Det var en udsædvanlig smuk lørdag morgen - helt ud over det sædvanlige, og det var ikke svært at finde haveglæden frem. Gummistøvlerne kom på, haveredskaberne kom frem - og så var det bare at betragte græsplænen for en sidste gang.... den skulle jo senere blive betragtelig mindre.
Vores forberedelser har ikke inkluderet tegninger og opmålinger, men vi vidste alligevel hvor bedet skulle være. Så vi startede morgenen med at mærke op og så var det bare at starte ud med spaden.
Min søde mand gik i gang med spade og greb - og græstørven blev læs for læs kørt væk. Her trådte min søde svigerfar til med sin hjælpe og han agerede vognmand. Det var effektivt arbejde - og efter 4 timer havde vi 12 kvadratmeter græsplæne mindre.
Men spørgsmålet er jo også om vi har fået 12 kvadratmeter bed mere, eller om vi har fået tilsvarende mindre græsplæne. Det kommer vist an på hvordan man anskuer begrebet haveglæde.
Der er slet slet ingen tvivl om at mange syntes det er ret fjollet dét vi gør. Tænk at fjerne sin pæne græsplæne - bare for at bytte den ud med noget så arbejdskrævende som et staudebed - og så ganske frivilligt i øvrigt.
Men sagen er jo den, at det er dét vi gerne vil og det vi drømmer om. Og så er der jo den lille detalje - at den måde som vi vil tilplante bedet på, gerne skulle ende med at gøre det mindre tidskrævende end græsplænen. Vi planter tæt, og så er der altså minimalt af lugearbejde - kun nydelse. Og jeg er IKKE i tvivl - vi har fået mere bed, og jeg elsker det.
Med tørven fjernet, kunne vi se den go´e jord neden under. Fin jord, men hård efter de mange år under græsset. Det blev gravet igennem, og SÅ kom jeg på banen med kultivator og spand, for at rense jorden. Ja - der var egentligt ikke meget at komme efter, og det skulle da også være pokkers om man ikke kunne ha lov til at være heldig nogen gange :-)
Så sidst på eftermiddagen så vores have sådan ud..... ikke så meget grønt, men til gengæld en stor del planteklar og god jord. Det nye bed virker måske en smule usymetrisk i haven, men planen er at bedet under det lille æbletræ også skal have en mindre udvidelse, og til sidst skal det hele gerne danne et rigtig godt "look" fra Orangeriet.
Det gamle hostabed ved vejen blev også sløjfet, og hostaerne er nu flyttet ind hos min mor og vores gode venner. Tilbage er kun det nye Magnolietræ - og vi håber at få mere gang i det nu det bliver centrum bland mindre bombastiske stauder. Så derfor... ja så har bedet nu fået et nyt navn - Magnolie-bedet.
Det var en god og glad dag - og utallige gange sagde vi "det bliver godt dét her". Vi er nu et godt haveteam min mand og jeg - og vi hygger os helt utrolig godt når vi nusser rundt derude.
En sen shoppingtur i Bilka om aftenen hjembragte 4 smukke af Claus Dalby´s roser - nedsat til en rigtig god pris. Så da vi lørdag aften hyggede os med en lille go´ nat drink, var det med tankerne på både kastaniehegn, roser og alle de andre stauder som vi skulle ha´ placeret søndag.
Sherpa - vores gamle dejlige hund, skal lige lære hvordan hans have nu ser ud. Han føler sig jo lidt frem, og er ikke så begejstret for forandringer. Men bare rolig. Der er ingen skarpe kanter eller andet han kan komme til skade på - og han skal nok blive glad for den nye have også.
I næste indlæg skal I selvfølgelig se søndagens fortsættelse..... kastaniehegn og lidt af beplantningen.
*Håber I har lyst til at kigge med dér også*
