søndag den 29. januar 2017

Lys, et frisk pust og en ny begyndelse.....

Selv om jeg stadig er klar på en lille snestorm eller i det mindste bare et godt og smukt lag sne, så ændre det ikke på at der på en solskinsdagene er forår i luften. Man kan dufte jorden og høre fuglene synge - og forårsbebuderne kigger op til os. 


De syner ikke af meget - og er ikke særligt prangende, men de er der og sender os et stærkt signal - og de får os til at tænke på forår og hvad der venter os om nogle måneder. 


Ja jeg glæder mig til foråret.... det må I ikke være i tvivl om. Men egentligt så vil jeg glæde mig mere hvis der har været en vinter inden da. Og da der af naturlige årsager alligevel ikke kommer gang i bede og buske før om en rum tid - så kan vi ligeså godt pynte på den grimme brune jord med et smukt snedække indtil da.


Men lys - det får vi. Og vi får mere end vi i første omgang havde regnet med. Ja vores nabo - kirkegården, tog en ekstra god bid af de tidligere meget høje og skyggefulde træer, og den temmeligt triste syrenhæk har også fået en meget kærlig hånd. Det er VILDT som vi har fået lyset at se... og det er vildt så meget som vi nu oplever vi har manglet det.


Rummene virker større - ja langt større endda. Det er ligesom et frisk pust og en ny begyndelse... og det er slet ikke så ringe endda. Vi kan nok alle bruge et frisk pust engang imellem, og jeg.. jeg føler til tider at jeg har brugt for en frisk vind for at blive blæst igennem.... og videre.


I morgen starter et nyt år for mig...... Jeg kan fejre min fødselsdag og i den anledning havde vi igår inviteret fødselsdagsgæster. Det var en dejlig aften med familien, og med god mad, grin og hygge så kan man ikke andet end nyde det. Man nyder bare at være sammen med mennesker som kender en godt.... ja jeg slapper ihvertfald af på en anden måde.


Og de kender mig.... det ses tydeligt på gavebordet ♥


I morgen skal jeg nyde en dejlig dag sammen med min søde mand - en fødselsdagstur kunne godt ske at komme på tale, og jeg ved det bliver en glad, hyggelig og dejlig dag.

*SMILE*LIVE*LOVE*

torsdag den 19. januar 2017

Vinderen er......

Så er vinderen af min "Nytårs Give Away" fundet. Beklager at det har måtte vente lidt, men billeder til en vis havebog kom liiiiige ind fra sidelinjen, og krævede min opmærksomhed.
Præmien er sponseret af det danske firma Ramsign, som laver de smukkeste emaljeskilte. Vi har selv flere af deres skilte og vi er vilde med dem. Den heldige vinder kan frit vælge ét af deres fine husnummerskilte. 



* Vinderen er Anette Krogh Pedersen *

Anette har den fine og altid spændende blog Fru Pedersens have og jeg glæder mig til at se det nye husnummerskilt på sin plads. Anette - send mig en mail så kan jeg "sende dig videre" til de rare mennekser hos Ramsign :-) 

STORT TILLYKKE



Stort tillykke til Anette og TUSIND tak til alle jer som har deltaget i min lille Give Away. Det har dejligt at se så mange har haft lyst til at være med med, og jeg lover at der er flere små konkurrencer på vej.  


Vinderen er fundet ved tilfældig lodtrækning på findenvinder.dk og jeg håber I stoler på at det er gået retfærdigt til :-) 

*SKØN DAG*

tirsdag den 17. januar 2017

Smuk, sanselig, spændende og vedkommende.

Efter en aften igår hvor vi arbejdede med at sende billedfiler afsted til forlaget, så har vi idag blot lænet os tilbage i sofaen og nyt et sneak peak på bogens layout. "Cottagehave - Tante Grøns haveunivers" bliver smuk og sanselig - og virkelig spændende og vedkommende.


