddet er jo så ikke længerer "uglebedet" - og nok nærmere "Duebedet". Men uglen er allerede tiltænkt en anden plads i haven, så ingen bekymringer dér. 

Jeg ved at det er i nogens øjne er ret fjollet når jeg falder for de gamle, skæve og specielle ting. Men for mig er dét noget unikt, og der er en god fornemmelse og følelse ved at finde, bruge og elske de ting. Ting med patina og en historie at fortælle er meget velkommen her hos os - for vi elsker nemlig historier.

Lige nu leder vi f.eks. efter et gammelt gasbord som vi akut står og mangler i vores have. Har du sådan ét stående så er vi meget interesseret i at høre fra dig.

Tak for jeres søde hilsner og tanker til Lukla og hendes "stiklinger". Hun nuller rundt og ligner én der syntes det er en stor og tung mave hun har, og vi forventer at der snart kommer "småfolk" ♥

*Fortsat god søndag*

Foråret har omringet vores Orangeri

"Ihhh hvor er det fint. Helt perfekt og lige som jeg havde drømt om". Ja, sådan har jeg tænkt de sidste år når foråret er over os. På denne tid tænker jeg nemlig altid tilbage på hvordan jeg i mine tanker så vores lille Orangeri skulle tage sig ud midt i alt det grønne og særligt det frodige forår, 

Jeg havde allerede oplevet vores drøm af en have i mine tanker - og derfor glædede jeg mig måske særligt meget. 

Bedene foran Orangeriet er tæt pakket af stauder, løg og et par buksbom, og selv om der er trangt i jorden i de små opbyggede bede, så kvitterer de alle med flotte blade og et væld af blomster.

Et godt bevis på at der faktisk findes planter med gevind - og at det er en skrøne at der skal være ren jord omkring planterne for at de vil gro.  Her er ingen bar jord - ikke i særlig lang tid i hvert fald. Her betyder bar jord nemlig endnu én plads at skrue en plante ned på.... og dét kan vi godt li :-)

Tulipanerne her har stadig flotte blomsterhoveder. Lidt beskyttet af det gamle æbletræ, har de ikke fået så meget af den voldsomme regn. De plejer at blomster længe, og når de er ved at være færdige med deres forestilling, så er stauderne klar til at tage over med deres. 

Tulipanerne i krukkerne gør det også godt. Nogle er ved at være færdige - andre er kun lige begyndt. Sammen syntes jeg de gør det godt... sådan et fint og levenede udtryk. Egentligt kan jeg jo godt li´ at man kan se haven er levende, og alt ikke er perfekt og altid på sit højeste.

Stedmoderne var de første jeg shoppede i det tidlige forår. Men de er vedholdende og meget meget fine sammen med tulipanerne og de utallige lysegrønne nuancer. Og når de er slut og må forlade haven til at rejse til genbrugspladsen - så håber jeg de har efterladt en dejlig masse frø som vil pryde vores have næste år.

De smukke syrener som står i krukkerne var med os hjem fra Tante Grøn´s have sidste forår. Heide fra Heide´s planteskole fortalte levende og passioneret om syrener, og hvis man ikke var forelsket i syren inden dén oplevelse, så var man det bagefter. Vi var så heldige at få flere smukke syrener med hjem - blandt andet en fin fin gave fra Heide ham selv. Vi har sat dem i krukker for at kunne nyde dem på de helt rigtige steder i haven. Flytte dem rundt, og nurse dem så godt vi overhovedet kan. 

I år skal vi desværre ikke til "Åben have" i Tante Grøn´s have - men hvis du har lyst (og vi kan meget varmt anbefale en tur derop) så kan du se mere på TANTE GRØN´S HAVE

Og her sidder den skønne grund til at vi ikke skal til Mors. 

Lukla venter hvalpe, og derfor holder vi os hjemme sammen med hende. Røntgen viser at der er 3 hvalpe på vej - èn til os selv, èn til vores gode venner Sanne & Bent, og én til.... nåååe ja - det må hun hellere selv fortælle jer når hun selv syntes dét er rette tid. Men vi glæder os utroligt meget, og vi hygger alt hvad vi kan omkring hende. Ja alt imens jeg forsøger at nå alt muligt praktisk, som jeg med garanti ved jeg ikke når, når først der er "småfolk" i huset. 

Jeg håber I har nydt helligdagen i dag. I morgen er det hverdag igen - og SÅ er det weekend.

*Smil til verden*

Smukt havedrøm

Udsigten fra soveværelset denne morgen var både smukt og opløftende. Vores magnolie har efter gårsdagens vilde regn, stadig de fleste af sine blomster intakt, og det fantaske morgenlys gjorde bare dér dér magiske ved farverne. 

