lørdag den 31. december 2016

GODT NYTÅR



Jeg ønsker du og din familien et
dejligt og godt nytår
På gensyn i 2017
*****


fredag den 30. december 2016

Give Away - New Year edition

Godt nytår allesammen 

Nu er det tid for en lille konkurrence, og jeg håber I har lyst til at være med. 
Vi nærmer os jo det nye år - og jeg syntes det er en go´ anledning til få gang i sådan en happening. 


Som jeg skrev den anden dag, i indlægget om det lille emaljeskilt vi har fået på vores havelåge, så har det Danske firma Ramsign sponseret præmien. (Du kan se eller gense indlægget HER)

Præmien

Vinderen kan frit vælge ét af deres fine husnummerskilte.
Der er hele 5 designs, forskellige størrelser og faconer. 

Så jeg tror der også er ét som vil passe perfekt til dit hjem. 






 Hvordan du  deltager 

♥ Det er simpelt at deltage - så alle kan være med ♥

Skriv blot en kommentar til indlægget her, hvor du
fortæller navnet på det design som du godt kunne tænke dig at vinde et husnummerskilt fra.
Det er et must at du skriver navnet - og ikke blot hvilke farve du har forelsket dig i ;-)

Du kan nærstuderer Ramsign´s designs og skilte på deres hjemmeside.
Klik på navnet og kom ind på siden
Ramsign

Vinderen
Jeg trækker vinderen når vi er igang med det nye år - helt præcist d. 14. januar kl 12.
Du kan derfor deltage indtil da.
Vinderen offentliggøres hurtigst muligt herefter. 

Jeg håber I har lyst til at deltage, for jeg har glædet mig til at sætte gang i konkurrencen. Det er længe siden jeg har haft sådan én - og NU skal det være.

*GOD FORNØJELSE*

torsdag den 29. december 2016

Snart nytår.....

Sikke en dejlig jul det har været.... sådan RIGTIG dejlig endda. Godt nok har der ikke været mange dage til at nyde det hele, men man må jo få det bedste ud af dem man har - og det syntes jeg bestemt vi har fået. 


Juleaftenen var helt anderledes end den har været de sidste mange år, da vi istedet for at være hjemme tog til julefest hos mor. Og vi var mange..... 11 mand og 3 hunde.... og selv om vi var mange samlet på ikke så meget plads, så var det bare helt perfekt. Der er ikke noget bedre end at være sammen med de mennesker man holder allermest af - og så er det jo ligemeget om der er plads til store armbevægelser eller ej. Der er altid hjerterum - og mit hjerterum har haft den mest vidunderlige jul.


Nu går året på held og den smukke buket som vi har fået af min mor og moster, er et frisk pust i stuen. De friske farver og duften bringer følelsen af noget nyt ind i stuen - og snart starter det nye og friske år.


Julepynten må snart vige pladsen for flere friske blomster og lidt farver - og så.. så er huset også klar til det nye år.

Det nye år bringer mange spændende ting med sig... og jeg glæder mig SÅ MEGET til at fortæller jer om det hele.

*Fresh flowers make you happy*

lørdag den 24. december 2016

♥ Rigtig glædelig jul ♥

Stuerne emmer af jul og stemning. 


Julepynten ligesom skinner mere nu det er juleaftensdag, og jeg glæder mig til julefesten i aften.


Hyggen har indfundet sig og vi forsøger at slappe af imens vi selvfølgelig også forsøger at nå det hele.


Vi skal lige lægge sidste hånd på julepakkerne og julemaden... og så skal vi ud på en god tur med hundene.


Lysene er tændte og snart er bordet fyldt med julesnoller....  En vel frisk eller sulten hund kan godt finde på at gå i skålene med godterne, så først når vi også er i stuen kommer det frem.


Juledagene bliver vores egne....  Vi skal ikke fare land og rige rundt, for vi skal også have tid til at slappe af, og at mærke at julen gør godt og glad. Hvis ikke vi blæser helt væk i den lille "julestorm" så måske en tur i skoven kan lokke.


Jeg håber I alle vil få nogle skønne og dejlige dage sammen med dem I holder af. At I får brugt dagene som I har netop mest lyst til, og at I får ro i maven og smil på læben. 


