onsdag den 31. oktober 2018

Klargøring til den næste årstid

Fortællingen her er fra sidste uge..... fra før frosten kom, og før vi skiftede til vintertid. Det var en af de dér skønne dage hvor man kunne blive lunet lidt hvis man fandt et sted i solen, og så var det en dejlig dag hvor vi, min søde mand og jeg, sammen tog et godt nap i haven.


Ja godt nok føltes det lidt forkert at sætte havemøblerne ind, for det var ikke mange dage siden vi sidste have brugt dem til frokosten i haven. Men med fuldt bookede weekender forude, var det dér det måtte være, og som et ekstra plus - så var møblerne usædvanligt tørre, rene og lige til at sætte væk.


Med den lille terrasse ryddet for møbler, fik jeg hurtigt lavet lidt efterårsstemning og dekorationer. De fine krukker som stadig har farve og form, er kommet frem så vi kan se dem fra stuerne, ligesom de andre fine ting som gemmer sig derude.


En hurtig tur i billigblomst kastede lidt nye stedsegrønne planter til vinterens krukker af sig, og selv om det altid er svært når man står dér foran udvalget så håber jeg, jeg har dækket mig ind :-)


Næste opgave... eller udfordring om du vil... er altid at få de rette planter, placeret i de rette krukker. Udvalget at krukker er godt og stort, men alligevel mangler man jo altid den helt rigtige ik`? Jeg er meget visuel og jeg kan se opstillingerne for mig imens jeg planlægger og planter, så jeg har en ret god ide om hvordan det færdige resultat vil blive.


Jeg tror puslespillet gik op, og farver og nuancer er ihvertfald tænkt så det burde blive rigtig godt. Om det lykkedes vil tiden vise... og jeg glæder mig til at få dem alle placeret. 


Desværre overlevede de to nye små cedertræer, som jeg købte sidste år til at pryde fortrappen, ikke. De var et trist og dyrt bekendskab. Vi har to andre cedertræer i krukker og de står super flot og bliver kun større og større for hvert år. Så hvad der lige gik galt kan jeg ikke gennemskur. Men selv om jeg ikke har mistet lysten til cedertræer ved fortrappen, så har jeg alligevel taget det sikre valg i år - buksbom.


Drivhuset blev rømmet for pelargonierne og alle er de nu placeret i deres vinterhi på vores lukkede altan. Ja duftgeranierne stod stadig tilbage derude da jeg tog billedet, men de er også kommet ind nu, da frosten jo meldte sin ankomst. Så det er tomt... rungende tomt derude.


Ja tomt på den gode måde altså... for det er rent og ryddeligt til vinterklargøringen. Snart skal sarte krukker under glas og snart skal der vinterdekoreres og hygges derude. Mos, lys og vinterstemning flytter nemlig ind når pelargonierne er flyttet ud, for vores glashus bliver brugt både sommer og vinter.


Hundene var flittige hjælpere, og hvis du har kigget med på min Instagram profil har du kunne se hvordan Sarpa på sin sædvanlige skønne facon gerne ville hjælpe med krukkerne. (Du kan finde mig på Instagram under navnet susandurup)


Ugen bød også på de mest fantasiske solnedgange - eventyr og magi over efteråret, og pasteller som ville gøre enhver farvepalet misundelig. Det var vildt - virkelig vildt smukt.


Ja haven blev klar og kort tid efter kom vinteren som bekendt forbi for første gang. Følelsen af at "være godt med" er rigtig god, og den nyder jeg for første gang i år. Ja jeg mindes at jeg engang i foråret skrev noget om at vi i år bare skulle hygge os og nyde haven - og nyde at have tid. Men det er som bekendt gået på en helt anden måde, og jeg undres stadig over at der da kan blive ved at komme noget nyt som min helbred skal døje med. Jeg forsøger at holde den positive ånd oppe - og hvor gør man lige det bedre end i sin have. Godt nok er det snart iført skibukser - men i haven det skal vi jo :-)


*Havehjælper er et must*

søndag den 28. oktober 2018

Vintertid

Så blev det vintertid. Både på klokken og for de heldige der har fået sne. Det er en den tidligste sne i 6 år, og jeg syntes det er lidt sjovt at vi for blot få uger siden sad ude om aftnen og nød sommerlige temperaturer. 


Men sneen er velkommen, og selv om det er lidt tidligt så får det mig til at trække på smilebåndet. Jeg vidste at vi ville få en kold nat, og jeg vidste også at vi nok ikke ville få sne, men det smukke morgenlys som vækkede både Sarpa og jeg lokkede os begge ud i haven - ja længe inden jeg normalt ville stå op sådan en søndag.


Imens Sarpa snusede rundt og gjorde sine ærinder, gik jeg en lille tur med kameraet. Lyset er så smukt i den frostklare luft - og frost det var det. Rimfrosten lå på alle blade og blomster, og det var tydeligt at det nok var slut med flere dahlia for denne sæson.


