En fest af farver og indtryk - og masser af glæde og smil. Det var hvad vi oplevede, da vi i lørdags tog til Dahlia udstilling på vores ynglings planteskole. Det var ikke mindre end en fantastisk oplevelse - og motiverne stod i kø. Jeg håber I har lyst til at tage med på et farverigt kig.
Turen gik til Korsbakkes Planteskole i Silkeborg - et ganske særligt sted som vi er vilde med at besøge. Her får man den go´e gamle planteskole, stauder, træer og buske - der er altid masser af flotte planter og der er altid en stor del som er på sit højeste. Vi har fået virkelig god og kyndig vejledning - og altid søde smil. Jo - her er godt og masser af se på, og her hygger vi os altid.
Allerede inden for døren blev man budt velkommen af farver og frodighed. Adskillige dekorationer og opsatser fyldte rummet, og allerede dér blev vi forgabte i de første Dahlia.
Ret hurtigt fandt vi ud af, at de forskellige Dahlia var mærket med hver deres nummer. Et nummer man kunne bruge hvis man ønskede at bestille netop dén sort. Ja - man kunne bestille. Måske det bare er mig - men det havde jeg ikke lige luret inden vi kørte afsted.
Indtrykkene var mange og alle steder - virkelig flot. Der var lavet en rigtig fin udstilling hvor temaet var Mexico, og der var brugt blomster alle vegne. Mexicotema er nok ikke lige hvad jeg normalt ville klappe i hænderne over - men man kunne bare ikke blive andet end betaget. Det var overvældende og virkelig gennemført - hatten af for de kreative medarbejdere :-)
Farver og former - sand på gulvet - dufte og lys. Meget festligt og et sand fyrværkeri af glæde.
Dahlia har jo mange farver, former og udtryk - det ved vi nok alle. Men at se så stor en variation og i så stort et antal, det har jeg aldrig oplevet. Jeg blev ret imponeret...... og fik lyst til at få dem alle med hjem.
Det smukke gamle vindue er jo i sig selv noget som jeg falder pladask for - og med alle ruderne fyldt med ene forskellige blomster hoveder var jeg bare solgt. Hit hit......
Oversigten over alle de forskellige sorter var lavet som bestillingsseddel. Desværre fik jeg ikke taget noget billede af vores bestillingsseddel - det kunne ellers have været lidt sjovt. Men vi valgte 4 forskellige sorter ud - tror jeg nok - og så to af hver. Det var svært at vælge, men der var alligevel nogen som skilte sig ekstra ud.
Utroligt smukt - og smart lavet, var der et bord med det uendelige blomsterflor. Èn af hver sort - og hver med det nummer som man kunne finde dem med på bestillingslisten. Måske det er en helt normal måde at gøre dén slags på - men jeg har aldrig oplevet det før, og syntes det var ret godt tænkt.
Tænk at have sådan et job - og få lov til at muntre sig med sådan et flor. Jeg gad godt.
Mange af blomster hovederne lignede fløjl og det var svær at holde fingrene fra dem. Meget sanseligt.
Og de utallige farver...... Ja hvem kan tælle dem. Selv to dahlia der ligner hinanden er alligevel så forskellige. Naturen er forunderlig - og gad egentligt vide hvordan man "designer" sådan én blomst?
Jeg kan se fyrværkeriet - kan I også?
Go kaffe og et tiltrængt hvil - og så hjem med vores shopping. Det var en - lad os bare sige - temmelig udmattende dag for mig, men den var helt fantastisk. Tror jeg vil kalde det for "Glad i låget - træt i kroppen :-)
Det var en dejlig oplevelse.... én af dem der gør indtryk. Farver og glæde gør nemlig godt. Nu glæder vi os til foråret når vores bestilte Dahlia knolde kommer hjem til os. Vi får et ring når de er klar - og så skal vi igen et smut til Korsbakken :-)
*ELSKER DAHLIA*
Drømmedejlige georginer :-) Jeg kan da virkelig godt forstå at I nød turen! Jeg håber at du snart er helt oven på igen. I dag har måske gjort dig træt, men den har nok også givet energi med alle de blomster, alle de farver ...
SvarSletKh Nana
Kære Susan.
SvarSletDet er vel nærmest som at komme til Mekka over Dahlia. Sikken nogle fantastiske billeder. Selvom man ikke har være der, bliver man helt glad og paf af alle de smukke blomster, farve og udformninger. Hver især helt unikke.
