mandag den 18. december 2017

18. december - Det lille hvide hus

Et indlæg med lidt mere sne... bare fordi det er så pænt ;-) 


De fleste beskriver vores hus som "det der lille hvide ét"...  nok fordi de fleste kun kender vores hus set fra vejen, og derfor kun ser det eneste der rent faktisk er hvidt - nemlig fronten på huset. Men med et snedække som det vi blev begavet med i forrige weekend, så sænker roen og idyllen sig... og huset kan så faktisk med sande kaldes et lille hvidt hus.


Jeg er ret vildt med sådan et billede... et billede med urørt sne. Der plejer ikke at gå lang tid inden der er spor ind i vores indkørsel, og snart har vi jo også selv været ude og rydde for husets gæster.


Sådan en snedækket trappe er virkelig smuk - omend den kan være temmelig glat og farlig at gå på. En kost til at fjerne sneen med står fast bag søjen i vinterhalvåret, for så er vi klar hvis sneen skulle kigge forbi.


Snerydnings-teamet holdt ivrigt øje med fotografen her. Min mand står for at rydde sne - og Sarpa står for at holde styr på tropperne og hvad naboerne hunde fortæller fra deres haver.


Ved fordøren bliver gæsterne budt velkommen af vinterens planter og dekorationer. Grålige og grønne farver - og glas og levende lys.


Og på døren hænger min krans. Men egen personlige "snydekrans" som lige præcis passer til mig og mit temperament og evner ud i kransebinding. Ja - det er jeg faktisk ret glad for at være faldet over.


Og Sarpa... mors pige som hun er - ja hun tog gerne imod et lille løft så hun kunne kigge op til mig på verandaen. Fjollet dét er hun - og et underholdene indslag helt ud over det sædvanlige.


Ja det lille hvide hus vil hilse endnu en smuk hvid dyne velkommen. Vi er klar til at rydde både fortorv og trappe hvis blot får lov..... ja gerne mange gange i løbet af dagen faktisk :-)


Jeg håber I alle får en dejlig uge - en uge med julestemning og masser af glæde. Husk at det vigtigste er at være sammen med dem man holder af, og glædes over de små og smukke ting i livet.

Glædelig jul

5 kommentarer:

  1. Hvor er det nogle skønne billeder, Susan! Her har det næsten ikke sneet, og den smule der er faldet har været smeltet inden solen stod op, og jeg fik kameraet tændt.
    Fortsat god uge til jer; den ender jo med jul :-)

    SvarSlet
  2. Det er sådan et smukt hus, og hvor ser det skønt ud med sneen. Jeg håber, I skal ud og feje masser af sne den kommende uge ;-) I hvert fald bare et fint drys uden at det generer trafikken. Det ser nu ikke ud til, at der kommer noget her i Ebeltoft, æv-æv. Men rigtig glædelig jul til dig.

    SvarSlet
  3. Glædelig jul til jer i det smukke hvide hus

    SvarSlet
  4. Glædelig jul til jer også.
    Sikke et smukt hus i har jer. Hvidt med hvid sne. Så bliver det ikke kønnere.
    Håber i giver den gas og hygger i juledagene.

    Klem
    Charlotte

    SvarSlet
  5. I very much like your pattern it's beautiful,thank for sharing good i dea !

    หนังออนไลน์

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.