Rimfrosten på glasflaskerne og glaskuglerne som står rundt i haven er en af de ting jeg nyder synet allermest af i sådan en vinter. Ja - jeg tog mig selv i at smile da jeg så flaskerne, men is, lys og glas kan bare noget særligt og det er noget af det smukkeste i vores vinterhave nu den jo sjældent er dækket af sne.


Ret hurtigt blev nattøjet lige vel køligt nok i morges, og jeg hoppede tilbage under dynen. Men dagen har budt på mere vinterligt vejr - og også et minimalt, men dog eksistrende, snedrys. Jeps - det er vintertid og jeg er ved at være klar.


Med håb om at dahliaerne ville klare et par dage mere, havde de fået lov at blive stående. Men her i til aften har vi nu taget dem op, og knoldene står nu til tørre her i den varme stue. Ja hvem der bare havde en kælder eller baggang - men vi kender turen, og snart er de tørre og klar til at gå i vinterhi.


Tidligt på dagen blev der tændt i brændeovnen, og da Lukla havde været i bad, blev den go´e pude fra køkkenet lagt til rette foran den, så hun kunne blive varmet. Men altså - det er også en populær plads for "ikke-nyvaskede"  så Sarpa kom hende i forkøbet. Heldigvis er der plads og varme til dem begge, og ingen har lidt nød. Og råhyggen... den taler vist for sig selv.

*Vintertid er hyggetid* 

søndag den 14. oktober 2018

Genstarten af et bed - i løvfaldssommeren

Sikke da et fantastisk vejr vi har haft i denne weekend. Den smukkeste blå himmel og sommerlige temperaturer - og så endda så sent på året. Min weekend startede allerede onsdag aften, så jeg har haft godt tid til at nyde det hele, og tid til at lade øjnene vandre rundt i vores have. Og når der er tid til at iagttage - så er der også tid til at lade tankerne og ideerne komme til én. Og jeg fik mange gode ideer og påhit. 


Ja - det er ikke ene nye tanker, for en af dem, har været oppe at vende flere gange. Men nu kunne jeg pludselig både se det for mig, mærke energien og mærke varmen fra solen. Det var vist tid endelig at få lidt orden i vores "kaosbed" igen.


Kaos-bedet - ja det bed har mange navne. Det har i sommeren her også heddet "mosegrisebedet" for det var her at en mosegris i forsommeren hærgede. Store huller og undermineringer prægede landskabet og selv om Mr. Mosegris måtte forlade denne verden, var det tydeligt hvor mange planter den havde taget med sig på vejen. Den varme sommer gjorde det af med det sidste af de "afspiste" planter - og efterfølgende har kaos bare fået lov at råde. Ærligt - opgaven var lidt for stor syntes vi.


En genstart var den bedste løsning vi kunne finde på - altså at starte helt fra bunden igen.

Alt undtagen magonlietræet og "due-fontainen" skulle graves op, og alt skulle sorteres. Brugbare og gode planter blev gemt, og afgnavene og halvdøde fik altså lov at følges med ukrudtet til genbrugsstationen. Et stort arbejde - ikke mindst at få pillet skvalderkålene ud af rødderne på de gemme-værdige stauder, men vi håber det lønner sig, og vi vil få bare lidt mindre "skvalder" i det bed.


Min søde mand har været arbejdshesten i projektet - lad mig bare være helt ærligt omkring det. Han har knoklet i timevis med spaden, og hans ihærdighed fik ham også til at si en del af jorden for at få rødder og andet sorteret fra. Men selv stædige mænd som godt kan li´ en fin have, må overgi sig - armene blev simpelthen for lange af alt det sien, og projektet ville strække sig over alt for mange weekender. Vi måtte ty til den gode gamle, og knap så grundige, måde - dén med spade, rive og håndsortering, og så håber vi at resultatet alligevel bliver godt.


Lørdagens arbejde sluttede da bedet var ryddet, rengjort og rettet af. Ja temperaturen og gejsten fejlede ikke noget, men da det som bekendt er svært at plante i mørke og med utroligt trætte arme, valgte vi at nyde aftenen med levende lys i haven og en god drink i stuen.


Hundene syntes det har været helt fantastisk med sådan et haveprojekt. Det har været lunt og godt at være med i haven, og særligt i dag var bestemt interessant da vi jo skulle grave huller!!! Ja Sarpa sad fint midt i det hele og bare så til imens jeg plantede. En gang i mellem kom snuden lige tæt nok på, og den hvide pels var så... ja knap så hvid.


Beddet har nu også fået lidt flere "faste elementer" - planter som skaber højde og liv hele året rundt. Et par af de mange hortensia som jeg har stående i krukker ville vist gerne ud i den virkelig verden - ja ligesom et par af mine buksom vist også trængte til lidt luftforandring.  De står nu på - forhåbentligt, velvalgte steder, og jeg håber de vil give noget til bedet som det altid har manglet.


