Så blev det 2. juledag og sidste dag i vores juleferie. Det har været nogle virkelig dejlige dage sammen med familien, og jeg har nydt det hele. Alt er klaret stort set uden stress og min planlægning og beslutsomhed om ikke at lade mig stresse har givet pote. Jeg håber også at I nyder julen alt hvad I kan - og hvis I er nogen der sidder derude og kigger med... så kan I her se lidt fra vores juleaften.
Juletræet var som det hører sig til her hos os - en Omorika gran. De høje og slanke søjlegran er noget af det smukkeste for os, og så passer det perfekt i vores lille stue. Det fine gamle julepynt blev fundet frem fra gemmerne fredag aften og siden har vi nydt både synet og minderne som det bringer med sig.
Juleaften voksede mængden af gaver støt og roligt. Det ser altid mere "vildt" ud end det er, da vi jo kun lægger pakker på den ene side af træet, og træet jo er så småt at selv en lille pakke virker enorm ved siden af det - men jeg indrømmer gerne at det er lidt overvældende.
Hundene er ganske gode til at holde snuderne fra pakkerne, men da de kan spotte pakkerne til dem selv er det altid lagt fra på hylden ved siden af træet. Ja uanset hvad der måtte gemme sig i pakkerne til dem - så skal de nok få dem fisket ud af bunken. Og når man først starter... så bliver det en kende mere svært at holde styr på "dig og mit". I år blev mængden af pakker flere gange brugt som klatretårn..... ja for hvordan skal man ellers se hvad der gemmer sig nede bagved?
Julebordet var også i sit juledress. De gamle franske svaner var dekorerer med ilexgrene og eukalyptus, og den lille af svanerne havde fået plads midt på bordet. Et spejl symboliserede søen og de levende lys og små glas med eukalyptus var prikken over i´et.
Vores bordpynt er ellers meget afdæmpet. Servietterne er bundet med en enkelt snor og dekoreret med en eukalyptus-kvist, dugen er i hør, og borddækningen af i creme, sølv og messing. Enkelt og simpelt..... så nyder jeg det bedst.
Menuen var som traditionen byder - andesteg, æbler med gele, brune og hvide kartofler og den fantastiske sovs som ingen anden kan overgå. Risalamande til dessert - og mandelgave til den heldige. What´s not to like :-)
Haven var også i juletøjet, og selv om vejret gjorde sit at få tankerne væk fra den ægte og det klassiske julevejr, så var vi også i haven og fotograferer det. Billeder følger til jer en af de næste dag.
Jeg håber at også du har nydt dine juledage. Måske du er heldig at holde ferie helt ind i det nye år - måske du ligesom os skal på arbejde i morgen igen.
Mange hilsner og ønsket om en rigtig glædelig jul
KNUS Susan