Vi besøgte keramiker Helle Nørby i sit værksted..... og vi havde vores dejlige hund Sherpa med.
Sherpa er helt speciel. Han er virkelig en dejlig og klog herre - og han har sat sit tydelige spor i vores hjerter. Men Sherpa er også en ældre herre, og vi nyder hver en dag vi fortsat har ham hos os.
Derfor havde vi aftalt med Helle, at hun skulle lave en belægningssten med hans poteaftryk til os - et særligt minde.
Helle havde forberedt to forme med blødt ler, til aftrykkene. Den ekstra for at have to muligheder for at lave den helt perfekte sten.
Sherpa var med på dén.... Han er jo vant til at stå på et bord, men han syntes måske det var lidt underlig med det dér ler... Men godmodig og sød som han altid er, satte han villigt sit poteaftryk flere gange. Nogle aftryk måtte laves om, men så fik vi bare endnu en chance.
Poten blev placeret på leret, hvor den fik et let tryk - og herefter stod han selv og lagde sin vægt på benet. Forsigtigt løftede vi poten så aftrykket blev "rent", og så forfra med den anden forpote.
Med os, havde vi også et lille stempel med et buddistisk symbol. Sherpa´s race kommer fra Tibet, og buddhismen er en stor del af hans historie. Symbolet som vi havde med er en "dobbelt dorje". Det symbolere "den uforgængelige energikilde", og har en beskyttende magt. Det symbol ville vi gerne have med på stenen.
Symbolet blev placeret i det ene hjørne...... Og Helles logo blev placeret i et andet.
Det blev fine aftryk... virkelig fine. Nu venter en lang proces med tørring, glasering og brænding - og vi venter spændt på resultatet.
Det bliver et stærkt minde dén dag vores dejlige hund ikke er her mere, så det var ganske særligt at lave stenene. Men vi forholder os reelt til virkeligheden, og ved at nogen ting må vi gøre imens vi kan.
Helle er, ud over at være en fantastisk kunstner, et varmt menneske. og efter arbejdet med stenene, blev vi inviteret ind til kaffe og en bid brød. Det var rigtig hyggeligt og vi fik en masse god snak.
*Det var en rigtig dejlig dag*
Har du lyst at se mere til Helles unikke arbejde kan du finde hende på hendes hjemmeside
By Helle Nørby, og på hendes blog By Helle Nørby - blog.