tirsdag den 30. juni 2020

En duftende hilsen

I sidste uge kom jeg hjem til den her skønne blomsterhilsen ved døren. Heike, hende I nok kender med bloggen Haven med hunden, var i byen og havde været forbi med den sødeste tanke og hilsen. 


Jeg tror aldrig jeg har set så flot et eksemplar af en Geranium - og så dufter den af Hubba Bubba tyggegummi. Og det er lige netop navnet på den ;-) 


De lange og fine grene er ret imponerende og de små hvide blomster som dækker planten er ret fantastiske. Jeg håber jeg kan holde den i lige så fin form som den står nu - for det er da et skønt syn at nyde.


Nu står den i vores stue og dufter skønt. På det gamle glasskab står den ret perfekt, da de lange grene kan hænge lidt ned over kanten, uden at de knækker. Her kan vi nyde den - og den kærlige hilsen fra Heike. 

Tusind tak søde Heike - den er jeg virkelig glad for <3

Rigtig skøn aften derude til jer alle
KNUS

torsdag den 25. juni 2020

Vores nye badeværelse

Flere har spurgt til hvilke mærker, leverandører og løsninger vi har valgt til vores badeværelse... så derfor  er dette et "reklame-indlæg" hvor jeg også nævner navne mm. 


Her er vores nye badeværelse...... Længe ventet og meget nøje gennemtænkt. Vi tænker at alle muligheder og løsninger har været med i overvejelserne - og vi tror faktiske vi har fået det aller bedst mulige ud af vores små kvadratmeter. Og det er faktisk en ret go´ følelse :-)


Ja rummet er småt - kun ca 4,2 kvadratmeter. Det ligger på husets 1. sal, og så er det placeret i en kvist i taget. Da husets toilet flyttede fra "gården" og inden for murene var det også her det var placeret. Dog var det meget mindre dengang, og kvisten er kommet til siden hen. 


Når man kun har lidt plads så må kreativiteten igang. Vi valgte at vores møbler skulle være "køkken-elementer" da de har en større højde end "badeværelses-møbler". Dybden blev kortet af, så de lige netop var dybe nok til at der var den nødvendige plads til opbevaring - og så selvfølgelig til bordpladen. Møblerne er fundet hos JKE, og passer perfekt i stilen til vores gamle hus.


Bordplade med vask er fra firmet KUMA. Den er simpelthen SÅ lækker med en silkeblød overflade og så er vasken helt perfekt. Tanken er at skabe en stemning og stil, som er et gammlet hus værdig - og vi faldt for at vasken på én gang minder lidt om en gammel porcelænsvask, og så er den ret smart da den tager minimalt af pladsen i skabet neden under. Og så er der lige faconen.... den er oval og det kunne trække endnu nogle cm af dybden på elementerne. Den er ret "soft" at se på.... og selv om den er hyper moderne passer den perfekt i vores gamle hus.

Spejlet er også lidt specielt - for hvordan får man et spejl op når man næsten ikke har vægplads? Løsningen blev et "armen" fra et makeup-spejl fra IKEA og et vægspejl i den perfekte størrelse fundet i det lokale møbelhus. En fingernem kammerat har monteret spejlet på "armen"- og nu har vi et spejl som kan trækkes ud og hen over vasken når der er brug for det.


Toilettet.... første tanke var at det skulle være væghængt for at få det til at syne mindre i rummet. Mere synligt gulv giver nemlig mere "rumfornemmelse". Men da "halvmuren" som skal gemme cisternen, ikke ville kunne holde sådan et toilet (med bruger vel og mærket ;-)  ) Så endte vi med at gulvstående toilet som stadig har indbygget sisterne. Alt sammen for at få flest mulige frie cm på gulvet. Alle er de meget praktiske og letterede kedelige overvejelser.... men vi ved de er givet godt ud.