Vores første kig på det næsten færdige projekt, satte gang i sommerfuglene, og en god fornemmelse har bidt sig fast. En fornemmelse og glæde der krævede et lille glas og en skål :-)


Mange timers fotografering, og mange billeder er kogt ned til cremen - og vi er meget tilfredse med at se billederne i deres opsætning og format.


Give Away
Jeg har sørme ikke glemt at udtrække vinderen af min lille Give Away, men jeg har blot måtte sætte den lidt til side i de sidste dage. Jeg håber det går an, at I skal vente endnu en dag eller to på mig . Måske hvis jeg nu fortæller at der er go chance for endnu en Give Away med én ny havebog som udkommer her i marts måned :-) ?

*SMIL*

mandag den 16. januar 2017

Behind the scenes - havebogsfotografer på arbejde.

Så kom der besked fra forlaget Gyldendal med den færdige liste over billeder der skal bruges til vores nye havebog. 


Bogen kommer til at hedde "Cottagehave - Tante Grøns haveunivers" og det er Jytte Aggerholm Justesen som er bogens forfatter. Min mand og jeg har taget billederne til bogen, og vi glæder os til at vise jer hvordan vi har set Tante Grøn´s smukke og spændende have igennem 2016. 

Bogen forventes at udkommet til marts og bliver som sagt udgivet på forlaget Gyldendal. Til jer som gerne vil lade sig friste kan jeg fortælle at den vil kunne købes  hos din boghandler, hos SAXO og i Skandinavien på Adlibris. 

Nu er den enorme mængde billeder på vej igennem den elektroniske motorvej, så de kan komme igang med at sætte bogen færdig - og så er det blot at vente :-)

*Det er en spændende tid*

lørdag den 14. januar 2017

Endelig sne......

Ihhh hvor har jeg glædet mig... til SNEEN. Og i dag da min arbejdsdag gik mod enden så begyndte den sørme at dale. Ja mit humør det steg med samme fart som snefnuggene susede igennem luften, og da jeg gik ud af døre - ud til weekend, så var smilet stort.


Imens min søde mand lavede frokost kunne jeg lige nå en tur ud i haven - med hue, kamera og hundene selvfølgelig.


Ja hundene er jo nøjagtigt lige så tossede med sneen som jeg er - og selv om jeg dog ikke spurter rundt som tossede som de gør, så bobler det helt inden i. Sne gør mig bare SÅ uendeligt glad... det får mig til at smile, glædes og slappe af... og så får det mig til at drømme. Ja alt det som er så vigtigt - ihvertfald for mig. 


Ja der er noget magisk over det hvide og kolde... det kommer på særlig vis gang i både hundefusser og smilebåndene. Fusserne har ikke frosset trods den kolde sne - de har nemlig løbet sig varme. 


Sarpa fik en go´ gammeldags "vask" af mor-Lukla... men det så nu ikke ud til at ødelægge den gode stemning. Tværtimod :-)


Nu må tiden vise hvor længe vi får lov at beholde den....... Jeg ved godt hvad jeg håber på :-)


Jeg håber på mange dage.....  sådan rigtig mange altså :-) Foråret skal nok komme når det er tid til det. Men med sneen kan vi hygge os ekstra meget derude, og hundene vil kunne have én lang fest.


Fuglene var krøbet i læ da jeg var i haven. Sneen væltede ned i store våde fnug, og jeg kunne se at mange af dem sad og gemte sig i hækken. Selv om de sidder helt stille kan man godt spotte dem, for særligt solsorterne bliver ret store og runde når de puster sig op i deres vinterfrakker.


I vores smukke Orangeri er der også vinterstemning. Med sneen på taget bliver det nærmest som i en hule og enormt hyggeligt. Det havde faktisk været en flot dag til en kop varm kaffe derude - men det nåede vi desværre ikke.


Nu vil jeg prøve at få overblik jer som har deltaget i min Give Away - for en vinder skal jo findes og jeg glæder mig.

