Smukt til dig og din hund - og godt for gadehundene

En ny side har sneget sig ind på bloggen, og måske I faste følgere også har lyst til kigge forbi derinde. Der er siden "Støt gadehundene" - og har som navnet antyder er det en side hvor man ved at lade sig friste, kan støtte Kathmandu Animal treatment centre, i deres vigtige arbejde.

På siden er der amuletter, smykker og andre fine små tibetanske og buddhistiske ting..... ting som vi selv har haft med hjem fra vores besøg i Nepal og Tibet.

Det er en kær tradition af de tibetanske hunde bærer en amulet eller en klokke i deres halsbånd - og vores hunde bærer også en klokker som den på billede nr. 15. Men hvorfor kun de tibetanske hunde, når nu alle hunde fortjener en lykkebringende amulet?

Selv har jeg igennem de mange år vi har rejst i Nepal båret mange tibetanske smykker og deres symboler og udformning har jeg altid elsket.

Du besøger siden HER

Kig forbi derinde... måske der er noget der frister

Det gamle år....

Der er en vis trend på denne tid af året... man kigger tilbage på det gamle år og gør status over hvad man har oplevet, bedrevet og nydt, og man samler sammen på minder og gode oplevelser.

En trend jeg selvfølgelig også er med på, da det faktisk kan gøre virkelig godt at genopleve glæderne og få samlet de bedste øjeblikke. 

Jeg har dog ikke været lige så hurtig som de fleste, men jeg har også været lidt udfordret med alt det tænken tilbage. Der har været virkelig mange gode og smukke oplevelser - men depressions-spøgelset som har fyldt i mit hoved har lagt et slør over meget af det, og det har taget tid at grave minderne frem. Jeg arbejder stadig med mit "spøgelse", har lært meget om mig selv og min familie - og så ved jeg at alting nok skal blive "liv og glade dage" igen :-)

Vores haveliv har fået et løft uden lige, da vi ENDELIG efter virkelig mange år har fået hegn omkring vores have. Den grimme og åbne hæk er væk - og vi har fået vores privatliv tilbage - og haveglæden i top.
Vores nabo - kirkegården, beskar i foråret de store træer som i mange år havde lukket alt sol ude af haven, og pludselig groede alt i haven meget bedre end vi havde turde drømme om.
Vi fik tænkt nye tanker og lagt planer... og også ført dem ud i livet. Jeg ved ikke hvor min søde mand fik alt den energi fra, men der var også krudt til at vores gamle "garage" fik en kærlig og tiltrængt omgang og ombygning. Stor glæde og store projekter...... vores haveliv har ændret sig virkelig meget og glæden har været lige så stor som da vi for år tilbage købte vores smukke lille Orangeri.

Vi inviterede til åben have i sensommeren - med virkelig kort frist, og alligevel med virkelig mange besøgende. Sommeren var usædvanlig våd - og særligt på denne dag væltede det ned med vand. Men havefolk er nogle særligt fine skabninger, der ikke holder sig tilbage for regnen, og hvem opdager iøvrigt regnen når der er SÅ mange smil at se.

Hundene - mine havehjælpere, gardengirls, tibbetøser......  har som mine "børn" også sneget sig med her. Havehjælpere af den kaliber er guld værd, for hvordan skal man ellers orke at kravle rundt på alle fire og luge, grave utallige huller, slæbe sand og knokle rundt med fliser og vaterpas ...... hvis man da ikke fik opmuntrende snudepuf og utrættelig selskab.

Altid i nærheden og altid glade - og altid klar til at gi´ os gode smil.

Når jeg ser tilbage på det gamle år, kan jeg ikke komme uden om hundesengene. Ja den tid jeg ikke har brugt på at blogge har jeg brugt på at hækle hundesenge. Mit hoved har afstresset så godt når jeg har siddet med hækletøjet - og så har det gjort mig virkelig glad at vide hvor stor en forskel det rent fantisk gør for gadehundene i Nepal.

Mit lille projekt "projekt-hæklede-hundesenge" er min måde at redde verden. Jeg hækler sengene ud af garn jeg får doneret af søde mennesker, og så "bytter" jeg dem for donationer til en organisation i Nepal der hedder KAT-Centre. De gør et stort og vigtigt arbejde med at sterilisere, kastrere og behandle syge og skadede gadehunde. Det er virkelig et arbejde som betyder noget for mig, og jeg er glad for at kunne hjælpe med at skaffe donationer til dem. Det er nogle meget ydmyg mennesker som driver centret, og de kæmper med næb og kløer for at gøre en forskel for alle gadehundene.

Sidste år nåede jeg at lave 10 senge.

