tirsdag den 22. september 2015

Helt tæt på....

Endelig kan jeg komme helt tæt på..... helt tæt på motiverne. Med det nye kamera fik jeg nemlig også mulighed for at fotograferer i makro, og det har jeg drømt om i mange mange år. 


Der er nemlig  noget helt særligt ved at kunne gå tæt på, og jeg bliver så betaget af alle de små detaljer. Selvfølgelig kan man stikke hovedet helt ned i blomsterne og opleve det hele uden kamera, men med kameraet får man fastfrosset billederne på andet end nethinden - og så kan de jo også komme med her på bloggen.


Når man ser blot en lille del af en blomst eller ser den tæt på - så ser man ofte at den består af uendeligt mange små blomster. Sådan er mange af mine ynglings - og dem som står flottest i haven lige nu. Hortensia og verbena er netop sådan... et sandt overflod af fine små blomster.


Ofte har jeg også brugt de små enkelte hortensiablomster som pynt på fine kager - nok ikke spiselige, men som fin og elegant pynt gør de sig godt.


Selv en hortensia som er på vej mod efteråret syntes jeg er uendelig fin. Forfald er ikke altid grimt - det kan også være smukt og stemningsfuldt, og så er det jo virkeligheden som jeg syntes er fjollet at forsøge at glemme. Jeg syntes det er sjovt som farverne "samler sig" på de rødlige hortensia i år - det har jeg vist ikke oplevet før. Udtrykket er anderledes end de som falmer mere ensartet - men i flok og buketter gør de sig alligevel godt.


En ny makroverden er åbnet - og jeg glæder mig til at dykke endnu længere ned i alle detaljerne.


*Rigtig god og dejlig tirsdag til jer alle*

lørdag den 19. september 2015

En augustdag ud i det blå - besøg i Haven i Hune #1

En dag i august - mere bestemt en dag med det smukkeste vejr, ægte feriefølelse og en dag hvor vi kunne fejre kærligheden, tog vi på tur til det Nordjyske.


Længe længe har vi talt om at besøge Haven i Hune, og alt for længe er det bare ikke blevet til noget. Ja så længe at det nærmest begyndte at blive helt pinligt når folk sagde "Haven i Hune - dér har I selvfølgelig også været" - for det måtte vi med skam bekende at vi ikke havde.


Mange havde fortalt os om haven, ligesom vi havde set haven i både bøger og tv - men alting er jo anderledes når man oplever det selv. Det var ikke bare en god og spændende oplevelse - det var en fantastisk oplevelse.


Måske fordi det er længe siden jeg har været på haveeventyr og opdagelse, længe siden jeg har oplevet noget som virkelig har imponeret mig og bjergtaget mig - eller generelt bare længe siden jeg har være ude og blive "luftet". Men følelsen af at blive født på ny som "haveelsker" var ikke til at tage fejl af. Jeg svævede rundt og jeg nød virkelig at føle den dér ægte glæde ved at opleve.


Haven indbyder til at lade tankerne flyde, og uendeligt meget inspiration kom svævende imod mig. Former og farver var overvældende - og samtidig ganske underspillede. Perfekt - og lige som jeg elsker det. 


Farver og former er elementer man ikke overser i haven. Farver og former som jeg ikke har oplevet før, og som gjorde oplevelsen meget sanselig og interessant.


Måske følelsen af at være ukendt i haven gjorde en forskel - men følelsen af at måtte følge lyset og slet ikke at kunne vente med at opleve hvad der gemte sig i det næste haverum var noget særligt. Ret hurtigt fandt vi jo ud af, at der var mange overraskelser der ventede på os - og ret hurtigt fik vi blod på tanden efter mere eventyr.


En oplevelse hvor alle sanser var vågne.... det var det. Duftene af blomster, løv, vandet og den tørre vesterhavs luft fulgte os hele vejen rundt, og følelsen af hvordan havens skyggefulde steder gav og en mundfuld frisk luft på den varme sommerdag var noget særligt.


Ligesom lyset og skyggerne udfordrede øjnene, gav havens vand utrolige spejlinger og smukke smukke motiver. En have med uendeligt mange dimensioner - ja lige så mange som man havde lyst og tid til at fordybe sig i.


Det opmurede bassin var for mig nok den største oplevelse. Sådan ét vil jeg gerne eje. Jeg forelskede mig i den mos belagte side, og de uendeligt smukke spejlbilleder af den blå hortensia og sommerhimmelen.