SMIL - OG NYD SNEEN SÅ LÆNGE VI HAR DEN

torsdag den 12. januar 2017

Himmel over haven

Endelig er der lys og himmel over haven... det er intet mindre end fantastisk, og glæden mærkes helt ned i maven. 

Endelig kom dagen hvor vores nabo, Viborg Kirkegård, satte gang i beskæringen af de store træer der er i mange år har taget alt lys fra vi og vore naboers haver. Ja - jeg opdagede det da jeg på min fridag i sidste uge slog øjenene op. For når man oplever huset og haven i de lyse timer, så er forskellen enorm og ses tydelig selv på en grå vinterdag.


Det kan lyde lidt fjollet at man kan glædes sig så meget over at få mere lys, men det er bare vigtigt for både krop og sjæl. Det er vigtigt for alt der lever og gror - og det er ikke kun havens planter, men også vi som bor her.

Jeg glæder mig uendeligt ved tanken om at kunne sidde meget mere ude i vores have i den kommende sommer. Jeg glæder mig til solens varme, til at få mere gang i de "mørke dele" af haven - og en endnu større glæde ved vores hus og have ♥


Træerne skal efter sigende også "spidses til" så de bliver mere kegleformede, og efterfølgende skal den nu synlige og temmelig triste syrenhæk også have en kærlig hånd af gartnerne. Jeg ved det er dygtige folk, og jeg tror det nok skal blive rigtig godt.


Lyset bare VÆLTER ind i stuen .... alt virker lysere, og selv om både støv og skidt nu ses meget bedre, så er det virkelig en fantastisk ting.


Igen kan vi se byens gamle kasserne om aftenen - og vi har også fået kig til stjernerne når natten falder på. Vi har nu fået himmel over haven - og jeg er himmelglad :-)


Jeg vil gerne sige jer TUSIND tak for alle jeres søde hilsner og kommentarer, som
I har skrevet efter jeg i mit sidste indlæg fortalte jer om vores kommende havebog. Bogen hvor min mand og jeg har taget alle billederne - og hvor den kære Tante Grøn har skrevet de kloge ord. 

Jeg glæder mig til snart at fortælle jer lidt mere... det er lige om lidt :-)




Har du deltaget i min Give Away? For så kan du nå det endnu :-) 
Du kan deltage helt til på lørdag, og SÅ finder jeg vinderen af et super flot emaljeskilt fra Ramsign


Klik på billedet ... så kan du deltage :-)

* SMIL TIL HVERDAGEN *

mandag den 9. januar 2017

Må jeg præsentere...... :-)

Hænderne her tilhører én som mange af jer kender. En ganske særlig dame som kan noget fantastisk når det kommer til planter og til ord. Hendes have bugner af blomster og emmer af stemning, og hendes skriverier fanger og glæder. Skriverierne spreder smil og indsigt - og jeg tror at mange har det ligesom jeg.... jeg har lyst til at læse mere. 


Kvinden som jeg skriver om er den skønne Tante Grøn. Ja nogen af jer ved også at hun også hedder Jytte Aggerholm Justesen, og mange af jer har nok enten oplevet hendes have eller læst hendes inspirerende ord. Og nu... nu kan jeg så fortælle at endnu en bog er på vej fra hendes hånd.

Jeg kan også fortælle at det er min mand og jeg som har taget billederne til bogen - og det er ingen hemmelighed at vi er spændte på at vise jer resultatet. Mange timer er brugt på at se Tante Grøn´s smukke have igennem kameraet - og vi håber at I vil nyde synet lige så meget som vi har gjort.

Fortsættelse følger ;-)

*Rigtig god og dejlig ny uge*  

mandag den 2. januar 2017

Når jeg ser tilbage på det gamle år - 2. del

"Køkkenhaven" - lille med god, har givet os masser af gode ting til køkkenet, og igen må vi bare sige at mange hektrar jord ikke er nødvendigt for at kunne forsyne sig selv. Vi har fået både løg, salat og krydderurtet - og endda fået noget til vinterdepotet.