I efteråret var Jesper - min søde mand :-) , i Nepal for at trekke i Everest-regionen. Han skulle selvfølgelig besøge vores venner hos KAT-Centre, og med sig bragte han ikke kun økonomiske donationer, men også virkelig mange strikkede hundetrøjer. Trøjerne blev lavet af flittige og gode hænder fra hele landet, og hos gadehundene skal de varme de syge og svækkede hunde i den kolde vinter. En lille ting som herhjemme for nogen kan virke "fjollet", men for hundene som lider er hudsygdomme og derfor er helt eller delvist nøgne er det en helt fantastisk ting.

Jesper følte sig som julemanden da han drog afsted med alle donationerne, og de blev modtaget med stor stor glæde.

Det gamle år var også året hvor vi - min søde mand og jeg, kunne officielt kalde os "havebogs-fotografer". Bogen "Cottagehave - Tante Grøns haveunivers", skrevet af vores allesammens Tante Grøn aka Jytte Aggerholm Justesen, udkom i foråret og det var på alle måder en stor oplevelse.
Det har været helt fantastisk at opleve hvor godt alle I gode havefolk har taget den til jer, og vi er stolte over at høre hvor smukke I syntes, Jespers og mine billeder er. 

At få lov at tage billederne som skulle indramme og passe til Jyttes poetiske fortællinger og kloge ord... det har været en stor oplevelse. 

Tusind tak for året det er gået - tak for alle jeres kommentarer og for at I kigger med herinde.
Jeg ville elske at kunne love at jeg NU skal være mere aktiv herinde - men jeg har lovet mine "spøgelser" at det er dem jeg skal bruge mest energi på.

Jeg har også "slået mig ned" på Instagram, og I er meget velkommen til at kigge på min profil derinde. På én eller anden måde har jeg haft meget nemmere ved at "fortælle" og "formidle" derinde end på bloggen.... så sker der ikke noget her - så sker der måske noget der ;-) Du finder mig under navnet susandurup

Tak for besøg til vores åben haven - og tak for alle glade hilsner på mail, Instagram og Facebook.
Tak til alle der har taget så fint imod bogen - og så gladeligt fortalt om den på jeres blog. 
Tak for støtten og interessen for hundesengene - og tak til jer som har strikket hundetrøjer så flittigt.

Tak - Tak - Tak

Uden jer... så var det hele vist både lidt kedeligt og trist ;-) 

KNUS
og på gensyn i det nye år 

💓

Sneen kom på en fridag :-)

Jeg smiler stort... for i dag fik vi også lov at få en lille del i vinteren her i Viborg. Et svagt drys fra i går aftes, lå stadig og kiggede op til mig i morges, og over middag dalede det ned med store våde fnug igen.

Min weekend startede kl 21 i aftes da jeg kunne lukke apoteket, og det er altså en dejlig følelse.. helt ned i maven... at kunne se frem til så mange dage helt uden stress og tankemylder.

Så da jeg startede dagen i morges var det med stor lyst til at ta´ på havevandring... ud og mærke det frosne græs under støvlerne, og ud og se hvordan alting står til derude.

Hundene elsker også vores fridage - og jeg forstår det så godt. Alt er da meget sjovere når der er lyst, og i stedet for at bevæge sig rundt i gadelygternes skær, iført reflekser, eller i lommelygtens lyskegle, så kan de bare slå sig løs. Når der er lyst - og særligt når der er sne og frost - så er det bare evigt skægt at lege ta´ fat´ :-)

Magnolien, der virklig har vokset sig stor og kraftig siden hækken blev skiftet ud med hegnet, giver mig i år mulighed for at klippe ikke bare én gren af til en lille vase. Nej - jeg har taget flere grene ind i stuerne allerede i går, og jeg skal lige ud og kigge nærmere her i weekenden. For mig er det en stor luksus - og noget jeg aldrig havde troet jeg skulle opleve. De er virkelig smukke og skulpturelle i stuerne - og når de springer ud...... SUK det bliver så fint.
Ja de gemmer på foråret i de store knopper.... og selv om vinteren er over os, så kan man godt glæde sig til lidt forår i stuerne.

Der er så småt gang i de små forårsbebudere i bedene og selv om jeg elsker vinteren og sneen, så glæder jeg mig da selvfølgelig også til foråret kommer.

Særligt løgplanterne kigger op - og så er der lige alle de dér små kimplanter som virkelig vækker min nysgerrighed. Jeg kan slet ikke huske hvad det er - men helt sikkert er det, at jeg selv har sået dem.
Min nysgerrighed må vente - ligesom foråret også gør. Det er ikke her i de næste måneder at det kommer... først vinter - derefter forår.

