Nogle af jer har spurgt hvordan det går med de hundesenge som jeg hækler... og til det kan jeg sige "Det går rigtig godt" :-)
Jeg har foreløbig solgt 4 stk, én er snart færdig og skulle gerne nå med på en auktion her sidst i september - og ja, så er jeg lige startet på en ny som er en "bestillings-opgave". Ja faktisk en bestilling fra en skøn pige som også er haveblogger, men hun må hellere selv fortælle hvem hun er - hvis hun syntes :-)
Til jer som måske ikke har set mine tidligere indlæg om sengene, så er her lidt historie om hvorfor jeg laver dem. Sagen er.. jeg kan slet ikke la´ vær´med at hækle :-) Jeg slapper rigtig godt af med at hækle, men kunne jo ikke blive ved med at fylde vores eget lille hus med hundesenge. Derfor tænkte jeg, at mine sysler kunne gøre gavn et andet sted i Verden.... nemlig i Nepal hos KAT-Center (Kathmandu Animal Treatment Centre).
De gør et stort arbejde som ligger mit hjertet meget nært, nemlig arbejdet med gadehundene. De har et omfattende program som vaccinerer, steriliserer/kastrerer og behandler hunde for deres skader, ligesom de underviser befolkningen i de områder hvor hundene kommer fra. Når hundene kommer "hjem" igen er de sunde - og ikke mindst velkommen.
KAT-Centre´s hjemmeside
HER
Vores hjemmeside om vores gamle hund Sherpa
HER.
Find KAT-siden i menuen nederst til venstre.
De kommer virkelig langt for de donationer jeg kan sende til dem - og det er dejligt at vide. Intet går til spilde på unødvendigt administration, og det er vigtigt for mig at vide når jeg skal donerer.
Alle sengene er blevet til af garn som jeg har fået foræret til det gode formål. Ja - jeg samler på garn :-) Alle slags kan bruges, ligesom alle farver også er velkommen. Mange er glade for at kunne få ryddet lidt op i gemmerne - og jeg er bare SUPER glad for donationerne. Javist har vi måtte ommøblerer lidt på vores kontor, for at få plads til garnet. Men i den gode sags tjeneste.. så er det ingen problem.
Sengene er solgt via Facebook, hvor hundfolk gladeligt byder ind på dem. Det er dejligt at folk kan li´ dem, og det er da skønt at se hvordan de rigtig gerne vil byde for dem, og det samlede beløb som jeg foreløbig har fået ind til det gode formål er hele 3350 kr. Der ud over har gode hundefolk toppet op med lidt ekstra som jeg kunne sende med til Nepal. Det er skønt - virkelig skønt.
Mine senge har også fået plads i vores specialklub´s medlemsblad Tibetaneren. Det er fin reklame, og "Tibbefolket" er jo måske også særligt interessereret i at hjælpe hundene i den del af verden hvor vores egne har deres oprindelse. Men dertil skal det også siges at ALLE hunderacer kan nyde en lur i én af dem... De er nået ud til både unge og gamle hunde - og dem som lever et "vilde" liv på de bonede udstillingsgulve, og dem som er små funklende stjerne hjemme sammen med deres familier ♥
Og jeg er slet ikke færdig med at lave senge. Der er mange flere senge i min hæklenål, og så længe jeg har garn, så tror kan jeg ikke se hvorfor jeg skulle stoppe. Det er nemlig både hyggeligt, sjovt og en skøn skøn følelse at kunne gøre en forskel for nogle som har brug kærlig støtte.
*Pssst....... har du også lyst til byde på mine senge,
så send mig en
MAIL eller bliv venner med mig på Facebook*