Noget om stiklinger - glæde og sorg.

♥ Så som de til verden - de små stiklinger som vi har ventet på så længe ♥

Fredagen før pinse lagde Lukla an til landing i hvalpekassen, og på et kvarter havde hun født 3 smukke hvalpe. Alt gik lige efter bogen og endnu en gang kunne vi kalde os for "bedste forældre". Måske man skal være lettere tossede som os, måske man skal have hunde istedet for børn - men det er altså en stor oplevelse at tage imod sådanne små og smukke liv. Vi boblede af glæde ♥ 

Alle hvalpe var perfekte - friske og sunde, og smukke. Tre piger ♥ Det er en stor glæde at se hvordan naturen kan være så forunderlig. Hvordan der på så kort tid kan dannes sådan nogle små smukke væsner, og hvordan Lukla som det mest naturlige finder sine instinkter frem og er den beskyttende og omsorgfulde mor.

Lutter fryd og glæde - alle hvalpene tog på, og alt åndede fred og idyl i hvalpekassen. Hvor heldige kunne vi være - og hvor nemt kunne det være. Ja - det nåede jeg lige at tænke for mig selv, inden det hele vendte til noget ganske andet på nogle få timer.

På meget kort tid blev den ene af de små piger meget dårlig. Hun græd utrøstelig i mange mange timer, og det var en frygtelig følelse. At sidde med noget så dyrbart og så føle sig så magtesløs. Hele natten sad jeg med hende for at forsøge at få ro på den lille krop, og meget lidt gjorde det bedre.

Shilog er her nederst - hende med kun ét sort øje

Alt blev forsøgt, mange blev kontaktet, bønner blev sendt afsted og tusind tanker susede rundt i mit hoved.... det måtte bare ikke ske. Men det skete..... kun 4 dage gammel måtte vi sige farvel til den smukke lille Shilog. Tårene trillede.... det var bare alt for tidligt, og ganske uretfærdig.
Det var øjnsynligt et problem med nyren eller en infektion som havde ramt hende.


Det var virkelig en dukkert for os alle. Tænk man kan blive så ulykkelig over at miste én hund man kun har kendt i 4 dage - men som dyrlægen sagde... "I har jo kendt hende meget længere tid. Lige siden I begyndte at drømme om det her kuld".

Følelsen af at være så magtesløs - og den skræmmende oplevelse at kunne se hvordan livet lige så stille forsvandt.... det var frygteligt.

Lukla har taget det rigtig pænt, og heldigvis er naturen jo indrettet sådan at den bruger sine kræfter på det der kan leve. Efter et døgn med alt alt for højt stress-niveau for en tæve og hendes små hvalpe, har vi nu brugt et par dage på at falde ned igen.

Heldigvis har vi jo stadig to bedårende tøser Sar-pa og Nyima tilbage i hvalpekassen. De vokser sig store på rekordtid, og ser heldigvis ud til at være helt ok. Vi er selv ved at slappe lidt af igen og glæden ved familieforøgelsen er fundet frem igen.

Den sidste uge har været udmattende. Alt for lidt søvn og alt for store bakker på ruchebanen. Der har været langt fra toppen til bunden i denne uge - og der har været alt for mange følelser med på turen.

Nu glæder jeg mig til at fortsætte turen ud af den lige landelevej, og jeg glæder mig til alle de sjove oplevelser der venter på os derude. Èn af stiklingerne skal blive boende her hos os - så man kan jo sige at det er en lang, sjov og spændende rejse der venter forude.

*Far nu vel lille Shilog*