Overvejelser og tanker som har været straks meget sjovere..... det er dem vi har gjort os om brusenichen. Ret hurtigt forelskede jeg mig jo, som nogen af jer måske kan huske, i disse her fanstasiske porcelænsfliser. Hurra for Pinterest :-) :-) Fliser som selvfølgelig ikke var i den "betalingsvenlige"-kategori .... dog men helt bestemt i kategorien for musthaves.
Nogen gange så ved man bare når noget er helt rigtigt - og så skal man holde fast i tanken. Tanken om små lyseblå skyer... eller bølger i baderummet, kunne jeg slet ikke slå ud af hovedet igen, så det er nok også på sin plads at sige tusind tak til min søde mand som stolede på, at det var bare det HELT rigtige valg :-)

Vi endte med at bestille fliserne via en webshop fra sydeuropa. En god oplevelse som gjorde at vi rent faktiske kunne få råd til drømmefliserne. Vi foretrækker bestemet at handle lokalt, men lokalt, og nærmest også nationalt, var det ikke muligt at få de blå fliser.

De blå fliser er fra firmaet Squama Tiles, og de beige fliser er fra CE.SI. Vi handlede fliserne hos Tile.expert.


Og så er der jo lige vinduet her. Dét er bestemt prikken over i´et i rummet.....


Helt fra første tanke om et nyt badeværelse - og dén tanke er mange år gammel, har jeg drømt om et gammelt sprosset vindue som "brusevæg". Men gamle trævinduer har det med at være lidt upraktiske når det kommer til vand, og min mand foreslog at vi da bare kunne finde et gammelt staldvindue i metal i stedet for. En god ide, som dog udviklede sig, af praktiske årsager, til at få lavet et metalvindue på mål. Hurtigt fandt jeg ud af at det kaldes et "New Yorker-vindue", da det er kendt fra de store industrielle lejligheder i New York.

Normalt ses de blot med meget større glas-felter - og af en eller anden grund stort set altid sorte. Men for at holde i illusionen af et gammelt sprosset vindue, har vores rude fået 6 glas, og så er det hvid for at passe til stilen og huset.  Vinduet har sikkerhedsglas, og har fået en flot hvid lakering. Og hvorfor vi valgte 6 "vinduer" istedet for "snyde-sprosser" og ét stort stykke glas på siden ind imod bruseren? Forde det bare er mest rigtigt og "lækkert" ;-)



Vi fandt ret hurtigt ud af at det var firmaet Danish Steel solutions der skulle lave vores vindue - også selv om der er mange der gør i dén slags. Han stod for opmåling, levering og montering - og det er lige præcist så flot som vi havde håbet på. Her fik vi bare super go´ service - og det er dejligt når man står i et stort projekt med store beslutninger.

Den ér følelse af krøller i maven når man ser at drømme bliver til virkelighed - dén havde jeg da vinduet blev monteret. Det var SÅ godt og et kærkommen og sidste flueben i projektet.


Og hvad er det vinduet kan? Ja det giver følelsen af at masser af plads og masser af lys. Man ser igennem glasset og derfor virker rummet meget større. Og dét er guld værd når man bor småt :-) De blå fliser shiner virkelig og med vinduet kommer de til deres ret.

Og så er det jo temmelig meget "os" Måske badeværelset ikke er for enhver, men nu har vi jo også tænkt os at bo her mange år endnu :-)


Vigtigst af alt så fungerer rummet helt perfekt. Selv om det er tænkt småt, så er der også tænkt funktionelt. Det var spændende at følge de sidste dage i monteringen om alle mål og ideer virkelig var så gode og perfekte som vi havde forudset. Smilene var store - for det var de :-)

Man siger at det dyreste rum at lave i sit hus er badeværelset - dén holder stik. Men det er også her hvor det ikke behøver at koste ekstra at gøre det til sit "eget", for der er SÅ mange muligheder og løsninger til at lave sit helt eget drømmebadeværelse.

Jeg håber at kunne gi´ lidt insipration videre... måske du også går i badeværelses-tanker? Så skriv bare hvis du mangler lidt mere infor... jeg deler gerne.


Rigtig god og varm dag 
Susan 






torsdag den 18. juni 2020

Renoveringen af resten af huset

Tilbage i januar fortalte jeg om vores planer om at skulle renoverer resten af vores hus. Særligt badeværelset skulle totalrenoveret - og det var et stort og tungt projekt vi skulle igang med. Køkkenet, entre og trappeopgang - og så lige alle værelser skulle have gips på lofterne og glat pudsede vægge. Og så lige badeværelset hvor alt skulle ud og nytænkes.
Vildt og lettere uoverskueligt - men også en stor drøm der endelig skulle udføres.