Pærerhøsten blev så stor som aldrig før - og vi har nu køleskabet fuldt af den lækreste pærerchutney som min søde mand har lavet. En luksus af de bedre :-)


Efterårsfarverne kom krybende ind imellem sensommerblomsterne - og snart var det smukke gule løv overalt i haven. Det er så fantastisk smukt. 


Da efterårets første "storm" fejede over landet, var vi i marsklandet syd for grænsen. Et virkelig dejligt sted hvor hunde er mere end velkommen - og hvor der er plads og hjerterum. Marsken er vild og smuk - og særligt vild i blæsten.


Jer som følger bloggen ved det - hundene er vores børn, og det betyder meget for os at have dem omkring os. Det går godt med lille Sarpa, som har vokset sig til en smuk og dejlig hund. Lukla - som er Sarpa´s mor er jo ved at være en "voksen" dame, og det har et par gange slået mig at hun ikke er unghund mere. De nyder begge at være med i haven, og nogle friske ture og masser af leg er en del af at være hund her på matiklen.


Frosten kom... smuk og elegant. Hele haven shinede og lyset fik dét der særlige vinter-skær over sig. Selv en trist plæne bliver smuk når den får et lag rimfrost..... på magisk vis.


Sneen lod vente på sig - og gør det stadig. Men det skulle ikke ødelægge glæden ved at tage i skoven og hente forsyninger til vinter og julehaven. Julen er ikke til at komme uden om og det er for mig årets dejligte højtid.


Julemarkeder er heller ikke til at komme uden om - heldigvis :-) Min mor udstillede hendes smukke broncekunst til ét af slagsen og det var hyggeligt at kigge forbi. Den smukke smukke engel her var med på julemarkedet, men blev ikke solgt..... den lå derimod under juletræet til mig juleaften. Sikke en dejlig og fantastisk gave.


Julelysene i det gamle æbletræ var nærmest som en gave fra min søde mand... han brugte en lørdag aften på at sætte dem op imens jeg var til julefrokost. Måske jeg bare er lidt sentimental - men det gjorde mig oprigtig glad. Min mand - han forstår hvad der betyder noget. 



Den største mistelten fandt vejen med os hjem fra en skøn dag i det julepyntede Århus, og den er da lige til at elske. Der er noget magisk og eventyrligt over sådan en - og lidt romantisk. 


Fuglene fik også en masse kærlighed og haven fik nye foderautomater til deres buffet. Fuglelivet er en stor del af vores haveglæde, og med en fin og fyldt buffet er vi godt besøgt.


Julen blev fejret hos min mor, og derfor blev årets juletræ et fint lille cedertræ som så fik lov at stå hele december i stuen. Det er et særligt træ - sådan lidt "vintage" i farve og form, og ja - det står stadig fint og sundt i stuen. I det nye år flytter det selvfølgelig ud i haven - først i en krukke, og senere skal det forhåbentligt indgå i nye planer og ideer derude.


Jeg har været langt fra så aktiv som jeg egenligt gerne ville have været herinde - men jeg håber I stadig følger med og glæder jer til det nye år ligesom jeg gør. Min søde mand og jeg har nemlig haft travlt med noget ganske spændende og ganske smukt. Snart løfter vi sløret for hvad vi har brugt tiden på.....  men indtil da kan I jo nyde billedet herunder.... :-)


Husk at I også kan deltage i min Give Away
Tryk på billedet for at være med


søndag den 1. januar 2017

Når jeg ser tilbage på det gamle år - 1. del

Når jeg tænker tilbage på året som nu er slut - så er mit klareste minde sikkert vores fantastiske tur til Island i januar måned. 


