søndag den 29. januar 2017

Lys, et frisk pust og en ny begyndelse.....

Selv om jeg stadig er klar på en lille snestorm eller i det mindste bare et godt og smukt lag sne, så ændre det ikke på at der på en solskinsdagene er forår i luften. Man kan dufte jorden og høre fuglene synge - og forårsbebuderne kigger op til os. 


De syner ikke af meget - og er ikke særligt prangende, men de er der og sender os et stærkt signal - og de får os til at tænke på forår og hvad der venter os om nogle måneder. 


Ja jeg glæder mig til foråret.... det må I ikke være i tvivl om. Men egentligt så vil jeg glæde mig mere hvis der har været en vinter inden da. Og da der af naturlige årsager alligevel ikke kommer gang i bede og buske før om en rum tid - så kan vi ligeså godt pynte på den grimme brune jord med et smukt snedække indtil da.


Men lys - det får vi. Og vi får mere end vi i første omgang havde regnet med. Ja vores nabo - kirkegården, tog en ekstra god bid af de tidligere meget høje og skyggefulde træer, og den temmeligt triste syrenhæk har også fået en meget kærlig hånd. Det er VILDT som vi har fået lyset at se... og det er vildt så meget som vi nu oplever vi har manglet det.


Rummene virker større - ja langt større endda. Det er ligesom et frisk pust og en ny begyndelse... og det er slet ikke så ringe endda. Vi kan nok alle bruge et frisk pust engang imellem, og jeg.. jeg føler til tider at jeg har brugt for en frisk vind for at blive blæst igennem.... og videre.


I morgen starter et nyt år for mig...... Jeg kan fejre min fødselsdag og i den anledning havde vi igår inviteret fødselsdagsgæster. Det var en dejlig aften med familien, og med god mad, grin og hygge så kan man ikke andet end nyde det. Man nyder bare at være sammen med mennesker som kender en godt.... ja jeg slapper ihvertfald af på en anden måde.


Og de kender mig.... det ses tydeligt på gavebordet ♥


I morgen skal jeg nyde en dejlig dag sammen med min søde mand - en fødselsdagstur kunne godt ske at komme på tale, og jeg ved det bliver en glad, hyggelig og dejlig dag.

*SMILE*LIVE*LOVE*

6 kommentarer:

  1. jamen, så HJERTELIG TILLYKKE med fødselsdagen 🎁🎁🎁🎁

    SvarSlet
  2. Ja, lyset er sikkert og vist på vej tilbage, og hvor skønt for jer at det nu også tillades mere lys ind fra naboen.
    Tillykke med fødselsdagen i morgen 🇩🇰😊

    SvarSlet
  3. Kæmpe stort TILLYKKE med din fødselsdag, må den blive rigtig god:-) nu sidder jeg og mindes alle de dejlige postkort fra din dag sidste år.
    Masser af fødselsdagshilsner Anette

    SvarSlet
  4. Hej Susan.
    Hjerteligt tillykke med din fødselsdag. Jeg håber du har en rigtig dejlig dag.
    Knus
    Malene

    SvarSlet
  5. Tillykke med fødselsdagen.
    Jeg er en af dem, der bestemt godt kan undvære sne og frost, men må dog indrømme at det kan se ganske flot ud :-)
    Vi fik også fældet et par store træer sidste år. De stod foran huset og til sidst var der så megen skygge fra dem, at vi næsten skulle have tændt lyset hele dagen. Så vi fik godt nok også lys igen, da de kom væk.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
  6. Kære Susan.
    Et forsinket men hjerteligt tillykke med fødselsdagen.
    Håber at I havde en dejlig dag.
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.