Da alle planter var på plads blev vandslangen fundet frem. Planterne var lidt trætte efter den tid de lå i venteposition til den nye rene jord, men jeg tror de nok skal klare det. Største delen af de mange gemte planter er geranier og jeg ved at de er utroligt hårdføre og nemme at plante om. Foreløbig får de lov at stå et par dage med deres grønne toppe. De som retter sig får de lov at beholde den, og de som måske ikke er helt så friske bliver klippet tilbage.


Så her er det færdige bed.....  Vi syntes selv det ligner en fin "genstart" men egentligt ved man det jo ikke. Det er et stort arbejde men gudskelov kunne vi nyde det fine vejr samtidig. Et job der måske er en kende træls og hårdt - det er bare ikke sjovere hvis det regner og er råkoldt. Nææææ..... så er jeg meget mere til løvfaldssommer.


Jeg håber I alle har nydt de usædvanlige dage vi har haft. Solen og varmen - og følelsen af at få en sidste bid af den mest fantasiske sommer i mange mange år. En lille bonus faktisk :-) Jeg har ihvertfald nydt det, og glæden ved at være i haven og alt det vi har fået ordnet kan sagtens overdøve min trætte krop og alle de ting jeg efterhånden har samlet til mig som gør ondt. Man bliver bare glad af at gå i haven. Nu venter en ny uge med fire dage på job, inden jeg igen kan glæde mig over at have tid til haven. Og så håber jeg at kunne få flere af mine gode have ideer og planer ført ud i livet.

*To plant a garden is to believe in tomorrow*

søndag den 7. oktober 2018

Sensommer i glashuset

Ja det er ikke meget vi har brugt vores glashus i år... ja faktisk har vi aldrig brugt det så lidt. Men sommeren har vist heller ikke været så fantastisk i uendeligt mange år, og vi har slet ikke haft det samme behov for at sidde skærmet for vind og vejr. 


I perioder har vi kun sneget os derinde for at vande - det har været ganske umuligt at holde ud at være derinde. Nååååe jo  - hundene har gladeligt nydt en middagslur inde i varmen, men de er altså også særligt varmeelskende. Trods vi har lette gardiner til at skærme for solens stråler så har det ikke kunne holde temperaturen nede, og vi - og oliventræet, har måtte trække os uden for. 


Men vores pelargonier har holdt stand, og selv om de ikke er helt så frodige som mange andre år, så har alle været i god vækst. Blomsterfloret har været lidt mindre, men det kunne jo også have noget at gøre med, at jeg ikke har fået nippet de visne blomster af så hurtigt som jeg normalt ville. De står nu flot med blomster og lidt gullige blade - og duften den kan jeg stadig nå at nyde. 


Som alle andre år er det omkring denne tid at tankerne melder sig..... "hvornår skal planterne mon ind for vinteren?" Ja endnu er det for tidligt, men jeg ved at lige pludselig så slår vejret om og der er kort tid at gøre godt med - ja det kan også være at det måske ikke bliver koldt, men bare surt og vådt at gå ude i, og så er det altså godt at være på forkant med det store arbejde. 


Men det føles lidt underligt - for hvor blev de stunder af som vi plejer at ha´ herinde. Duften af pelargonier når de bliver nusset og ordnet, og genskæret af de hvide og sart rosa blomster når tusmørket falder på. Ja jeg ved det jo godt... de blev byttet væk for de mest fantastiske stunder ude i haven - sol og varme, og lange vidunderlige sommeraftener. Det har været uendeligt dejligt - og det bytte er egentligt helt okay med mig.


Men jeg har savnet de små ting som gemmer sig derinde. Fine små fund, smukt botanisk brugskunst og stemningen af hule. Jeg er tingfinder og redebygger, og jeg elsker at omgive mig med smukke ting som betyder noget for mig. Den smukke sten fra By Helle Nørby er en af mine ynglings..... smuk og enkel, og ja... bare virkelig smuk.


Man skulle også tro jeg havde startet en samling af vandkander..... det er ikke helt korrekt, og så alligevel. Jeg ville elske at have en smuk samling af kander - brugbare vel og mærke, men det har jeg ikke. Det er øjensynligt svært af finde en kande som er både lille og pæn, tæt og som ikke stopper  blot der der kommer blot et lille blad fra nedløbsrøret med i vandet. Og indtil den rette kande en dag finder vej hjem til mig, så sjusser jeg rundt med min lille samling af utætte, tilstoppede og ubrugelige kander :-)


I dag er en smuk dag, og solen skinner ned til os. Forude venter en uge med meget lune temperaturer for årstiden, og jeg håber at få mulighed for at nyde det hele sidst i den nye uge. Det er altid hårdt når hverdagen skal igang igen efter sådan en sygeuge som jeg lige har haft, men jeg håber og tror at lidt selvforkælelse sidst på ugen vil gøre underværker.

Rigtig god søndag til jer alle