Jeg lavde daglige "postkort" her på bloggen, og når jeg i dag sidder og læser indlæggene fra dengang, så får jeg den samme lykkelige følelse i maven som jeg havde da vi var der. Det var på alle måder en vidunderlig tur - tænk man kan være så lykkelig, afslappet og glad for livet på én gang. 


Jeg fejrede min 40 års fødselsdag på ét af verdens smukkeste steder, fik både is og sne og skønne gaver - og oplevede det hele sammen med min dejlige mand. 


Islands største fødseldagsgave var dog Nordlyset.... Det viste sig da der var ganske få timer tilbage af dagen, og så stod jeg dér og glemte at trække vejret og fik tårer i øjnene - og følte mig som verdens heldigste,


Hjemme igen blev stuerne fyldt op med duftenede narcisser og fine grene. Når man oplever smukke og nye steder, tager vi altid noget med os hjem til vores eget hjem. Ideer og inspiration - og også trangen til at gøre det ekstra fint dér hvor vores hjerte er.


Snart begyndte det at piple op af jorden i vores have - og snart var det tid at komme ud og rode i jorden. Sjovt som man kan savne at komme ud og "ordne" i sin have.. men det er så livsbekræftende at se når det grønne igen viser sig. Hviken energi der er gemt i løg og rødder.... utroligt.


Jeg kunne nu godt have brugt noget mere energi i det gamle år - ganske som sædvanligt må jeg sige. Det føles tit og ofte som om jeg altid skal cykel op af bakke - men jeg bliver jo nød til at tro det bliver bedre, og ta´ det store smil på. Kronisk sygdom er noget møg... ganske enkelt. En god morfar har altid været meget højt værdsat - heldigvis er hundepigerne aldrig svære at lokke til at være med.


Men der er så meget energi og glæde i at kunne rykke ud i orangeriet - og selv om de første dage derude som regel indebærer lidt rengøring, så er det altid fantastisk energigivende.


Og efter ganske få dage med lune temepraturer så er haven i sit smukkeste dress og alt føles virkelig godt og rart.


Før vi vidste af det var midsommeren over os. Vi havde inviteret til havefest - endeligt må man sige. Flere runde fødseldage, bryllup og kobberbryllup skulle fejres, så haven var pyntet i sit fineste puds.


Det var skøn skøn dag og aften i haven.... og jeg tror bestemt vi gentager det :-)


Havens frodighed er vidunderlig og vi har nydt den alt hvad vi har kunnet. Sollys regner vi med at få mere af i det nye år, da vores nabo - Viborg Kirkegård, er gået med til at beskære træerne ned i løbet af denne vinter. Det er ingen hemmelighed at vi vil glæde os vildt til at skulle se mere til solen.


Billedet her er for mig ét af de bedste billeder fra året.... det minder mig om alt ved vores have som jeg elsker. Og at kunne fange et øjeblik hvor begge tibbe-piger stod stille var vist et held. Ja - de er friske vores 4-benede børn ,.... og de har på egen hånd lavet "fræse-spor" rundt i haven.


Sommeren viste sig ikke fra den varmeste side - men på sædvanlig heldig vis, så havde vi virkelig dejligt vejr da det endelig blev vores tur til at holde sommerferie. 


Vesterhavet har en ganske særlig plads i vores hjerter - for her slapper man af og her kan man mærke sig selv og hinanden.


Vi havde nogle aftener med det mest eventyrlige lys over haven - og sensommerblomsterne fik om muligt en endnu smukkere farve. Det nye "slange-bed" foran huset er virkelig groet til - og ja vi har udtænkt hvilke planter der må flyttes i det nye forår. Ting gror - og nogen gang gror de hurtigt.


Hermed sidste billede fra det gamle år i dette indlæg :-) Har du lyst til at se mere så følger fortsættelsen i morgen.

Husk at du kan deltage i min lille Give Away. 
Klik på billedet for at deltage




*NYD DET NYE ÅR*