Solen var gavmild - og lyset var hårdt. Ikke det nemmeste at fotograferer i, hvis det da ikke var fordi haven har så mange skyggefulde steder. Frodigheden er bemærkelsesværdig når man tænker på hvor tæt haven er på Vesterhavet. Og ja - jeg ved at der selvfølgelig bliver vandet godt, men egentligt så handler det at have en smuk og succesuld have vel også om at ville ofre noget på den?


Haven var egentligt ganske almindelig. Udsædvanlig smuk - men ikke noget fra en anden verden. Alle vil kunne tage gode ideer og inspiration med sig hjem - også uden at det vil virke malplaceret, når det er taget ud af sammenhængen. Nej - små enkle virkemidler, gentaget mange gange - og så mange forskellige af dem. Jeg forstår godt at mange havefolk taler med glæde om deres besøg her - for føler man sig hjemme.


Og der var mange besøgende..... Ja ikke hvis man kigger på billederne her, men jeg foretrækker billeder uden alt for mange "forstyrrelser" - og hvem ved om Hr. & Fru. Havegæst havde lyst til at komme med på bloggen her. Men det var slet ikke noget problem, selv om vi var mange, var der god plads til os alle. Vi kunne alle sidde og nyde haven "helt alene" på havens siddepladser, og det var ikke tit at vi gik i vejen for hinanden. Haver med rum giver intimitet og privatliv.


Sensommersolen i det smukke og frodige staudebed og de, ved vesterhavet, velkendte fyrtræer. Træer som vi altid har forbudet med noget vindblæst og tørt...... Nu i en helt anden kulisse.   


Jo - Fru Haveblogger hér og hendes søde mand hyggede sig i Haven i Hune. Vi fik uendeligt mange indtryk og mange billeder med os hjem - ja faktisk så mange at der kommer flere i næste indlæg. Vores skønne augustdag var nemlig slet ikke slut endnu. 


*Jo jo - man bliver i godt humør når man besøger Haven i Hune :-)*

fredag den 18. september 2015

Måger, minder og muligheder

Da jeg for år tilbage arvede et komplet Mågestel efter min afdøde farmor, var det en speciel følelse jeg havde. Det blev foreslået at det da var dét jeg skulle arve - og sådan blev det. Det var før jeg vidste hvilke at hendes andre ting jeg ellers ville elske at have haft idag, og det var .... ja det var dengang. Men jeg var utrolig glad for at få det fine stel, for selv om jeg ikke kendte min farmor så godt, så var det gode minder det bragte med sig. 


Men et komplet stel til 24 personer fylder altså en pæn del, og selv om jeg elskede både mågerne og minderne, så var det efter en god del år, også en ok følelse at give slip og være fornuftig. Da vi havde brugt alle sparepengene på vores skønne Orangeri, var det mågerne der blev vekslet til det sæt havemøbler som passede perfekt der inde i. 


Min farmor var en klog og nøjsom dame, og jeg tror hun ville ha´ kunnet se fornuften i det. Hvorfor have noget som samler støv, når det kan byttets til noget der bliver brugt og spreder glæde? Min farmors stel gav mig muligheden for at få de fine møbler jeg drømte om, og for mig er det godt "arvegods". Ja vist - jeg har stadig lidt måger tilbage. Kopper og tallerkener så vi kan drikke en kop the, og få et stykke kage - og jo sukkerskålen som jeg elsker allerhøjest. Minderne om farmor lever videre, og jeg sender hende kærlige tanker når vi har stellet fremme. 


Og hvorfor er det jeg lige kommer til at tænke på mågerne nu? Jo - jeg har brugt de sidste mange dage på hvad der ellers normalt er et eftermiddagprojekt, nemlig en rengøring af alt porcelæn og glas i det store skab. Og dér gemt i alt støvet var de jo - farmor´s måger. Og så netop i dag hvor jeg også fik mine nye havesko med posten - mine luksus havesko.

Ja - jeg har købt mig et par super fine havesko...  fordi jeg virkelig trængte til dem, fordi jeg ikke mente jeg kunne leve uden netop denne skønne model - og fordi jeg kunne og havde muligheden. Denne gang var det ikke nødvendigt at sælge ud af arvestykkerne for at få noget godt og lækkert grej. Og nu - nu nyder jeg, at jeg efter utallige år ud og ind af havedøren, endelig har et par gode "sutter" som kan klare både de våde græs og lidt sne. Ikke verdens billigste model - og muligvis et "overkill" vil nogen mene, men jeg syntes jeg har fortjent dem - hvis man altså må sige det? 