Rummene tømte og klar til håndværkerne
Vores hus er jo af ældre dato, og selv om vi løbende har sat i stand i alle de 20 år vi har boet her, så glædede vi os alligevel til at komme sådan "rigtig i bund" med det hele. Ja vi har glædet os så meget, at det faktisk føltes ret dejligt at pakke hele huset ned, så håndværkernerne kunne komme til. Vi flyttede ind i stuerne med vores madrasser, og køkkenet blev indrettet så vi kunne benytte det imellem afdækning og slibestøv. Ikke praktisk - men muligt ;-)

Det afstrippede badeværelse - og nye gipsplader,
Et ældre hus byder altid på mange sjove ting og historier, men vi var heldige at der ikke var noget uforudset som ville ændre vores planer. Da husets "nyere" lag blev skrællet af, fik vi lov at kigge ind til den tidligere moderne vægbeklædning, og også hvordan det oprindelige toilet havde været indrettet. Ret sjovt og spændende at følge med i - jo altså så længe der ikke var uløselige udfordringer imellem "fundene".

Èt af husets skunkrum er blevet inddraget til skab og opbevaring, og dén øvelse har nærmest givet os et større hus. Ja et ældre hus har ikke meget plads til opbevaring - det ved I som bor i ét. Men selv om vi i mange år har levet og indrettet os efter det - så er det altså skønt nu at kunne mærket de ekstra kvadratmeter. En lille luksus <3

Da tingene tog form - og nye ideer piplede frem.
Følelsen af at se rummene tage form var virkelig god - tænk at alle de ideer og tanker vi havde gjort os om projeket nu begyndte af vise sig. Hver dag skete der nyt - og hver dag tænkte vi YES.
Vi tænkte så også en ekstra gang over farvevalget til væggene...... for da gipsvæggene fik deres spartel, så havde de jo pludselig fået farve ;-) Hurtige men velovervejede beslutninger blev taget - og selv om vi midt i det hele fik lyst til at male alle endevægge på 1. salen i blå farver, så endte det altså kun med èn af slagsen.

Måske det vi havde ventet mest på :-)
De før omtalte fiskeskæls-fliser var nok det vi var mest spændt på. Tænk engang.... de fliser som jeg for laaaaang tid siden forelskede mig i på Instagram, skulle endelig bestå deres prøve. Ja ligesom murerern altså :-) Men mureren var virkelig god og alle fliser sidder perfekt og ser ud lige som vi drømte om. Selv om der endnu ikke var den hvide fuge i, da jeg første gang så væggen, var jeg helt solgt. Det var SÅ rigtigt at holde fast i den måske lidt skæve, usædvanlige og besværlige ide og drøm. Og det skal man....når noget føles helt rigtigt, så skal man gå med dén følelse.  (ja sådan er det vel ret ofte i livet)

Før og efter.
Fra nedrivningen begyndte og til rummene begyndte at tage form... ja det tog faktisk ikke lang tid. Men derfra var der virkelig et stykke vej. Sikke mange detaljer der er, og sikke mange gange vi tænkte gad vide om vi har udtænkt det her rigtigt. Særligt vores temmeligt lille badeværelse, var gennemtænkt så selv den sidste centimeter var fundet - og det var SÅ spændende om alt ville gå op i en højere enhed i den sidste ende.

Det gjorde det..... og jeg glæder mig til at vise billeder af det færdige resultat i de næste indlæg.

"Byggeriet" stod jo på lige som danmark lukkede ned pga corona. Det var ikke den bedste oplevelse, og vi var da ærligt bekymrede om hvor meget der ville lukke. Måtte håndværkerne blive ved at komme i huset - og ville de? Og hvad ville der ske hvis en af os blev syg, eller en af dem blev det? Ingen af delene skete heldigvis - men der blev hentet maling kl 5 minutter i lukketid af skræk for at alt skulle lukke ned, og vi har været storforbrugerer af rengøringsmidler og decinfektionsmidler. Vi har holdt en fornuftig afstand imellem os, og så har vi også bare været virkelig heldige med at det har være de samme (gode) håndværkerer, der er kommet her igennem hele projektet.

Nogen gange skal man være heldige.... og vi føler os RET heldige her :-)


Rigtig god aften
Susan