* Rigtig glædelig jul og mange knus fra Susan *

fredag den 23. december 2016

23. december - Juletræet med sin pynt ♥

Så blev det dagen før dagen... det er lille juleaften og det er en skøn og dejlig dag. Jeg har haft fri til at kunne hygge mig med to fede ænder og en stor portion risengrød, og i aften skal vi hygge med familien.


Juletræet står klar med sin pynt i stuen, og faktisk har vi nydt det i mange dage allerede. Træet er et lille fint cedertræ, som står i sin potte. Potten er gemt i en gammel zinktønde, og det er derfor nemt at vande træet. Det står flot og sundt midt i stuen - så vi tror ikke på dem som siger det ikke er muligt :-)


De fine grålige nålegrene er pyntet med den gamle pynt.. den dér pynt som vi er ekstra glade for. De gamle fine fugle og de gamle glaskugler. Et par store gamle fugle har fundet vej hjem til os i år - og jeg er vild med dem ♥


Min søde mand har forsynet den ene med en ny hale - og nu er den også helt klar til julefesten.


Hundene er også helt klar til julen. De er rene og lækre - og jeg tror også de er klar til at åbne deres julegaver.

 

De har også siddet pænt for fotografen... og året julebillede er vist på plads af vores prinsesser :-)


Jeg ved jeg har lovet jer en lille give away - men lidt praktiske ting mangler at komme på plads, så jeg håber I har et par dages tålmodighed mere med mig.

*GLÆDELIG JUL*

mandag den 19. december 2016

19. december - Havens julegæster nyder vores nye buffet.

Det er skønt - virkelig skønt. De bevingede julegæseter er virkelig vendt tilbage til vores have, og vi har brugt mange timer i weekenden til bare at nyde synet - og min søde mand fandt selvfølgelig kameraet frem. 


Det er en stor succes med den nye hængende buffet i det lille æbletræ, og vi kan se at rygtet har spred sig til alle vores gamle kendinge. Ja - vi kan kende flere af fuglene, og det har givet mange smil at kunne genkende vores venner fra tidligere. Særligt en lille blåmejse med et særligt mærke i nakken, og spætmejsen som også har en lidt anderledes farve end alle andre vi har set, har kigget forbi.


Vi lavede jo den hængende buffet med foderbeholdere fra Wildlife Garden, da musene også syntes de skulle deltage i måltiderne. Det var vi ikke helt enige i, og de hængende foderhuse har vist sig både utroligt populære ved fuglene, flotte at se på og nemme at fylde op med friske forsyninger.

Der er godt nok stadig en smule foder i foderladerne - mest for fotografens skyld, men musene har ikke vist sig i nogen tid.


Der er rift om både nødder, frø og fedtkugler... og traditionen tro bliver der sikker både nødder og knas til overs fra julen, som kan blive lavet til en "homemade fuglekage". 


Indtil da går det vist også fint med købefoder..... :-) Vi håber at kunne fede alle de små fugle rigtig godt op, så de kan klare den sne og frost som vi også håber på. 


Jeg håber I har nydet det fine vejr i weekenden. Måske det er blevet til en god tur i skoven - eller måske en tur igennem den julepyntede by.

*Glædelig ny uge - det er jo ugen med juleaften*

søndag den 18. december 2016

18. december - Ny velkomst til vores have

Vi får egenligt mange kommentarer på vores navneskilt ved døren. Folk er interesseret i hvor vi har fundet det, og om de også kan bestille et med deres navn og husnummer.


Sagen er, at det er et skilt jeg for år tilbage vandt i en konkurrence her i blogland, og det var firmaet Ramsign som havde sponseret præmien. Det ledte til at jeg også her på min blog lavede en lille Give Away hvor én af jer kunne vinde et skilt fra firmaet - det var en stor succes. 


Et husnummer har også fundet vej til facaden - og nu... nu har vi udvidet "flokken" og fået et lille fint skilt på vores havelåge. 