Hundeflokken - ja de er jo et team de to prinsesser, ligner snart nogen der også tænker på hvilke muligheder der mon er ude i den store verden. Heldigvis er jeg ved at være ret godt igang igen - og i morgen tror jeg vi vover en lille bitte tur ud i det grønne. Jeg mindes nemlig der er særligt skønt derude.....  oplevelsen af at gå i visne blade, og af at mærke vinden og solen i ansigtet. Og nu kan jeg igen drage ud på tur (omend en lille en) .... og sådan en mulighed skal man jo gribe :-)


* Nyd weekenden allesammen - og nyd de muligheder I får *

søndag den 13. september 2015

Farver gør glad - farver gør godt

En fest af farver og indtryk - og masser af glæde og smil. Det var hvad vi oplevede, da vi i lørdags tog til Dahlia udstilling på vores ynglings planteskole. Det var ikke mindre end en fantastisk oplevelse - og motiverne stod i kø. Jeg håber I har lyst til at tage med på et farverigt kig. 


Turen gik til Korsbakkes Planteskole i Silkeborg - et ganske særligt sted som vi er vilde med at besøge. Her får man den go´e gamle planteskole, stauder, træer og buske - der er altid masser af flotte planter og der er altid en stor del som er på sit højeste. Vi har fået virkelig god og kyndig vejledning - og altid søde smil. Jo - her er godt og masser af se på, og her hygger vi os altid.


Allerede inden for døren blev man budt velkommen af farver og frodighed. Adskillige dekorationer og opsatser fyldte rummet, og allerede dér blev vi forgabte i de første Dahlia.


Ret hurtigt fandt vi ud af, at de forskellige Dahlia var mærket med hver deres nummer. Et nummer man kunne bruge hvis man ønskede at bestille netop dén sort. Ja - man kunne bestille. Måske det bare er mig - men det havde jeg ikke lige luret inden vi kørte afsted.


Indtrykkene var mange og alle steder - virkelig flot. Der var lavet en rigtig fin udstilling hvor temaet var Mexico, og der var brugt blomster alle vegne.  Mexicotema er nok ikke lige hvad jeg normalt ville klappe i hænderne over - men man kunne bare ikke blive andet end betaget. Det var overvældende og virkelig gennemført - hatten af for de kreative medarbejdere :-)


Farver og former - sand på gulvet - dufte og lys. Meget festligt og et sand fyrværkeri af glæde.


Dahlia har jo mange farver, former og udtryk - det ved vi nok alle. Men at se så stor en variation og i så stort et antal, det har jeg aldrig oplevet. Jeg blev ret imponeret...... og fik lyst til at få dem alle med hjem.


Det smukke gamle vindue er jo i sig selv noget som jeg falder pladask for - og med alle ruderne fyldt med ene forskellige blomster hoveder var jeg bare solgt. Hit hit......


Oversigten over alle de forskellige sorter var lavet som bestillingsseddel. Desværre fik jeg ikke taget noget billede af vores bestillingsseddel - det kunne ellers have været lidt sjovt. Men vi valgte 4 forskellige sorter ud - tror jeg nok - og så to af hver. Det var svært at vælge, men der var alligevel nogen som skilte sig ekstra ud. 


Utroligt smukt  - og smart lavet, var der et bord med det uendelige blomsterflor. Èn af hver sort - og hver med det nummer som man kunne finde dem med på bestillingslisten. Måske det er en helt normal måde at gøre dén slags på - men jeg har aldrig oplevet det før, og syntes det var ret godt tænkt.


Den her kan jeg huske..... den måtte vi eje. Cafe au lait :-)


Tænk at have sådan et job - og få lov til at muntre sig med sådan et flor. Jeg gad godt.


Mange af blomster hovederne lignede fløjl og det var svær at holde fingrene fra dem. Meget sanseligt.


Og de utallige farver......  Ja hvem kan tælle dem. Selv to dahlia der ligner hinanden er alligevel så forskellige. Naturen er forunderlig - og gad egentligt vide hvordan man "designer" sådan én blomst?

 


 

Jeg kan se fyrværkeriet - kan I også?


Jo - der var også andet end Dahlia. Der var løg i lange baner.... Det er også altid værd at kigge på, men denne dag, var det alligevel lidt i baggrunden :-) Lidt kom dog i kurven... selvfølgelig.


Go kaffe og et tiltrængt hvil - og så hjem med vores shopping. Det var en - lad os bare sige - temmelig udmattende dag for mig, men den var helt fantastisk. Tror jeg vil kalde det for "Glad i låget - træt i kroppen :-)


Det var en dejlig oplevelse.... én af dem der gør indtryk. Farver og glæde gør nemlig godt. Nu glæder vi os til foråret når vores bestilte Dahlia knolde kommer hjem til os. Vi får et ring når de er klar - og så skal vi igen et smut til Korsbakken :-)


*ELSKER DAHLIA*