søndag den 20. november 2016

En særlig god tur i skoven

En drøm for weekenden var at nå i skoven efter mos og grene til juleforberedelserne, og det var så den triste vejrudsigen der måtte bestemme hvornår det skulle være. I formiddags var der ophold i den triste regn, og så var det bare med at komme afsted, inden regnen igen ville starte.


Det var godt at komme ud - den friske duft af skov gør noget godt ved én, og det var dejligt at mærke roen sænke sig. Ja hundene var måske knap så afslappede - men de hyggede sig max. De havde travlt med at snuse rundt i skovbunden, efter musehuller og uendelig mange andre ting.


Forsynet med et par poser gik vi rundt i skovbunden - vi skulle finde den fineste mos selvfølgelig. Èn pose med den "rå mængde" som skal bruges i havens krukker, og én pose til de fine mospuder som skal bruges til dekorationer.


Hundene syntes lige som jeg at det er skønt at samle mos... ja de er jo ikke så interesseret i hvor fint mosset er, men mere hvad der mon gemmer sig neden under når jeg løfter låget af skovbunden.


...... og på den måde blev poserne fyldte, og hundesnuderne blev både våde og lettere snavsede.


Egentligt er det lidt underligt at plukke til sig af naturen på den måde, men jeg kan love at der er undeligt meget af den derude. Der var mange mennesker i skoven, og at dømme ud fra hvor mange vi mødte med en lille kurv eller pose med "skovbund", så var der andre end os der glædede sig til juletiden. Jeg tænker også at fugle og dyrelivet blot får nemmere adgang til et festmåltid på de bare pletter i skovbunden - og dyrene skal jo også vide det er jul.


Faktisk........ Hvis man gerne vil have folk til at komme mere i skoven, skal man måske blot begynde at holde jul 2 gange om året :-)


Det er uendeligt hyggeligt at ha´ sin søde mand og hunde med i skoven. Vi snakker så godt, og jeg har en særlig ro i maven. Hundene bliver så dejligt trætte af alle de spændende dufte og indtryk ... og ja.. jeg gør egentligt også.


Da de fyldte poser var puttet i bilen, kunne vi rigtig komme på gåtur. Løvskoven er mere åben end nåleskoven, og her bliver hundene knap så fyldte med grene og kviste. Ja de kan faktisk samle gran og grene til hver deres egen lille juledekoration... men da det giver virkelig slemme filter i pelsen så forsøger vi at fjerne dem undervejs.


Bagerst i løvskoven gemmer sig dog nogle fine fine lærketræer.... og lærketræer er jo dem der leverer grenene til vores store apotekerglas og vaser.


Endnu engang fik jeg hænderne fulde, og min mand måtte tage hundene tilbage mod bilen. Men det var et godt og fint bundt grene jeg fandt, så det var bestemt de ømme arme værd :-)


Hjemme igen røg hundene en tur under bruseren - skovbunden behøvede ikke at komme med ind i sofaen. Men så.. så var der også blot at nyde varmen foran brændeovnen og ellers glædes over at være nået hjem inden regnen igen stod ned i stænger.

Grenene og mosset er allerede så småt taget i brug... men det fortæller jeg mere om en anden dag.

Jeg håber I alle har haft en god weekend - nu venter en ny uge forude.

*KNUS*

lørdag den 19. november 2016

Julen er startet.....

Julerierne er startet... og i dag har vi været på besøg på Søndermølle ved Viborg hvor min mor er medarrangør af et skønt og særligt julemarked. Julestuer og julemarkeder er altid hyggelige - men dog ikke altid lige interessante.... dét er julemarkedet på Søndermølle.


Her er det kunsthåndværkere der udstiller og sælger deres smukke kreationer, og jeg ved mange her finder den dér særlige julegave som man altid gerne vil kunne give.


Min mor er bronzekunster og hendes engle er noget af det som jeg er særligt vild med. Der er noget særligt over engle, og selv om de fleste måske kun tænker på dem her ved juletid, så er de jo altid omkring os og altid smukke. Du kan se mere på hendes blog AS-Bronzeart.


Men de tager sig nu godt ud dér i julelyset....  smukke med med hver deres aura. Ja jeg er vild med dem, og håber de vil bringe lykke og glæde hos nogle gode mennesker. Isfuglen som er ganske ny kom med en tur uden for ved mølledammen for at blive fotograferet - og sørme jo, vi ramte et tidspunkt med både tørvejr og lidt lys fra oven.


Udstillerne dækker en bred vifte af kunsthåndværk - og selv om stilarterne ikke alle rammer lige min smag, så kan jeg ikke andet blive imponeret over godt håndværk og dem som har sans for at lave smukke ting.