Ja jeg har længe gerne ville have et fint lille skilt til vores havelåge. Ingen kan se hvor lågen er, da det ligner nøjagtigt resten af hegnet, og for folk der ikke har været her før, har det nogen gange givet nogle sjove situationer. Hvor søren kommer man da ind henne? :-)


Så jeg kom endnu engang i snak med Ramsign.....  og imens de gik igang med at lave det skilt jeg drømte om til lågen, så har vi også lavet en lille aftale om at jeg kan udlove endnu et skilt til én af jer søde mennesker som følger med herinde. Jeg tænker at sådan en lille Give Away vil være skøn at have kørende hen over alle juledagene - så hold øje med bloggen de næste dage :-)


Der gik ikke lang tid før skiltet kom med posten - og par dage efter blev det også hængt op på lågen. Det er virkelig fint og lige som jeg havde tænkt det skulle være. En lille kvist af det grønne og en lille snor... så er det også klar til at byde velkommen i vores vinterhave.

*Glædelig 4. søndag i advent*


lørdag den 17. december 2016

17. december - velkommen jul og julensgæster

På vores dejlige juletur til Århus fandt vi et sted hvor de havde virkelig store og smukke mistelten. Jeg måtte bare have en med hjem.... og min søde mand forstod vist godt at det var noget som var svæt at komme uden om. Vi kom begge til at tænke på vores dejlige ture til Harzen hvor de hænger i virkelig mange træer - og hvis man ikke skal have sådan en når julen står for døren hvornår så? 


I dag kom den på plads ved vores fordør hvor den nu ligger og byder velkommen til julens gæster. Den har fået en plads i den store blomsteropsats som her i vintermånederne er fyldt med stedsegrønt og vinterens blomster.


Ja normalt så hænger sådan en jo som bekendt - men vi har slet ikke så højt til loftet at den vil kunne få en plads i loftet inde i stuen. Nååe ja - en lille kvist er knækket af, den skal hænge over vores seng ♥


Og sådan her ser det så ud ved vores fordør - vi byder vores julegæster velkommen med masser af krukker, glas, stedsegrønt og hyacinter..... og levende lys.


Skønne Sarpa sidder der kun i anledningen af, at hun var glad for at få lov at være med ude og fotograferer,,,, normaltvis er hun på den anden side af døren.


Lukla ved godt at hun ikke selv må gå uden for døren - for efter hun som ung tog turen over muren et par gange er dén luksus blevet inddraget for hende. Men så kan man jo holde øjen igennem sprækken :-)

Sarpa holder godt øje alt hvad der sker.... men har dog ikke opdaget hvor nemt det er at komme over muren. Og lad os håbe det bliver ved at være sådan. Lad os håbe hun blot vil blive ved at syntes det er spændende nok at tjekke mossen i krukken med julerosen - og hvad der gemmer sig imellem glaskuglerne.


Misteltenen er flot sammen med julerosen og de levende lys - og de lidt gule blade er egentligt ret fint sammen med de grå, grønne og hvide farver.


Cedertræet har vi haft nogle år, og i sommers fik det en en ny stor krukke. Det står lidt annonymt på vores terrasse om sommeren, men kommer rigtig til sin ret når den får ærespladsen ved fordøren i vinteren.


Mange bekymre sig om træerne kan tåle at stå i krukker - men det har vi slet ingen problemer med. Det bliver kun flottere og flottere.


På bænken ligger et kræmmerhus af pil som min veninde har lavet til mig. Jeg elsker det :-) Det er fyldt med forskelligt gran og grene, og jeg syntes det er en rigtig fint ting som kan bruges år efter år. Sidste år havde fuglene også nogle æbler liggende ved den - måske jeg skulle finde nogen frem til dem igen i år. 


Den gamle altankasse i sandsten er fyldt med hyacinter... jeg håber de vil springe ud så vi kan få glæde af duften, men det kommer helt an på temperaturen. 


Det var en lille lørdagshilsen med billeder af hvordan vi byder vore julegæster velkommen. De skal føle sig velkommen allerede når de åbner lågen, ligesom vi også gerne selv vil nyde synet når vi kommer hjem. 


Nu står der konfekt på programmet...  :-) Håber I alle har en skøn weekend, og at I hygger jer med julerierne.

*GLÆDELIG JUL*