Og vinteren kom...... :-) Fra at det bare havde været lidt hvidt derude, så åbnede himlen sig og der lå snart et fint drys over alt. Himmelen var helt hvid og de store våde fnug var virkelig smukke i luften. Hundene stod ligesom jeg med snuderne imod ruden i havedøren...... og de ville bestemt gerne ud og tjekke sneen ud med egne næser og poter. Den var et hit :-)

Jeg har skruet forhåbningerne op efter mere sne - og gerne allerede i morgen.

I morgen står den på hundevask og pelspleje.... og råhygge... og tid til alt det der gør mig glad og godt. Det er da en go´ plan ikke :-)

Rigtig god "armchair gardening" til jer alle

Velkommen til det nye år og velkommen til frosten

Så fik vi taget hul på det nye år og i dag fik vi også nydt både den første frost og den første hyggelige stund i orangeriet. 

Javist er det ikke det samme som sne, men rim, dagsfrost og blå himmel er bestemt også noget som kan lokke os derud.

Haven var bundfrossen hele dagen, og kun de få steder hvor solen nåede ned tøede den op for en stund. Så snart solen havde flyttet sig igen, så bredte frosten sig igen  - og vinteren fik endnu engang overtaget.

Glasset i orangeriet er fyldt at de fineste iskrystaller, og lyset og skyggerne er mestre i at lave dekorationer der kun ses på denne tid af året. Det tynde lag is giver ligesom også en helt anden lyd derinde..... der falder sådan en særlig ro over det hele.

Selv om der ikke var sne at boltre sig i, havde hundene en lille fest alligevel. Det frosne græs skal nok sætte gang i deres fusser - og så er der jo lige det med det frosne vand. Det dér med det frosne vand er altid et emne de får masser af tid til at gå med.... og det er da også underligt at man pludselig kan gå oven på det ude at blive våd.

Men ikke alt klare vist frosten..... Desværre ser det ud til at de to rabarberklokker ikke klare skærene, men det har jo også været gennem våde lige inden de pludselig frøs til is. Ærgerligt - og nu håber jeg bare at alle krukkerne ikke har fået lige så stort et kuldechok.

Temperaturen var i nat ned på omkring 7 frostgrader, og i dag har vi være lige omkring frysepunktet her i det midtjyske. Ikke voldsomt koldt - men det føles nok koldere da vi i gennem noget tid har haft det lunt.

Jordbærplanterne hænger med bladene, ja ligesom juleroserne. Heldigvis skal de nok rejse sig igen - så ingen skade sket.

Normalt er grå jo måske lidt kedeligt - men når det som i dag er rimfrosten der har lagt sig, så syntes jeg det er så fint. De mange blade som ligger på vores plæne, og grenene og alt det andet i havens dekorationer har fået den grå "frakke" på... og når solens stråler lige strejfer, så ser det virkelig smukt ud.

Den lille terrasse foran stuerne er stadig til stor stor glæde. Den samler ligesom huset og vores orangeri - og skaber en god sammenhæng i hele haven. Og stemningen har været ekstra god derude i dagens frost.

Lukla tog sig også ekstra god tid til at undersøge det hele... måske der har været en lille mus forbi derude? Morten gås står ihvertfald troligt og vogter over haven, og siger gerne go dag når hundene kommer forbi for at hilse.

Juletræet har fået endnu en hædersplads... nemlig lige dér på terrassen. Ja der er jo ikke så meget "afdæknings-værdi" i det så jeg syntes det ville være synd at klippe det fra hinanden. Nu kan fuglene få lov at hygge sig i det - og måske få glæde af de små kogler som sidder på det.

Dagen bød også på den dejligste tur i skoven med hundene. Vi besøgte et nyt sted - og vi nød at de kunne løbe frit og bare hygge sig. Ja sådan hygger vi os rigtig godt allesammen.

Hjemme igen fra skovturen var det ligesom ret oplagt at nyde resten af eftermiddagen i orangeriet. Årets første hyggelige stund derude.... og den blev selvfølgelig fejret med varm cacao med fløde. Jespers forældre kom forbi og hyggede med os - og godt klædt i varmt tøj, siddende på lammeskind og med tæpper omkring bagdelen, så var det virkelig en skøn og dejlig eftermiddag.

Jeg håber I alle er kommet godt ind i det nye år - og jeg håber I har fået nydt den smukke og dejlige januar dag vi har haft. De lyse dage må nydes alt man kan - og min "positivitets-konto" har ihvertfald fået en godt og tiltrængt boost i dag.

Knus og skøn ny uge til jer alle