Og så er det jo en genial ide med den måde hvor man kan se på hver enkelt og bestille efter hvad man gerne vil eje. Jeg tror bare at jeg ikke kunne vælge, for det betyder fravalg af andre som er lige så smukke. Men det er ihvert fald noget jeg vil overveje at køre efter til næste år. I det hele taget har jeg hørt en del om den planteskole, selv hernede i Sønderjylland er det en planteskole der bliver talt om.
Så tak kære Susan at du lagde alle de flotte billeder op selvom du var træt og udmattet efter sådan en oplevelsesrig tur.
Kh.
Kirsten
Det er da virkelig smart at lade planteskolen klare overvintringen, for det er jo der, der kan opstå problemer. Jeg håber, energien er på vej tilbage til dig.
SvarSletKære Susan.
SvarSletTusind tak for en fantastisk tur til Mexico.
Vidunderlige billeder
Fantastiske blomster
Flot "scenografi".
Alt i alt....totalt mumseindlæg.
Regnvejrsknus fra en dybt betaget
Fniiis......så er jeg her igen. Jeg bliver draget! Ren magnetisme:o)
SvarSletHvor er det dog tankevækkende, hvad faver gør ved os. Den frynsede/trevlede pink dahlia er simpelthen for dejlig. Men de er alle skønne.
Dahlia er som skabt til jeres have. Det nostalgiske udtryk går så fint i harmonisk spænd med jeres grønne univers.
Egentlig holder jeg meget mere af det gamle navn "georgine" men tvang migselv til at bruge det botanisk korrekte navn. Hvorfor egentlig?
Ja, man fatter knapt at naturen selv kan designe sådanne former. Det er vel netop også de helt utroligt perfekte og ubegribelige forme, der har fået folk med såkaldt god smag, til at kalde dahlia for plastikblomster, skydeteltsblomster, vulgære skøger og jeg ved ikke hvad.
Hvor bliver man glad i låget af at se al den kreativitet, der er lagt i udstillingen. SÅ flot.
Måske vender jeg frygteligt tilbage......
Kig på alle dine livsbekræftende og sprudlende festfyrværkeribilleder igen Susan. Jeg er sikker på, de virker helsebringende og vil give dig en energitransfusion.
Flere regnvejrsknus
Hej Kære Susan!
SvarSletSikke en sprudlende energiudladning, og fest uden lige, utrolig flot arrangement, 1000 tak for at dele alle de skønne fotos, alle de vidunderlige farver, og jeres oplevelse, just love it:-)))) er selv så vægelsindet når det drejer sig om at vælge, at jeg igen i år har købt dahliaer i blandede farver, det eneste jeg vidste om dem var at de havde mørkt løv.
Har fulgt med på din blog, selvom jeg ikke har kommenteret og vil ønske dig fortsat rigtig god bedring.
Det er sjovt at følge dine hundeoplevelser, lo lidt den anden dag over den hjælp du fik med kaprifolien, vores 5 årige hund hjælper sjældent på den måde mere, men den anden dag beskar han en flot blomstrende clematis, det var ikke så populært...
Hilsner og god dag fra Anette
Oh kära du vilken underbar post. Vilka färger! Tack för att du delar med dig. Allt gott! Mari
SvarSletGreat, I love dahlias! Dahlias are originated from Mexico, they are growing in the wild there they only look somewhat different than ours because our ones are cultivated. The skirt of dahlias in beautiful!
SvarSletWau, det ville jeg gerne have oplevet. 1000 tak for det flotte indlæg, billederne er nydt i fulde drag.
SvarSletKærlig hilsen Anette
Det var en dejlig tur - også for mig, der lige har labbet alle de skønne billeder i mig.
SvarSletFortsat god bedring :)
Ai ai, hvilken tur til Dahlia-Paradis du har hatt! Det må ha vært en glad og fargerik opplevelse. Der skulle jeg så gjerne ha vært. Jeg elsker Dahlia og dette innlegget gjorde meg riktig så glad og munter. Takk for det! Fortsatt god bedring til deg.
SvarSletJannicke
Det må have været en sand fest. Igen fantastiske fotos fra din hånd. :0)
SvarSletHej Susan.Hold da helt op et skønt sted i har besøgt...............gad godt at have sådan et sted her hos mig.
SvarSletSmukke billeder du viser................sikke en farve eksplosion.
Kan godt forstå at du var udmattet efter den oplevelse.......................men en dejlig en af slagsen.
Rigtig god aften Knus Jette
Selvom det var en udmattende tur for dig så lyder det som om det var det værd. Tak for dejlige billeder og god inspiration.
SvarSletGod aften.
Klem Lonni