Keramik, fotografi, smykkekunst, glas, papirklip, maleri og broderi står side om side med min mors bronze, og det passer så fint sammen som helhed.


De fine små malerier af hortensia var jeg helt forelsket i, ligesom jeg altid er vild med smukt gammelt træ.


Håndlavede smykker ♥


Denne smukt dekoreret æske var til opbevaring af Georg Jensens julelysholdere - så fin med den broderede mistelten. 

De glade julegæster kan sidde midt i herlighederne og nyde lune æbleskiver og en kop kaffe, og det er ret hyggeligt. Ja julestemningen fornægter sig ikke og jeg syntes jeg kunne se at den også smittede af på de besøgende.  julegæster kan sidde midt i herlighederne og nyde lune æbleskiver og en kop kaffe, og det er ret hyggeligt. Ja julestemningen fornægter sig ikke og jeg syntes jeg kunne se at den også smittede af på de besøgende. 


Hvis du har forelsket dig i nogle af de fine ting, så sig til - jeg har selvfølgelig navnene på kunstnerne. Og skulle du selv have lyst, mulighed og trang til lidt julestemning så kan du også selv besøge Sønder Mølle i morgen søndag. Adressen er Vinkelvej 40, 8800 Viborg.



* Fortsat skøn og dejlig lørdag aften *

mandag den 14. november 2016

Go´ nat og sov godt

Et lille projekt i ferien var også at få dahlia-knoldene lagt godt i seng for vinteren. Ja de blev jo gravet op i skumringen, og der var hverken tid eller lyst til at gøre dem rene for det var allerede blevet pivkoldt. Nej - de kom i en stor balje og så op på vores frostfrie lukkede altan, og her stod de så og kiggede på mig, og tiggede om at blive gjort klar til vinteren.


Vi har et lille bitte hus - uden kælder og uden de største udbygninger. Det gør ting lidt mere besværligt - men bestemt ikke umulige. Dahliaerne blev skyllet i en balje i køkkenvasken, og efterfølgende lagt til tørre i stuen. Jeg ved det godt... et stort temperaturskift som måske ikke er det helt optimale, men nogen gange må man sno sig for at få ting til at lykkedes. Og lykkedes - det skal det her hos os :-)


Da de var tørre kom de i deres kasse - en plastkasse hvor der er lavet lufthuller i låget, så der ikke vil blive dannet kondens. I bunden af kassen ligger et let lag af savsmuld - ligesom knoldene også har fået en lille dyne over sig af det. Savsmulden er sådan en man også bruger til kaniner.


Så kom låget på - og der var kun tilbage at sige "Go´ nat og sov godt". Kassen kom op på sin plads under bænken på vores lukkede altan. Her er frostfrit omend temmelig køligt, og det er her vi har vores vinteropbevaring.  


Her skal pelargonier og dahlia hygge sig i den kolde vinter - med selskab af lyskæden i vinduespartiet ud mod gaden selvfølgelig.


Ja der er fyldt op i vinterlogiet og potterne står tæt. Men det varmer jo altsammen :-)

*Har du fået dine frostsarte planter ind for vinteren?*

lørdag den 12. november 2016

En smuk og frossen morgen

Ihhh hvor var det smukt derude i morges. Det sker sjældent at jeg vågner frisk, udhvilet og glad - men det gjorde jeg i morges. Måske det var det specielle lys i soveværelset, der varslede om en smuk morgen med rimfrost og magi over haven.... og en dejlig dag med blå himmel og sol.


Rimfrost får selv den mindste smule lys til at føles af meget mere - det kunne vi opleve allerede i aftes da vi gik hjem fra biografen i "den store dybfryser". Natten var ikke så mørk som den godt kan være, og i morges blev solens stråler spredt som i en spejleffekt. Jeg elsker bare rimfrost.


Hele haven havde et fint drys af iskrystaller. Det lignede nærmest flormelis på en fin fin kage. Blomster, blade og stængler blev ligesom tyggere af det fine tynde lag - ja det samme som sagtens kan ske hvis man som haveejer indtager for meget flormelis.... så kan man også blive lidt tyggere :-)


Jeg nød lavendelen i sin frostfrakke - imens jeg kunne. De er nogle af dem som skal ind i orangeriet for vinteren. Ja jeg ved jo at lavendel sagtens kan stå ude i vinter, men jeg er mere i tvivl om krukkerne kan klare det. Sandsynligheden for at der vil ske noget med de gamle sandstenskrukker er lille - men jeg tør nok ikke tage chancen.


Den festklædte due (se indlægget fra den anden dag HER) havde skiftet hatten ud med krystalsmykkerne og den flotte festmakeup. Ja iskrystallerne havde lagt sig, så det nærmest så ud til at den havde fået øjenvipper. Ja jeg er vild med den smedejernsdue... den er én af de skønneste ting i mine opstillinger i haven.