Træet har fået godt fat, og jeg elsker hvor prangende det er blevet. 7 år har det stået på sin plads, og for hvert år elsker jeg det mere og mere. Farven på blomsterne er så fin og elegant, og sammen med den sarte lysegrønne farve som bladene bidrager med - så er det den perfekte havedrøm.

En anden have som også har en masse smukt at byde på er Tante Grøn´s have på Mors. Snart åbner de havelågen for besøgende igen, og jeg ved det fantasiske farveflor af blandt andet tulipaner vil byde de glade havegæster velkommen.

Oplevelserne vi selv har haft i netop denne have gør et stort indtryk på mig. Her har drømme og planer fået "gødning", og her har vi lært at sætte pris på haveliv - og livet.

Desværre er det ikke sikkert vi selv kommer til Mors i dette forår - men jeg ved at alle andre der gør, vil få en ganske særlig haveoplevelse med sig hjem.

Du kan se mere på Tante Grøn´s hjemmeside HER

En dag jeg altid glæder mig til.

Den første søndag i maj måned  - dét er en dag jeg altid glæder mig til. Der er nemlig plantemarked på Hald Hovedgård ved Viborg, og for mig er det noget ganske særligt. 

Det er en dag hvor vi står tidligt op - ja altså for en søndag at regne. Vi kører afsted ud af byen med både kurv, pose og penge på lommen, og humøret er højt. Vi glæder os til at opleve alle boderne, der hver i sær har utrolig mange fristelser at byde på, og vi glæder os til at se og møde alle de glade mennesker.

Fristelserne står på rad og række - intet indre. Nogle mere organiserede end andre, men fælles for de små boder er at man fornemmer hvordan havefolket som står på den anden side af "disken" har en ægte interesse for deres planter. Og til dem som aldrig har været på plantemarked - eller blot mødt én af dén slags havefolk... så kan jeg fortælle at det smitter :-)

Det er lidt i kategori med loppemarkeder - følelsen af at finde én helt særlig fin plante er skøn. Det lyder nørdet - men er det langt fra.

Og vi - min søde mand og jeg, er levende beviser på at man ikke behøver at være nørder ud i latinske plantenavne for at finde glæde ved dén slags. Vi har nemlig ikke spor styr på navnene, og bruger dem sådan set mest hvis der er én vi gerne vil finde flere af. Jo jo - vi er glade de små navnemærker der sidder på planterne når vi køber dem.

Humøret og stemningen er god, og man ser ene glade ansigter. Javist er det da en fordel at solen kigger frem, men når havevenner mødes, så betyder en byge nu ikke alverden.
Det var også rigtig hyggeligt at hilse på flere af jer, som følger mig på bloggen. Hyggeligt med en lille sludder, og hyggeligt med lidt plantesnak. Jeg håber I fik nogle gode handler i dag - både med jeres salg og jeres shopping :-)

Vi fik rigtig mange fine ting med hjem, og bagagerummet var fyldt. Min søde mand måtte efter første stop hos den skønne bod med Phloks og Geranium, gå et smut op i bilen med alle fristelserne. Jo - der var nok at blive fristet af.

De professionelle handlende var der selvfølgelig også. Store stande med utrolige mængder af sommerblomster, krydderurter og stauder. Prangende ser det jo ud, og vi fik da også set alt de havde. Men det frister os nu ikke på samme måde som de små boder. Der er mere sjov, sjæl og ærlighed i at købe fra en lille trailer, eller et lille bord. Dér hvor sælgeren selv har drevet planten, og selv kan fortælle dig både historien og vejledningen om planten. Dét er for mig sådan én rigtig handlende på et plantemarked skal være :-)

Tusind oplevelser senere var vi hjemme - og klokken var endnu kun 11. Dagens fund kunne beundres, og snart kunne de komme i jorden.

Et par af weekendens andre fund, var disse beskidte og rustene ting. Bagagerumsmarkedet startede også i denne weekend, og det var jo også en begivenhed der trak. Zinkkaret kan vi bestemt godt bruge til ekstra opbevaring af vand i haven, nu må vi tiden vise om vi finder den rette plads til det. Og den gamle tærteform i størrelse XL kunne jeg slet ikke stå for. Min søde mand mener dog den ligner mest en stor kapsel.... men uanset så vil den være rigtig god under én af de store lerpotter, som fad eller som fuglebad.

Haven har virkelig shinet med forårs stemningen i dag - og selv om vejret lige nu ser en anelse mere efterårsagtigt ud, så skal I ikke snydes for forårs billederne. De kommer én af de næste dage.

* Havehilsner fra Susan *