lørdag den 12. november 2016

En smuk og frossen morgen

Ihhh hvor var det smukt derude i morges. Det sker sjældent at jeg vågner frisk, udhvilet og glad - men det gjorde jeg i morges. Måske det var det specielle lys i soveværelset, der varslede om en smuk morgen med rimfrost og magi over haven.... og en dejlig dag med blå himmel og sol.


Rimfrost får selv den mindste smule lys til at føles af meget mere - det kunne vi opleve allerede i aftes da vi gik hjem fra biografen i "den store dybfryser". Natten var ikke så mørk som den godt kan være, og i morges blev solens stråler spredt som i en spejleffekt. Jeg elsker bare rimfrost.


Hele haven havde et fint drys af iskrystaller. Det lignede nærmest flormelis på en fin fin kage. Blomster, blade og stængler blev ligesom tyggere af det fine tynde lag - ja det samme som sagtens kan ske hvis man som haveejer indtager for meget flormelis.... så kan man også blive lidt tyggere :-)


Jeg nød lavendelen i sin frostfrakke - imens jeg kunne. De er nogle af dem som skal ind i orangeriet for vinteren. Ja jeg ved jo at lavendel sagtens kan stå ude i vinter, men jeg er mere i tvivl om krukkerne kan klare det. Sandsynligheden for at der vil ske noget med de gamle sandstenskrukker er lille - men jeg tør nok ikke tage chancen.


Den festklædte due (se indlægget fra den anden dag HER) havde skiftet hatten ud med krystalsmykkerne og den flotte festmakeup. Ja iskrystallerne havde lagt sig, så det nærmest så ud til at den havde fået øjenvipper. Ja jeg er vild med den smedejernsdue... den er én af de skønneste ting i mine opstillinger i haven.


Morgenenes anden skønne ting.... hundenes store glæde ved det frosne græs, og den glade leg som de har derude. Der er ikke noget som glade hunde (og glade børn vel også - men det ved jeg ikke så meget om)..... og jeg ELSKER når jeg nærmest kan se smilet og begejstringen i deres ansigter.


*SKØN OG FANTASTISK WEEKEND TIL DIG OG DINE*

1 kommentar:

  1. Sådan havde jeg det også I morges..og jeg har det som dig sjælden jeg er frisk og udhvilet om morgenen.
    Tit går jeg I seng igen når jeg har haft hundene ude og fodret kattene.
    Men I morges var det så smukt med sol og frost at jeg også gik ud for at fodre fuglene med det samme.
    Fornuftig at du tager de fine krukker ind I drivhuset..jeg har mistet mange krukker til frosten..bade sandsten og andre såkaldte frost sikre krukker.
    Vi har jo haft mange vintre med regn og slud og når det så vender til frost så kan krukkerne ikke klare det.
    Ja er det ikke dejligt med glade dyr..vi har de 2 yngste I løbetid I øjeblikket og skal love for at de er I fuld gallop der ude..;-)
    Vores eneste hanhund er bade gammel og kastreret..men han kan godt huske..hihi..:-)

    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.