Morgenenes anden skønne ting.... hundenes store glæde ved det frosne græs, og den glade leg som de har derude. Der er ikke noget som glade hunde (og glade børn vel også - men det ved jeg ikke så meget om)..... og jeg ELSKER når jeg nærmest kan se smilet og begejstringen i deres ansigter.


*SKØN OG FANTASTISK WEEKEND TIL DIG OG DINE*

fredag den 11. november 2016

En uge med ferie og frost

Jeg har været udsædvanlig heldig. Tænk at det lige i min uges ferie hvor frosten og sneen  kiggede forbi. Ja det er ikke værst når man som jeg er vild med den slags :-) Jeg har nået uendeligt mange ting - og hygget mig virkelig meget herhjemme med alle mulige virkelig små ting. Fantastisk. 


Først på ugen kom frosten - ja det var jo ingen overraskelse men alligevel var vi uforberedte. Da min søde mand kom hjem fra arbejde gik vi i skumringen igang med at grave vores dahlia op, og da tusmørket lagde sig tungt og gemte alt rodet fra opgravningen, da var vi allerede igang med næste projekt. Projekt pelargonier fra orangeriet var jo heller ikke ordnet... og de blev båret ind i lommelygternes skær.


Efter en nat hvor frosten virkelig tog fat, kunne jeg så tjekke alt rodet morgenen efter. Normalt er hullerne jævnet en kende mere, og ingen bunker af afklip får lov at ligge. Men nu er det jo heller ikke normalt at lave havearbejde i lommelygtens skær.


Det smukke spejlbassin med klinker fra By Helle Nørby, blev også tømt i ly af mørket. Ja - for endnu et år er gået og jeg har stadig ikke nok zinkbakker til alle mine pelargonier. Bakken hvor klinkerne lå er den del af puslespillet for at få pelargoniernes vinterhi på plads, og derfor måtte den ind i en fart. Klinkerne kan ellers sagtens tåle frosten... men de bliver nu alligevel pakket ned i en kasse i orangeriet.


Sne kom der ikke meget af denne dag - ikke hos os ihvertfald. Lidt kornsne dalede, men ellers var det den frostklare luft som jeg måtte nyde. Rimfrost er bestemt heller ikke ringe, for haven får det eventyrlige grå og frosne look, og hundene kan lege vildt og længe uden at få beskidte fusser :-)


Nu skal jeg blot ha styr på hvilke kar, fuglebade, trug og sandstenskrukker som kan få lov at overvintre under åben himmel - og indtil jeg lige har tid så nyder hundene de frosne vandskåle.

Ja - de står nærmest i kø for at få lov at få lov at smage på det frosne og beskidte vand som gemmer sig derude. Ret sjovt :-)

*Rigtig go weekend*

fredag den 4. november 2016

Vores Akebia har sørme fået frugt

Min første tanke var om der da stadig var frugt tilbage i æbletræet - næste tanke var at det da mest af alt lignede blommer, hvilket det jo ikke kunne være nu det jo er et æbletræ. Og ved nærmere eftersyn... ja så vidste jeg faktisk slet ikke hvad det var.


Men sørme jo - vores Akebia som klatrer i det gamle æbletræ over Orangeriet har i år sat frugter. Det krævede et opslag i leksikonet (med andre ord en googlesøgning) og dér fandt jeg svar på min forundring.


Jeg anede ikke at den kunne sætte frugter - og det sker vist heller ikke så ofte på vores breddegrader. Så jo - lidt heldige er vi vist.


Bladene er stort set falde af æbletræet, og der er nu kun Akebia blade tilbage i trætoppen. De har den flotteste gul-lilla farve og i det lave og kølige efterårslys får de et magisk skær. Frugterne hænger neden for bladene, og måske derfor kunne vi nu få øje på dem deroppe.


I forsommeren har vi de sidste mange år haft fornøjelsen af de smukkeste blomster og deres fantastiske duft, og ellers er det de frodige blade som med sine lian-grene har gjort vores gamle æbletræ til et magisk sted.


Nu har vi også fornøjelsen af frugten. Ja - vi tager den ikke ned for at spise den, men måske vi ikke kan holde vores nysgerrighed tilbage og vi bare MÅ se nærmere på den. De åbne frugter inviterer næsten til buffet for fuglene - men vi har ikke set fuglene i dem, så hvem ved om det overhovedet er noget de kan li.

Nogle af jer andre som har erfaringer med Akebia frugter? Vil de komme igen, nu vi har haft dem én gang? Eller er det måske den eneste gang vi er så heldige?

*FRUGT*