søndag den 22. september 2013

Sensommer buketter

Er det ikke lige som om at man sætter mere pris på blomsterne, når der ikke er så mange af dem?


Jeg har i dag været på "jagt" med saksen - og med tanke på at vinden og regnen nok skal gøre det af med stort set alt som er i blomst lige nu - så gik det vildt for sig.


Jeg kom ind med favnen fuld af blomster - og nu er huset fyldt af buketter. Sensommeren har indtaget stuerne - og jeg elsker det.


For når vejr og vind nu gør at vi opholder os mere inde - så er det virkelig skønt når haven flytter med ind. Duften og farverne, og dén der lækre følelse af overflod. Havebuketter ér nu de smukkeste...


Og blomsterne som er for små eller korte til at gøre sig godt i de store buketter - de får deres egen lille vase. Det er en skøn måde at få ganske få blomster til at pryde en helt stue.


Nu er min lange og skønne weekend ved at være ved vejs ende. Jeg har hygget mig - helt alene hjemme. Jeg har nået SÅ mange ting - nogle projekter er blevet afsluttet, andre ting er det snart. I kan tro jeg glæder mig til at fortælle jer om det hele.

*BLOMSTER*

8 kommentarer:

  1. Skønne opstillinger! Jeg har også været på hugst i haven i dag. Jeg tænkte som du at det ikke holder længe derude alligevel. Så jeg sidder her med en buket roser og georginer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor lyder det skønt Nana.... Ja - ind med dem, så vi kan nyde dem til allersidste sekund.
      Rigtig god aften.
      Hilsen Susan

      Slet
  2. Hej Susan.
    Sikke skønne buketter/opstillinger du har lavet og tak for dejlig inspiration.

    Vi tager vores dahlia ind i den uopvarmede udestue i dag, så vi kan få glæde af de sidste blomster, og så vil jeg plukke en masse blomster til vaserne, for vi venter nattefrost.

    Venlig hillsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - så det godt. Temperatuen er på vej ned.... Jeg klipper løs af vores så længe der er blomster, men ellers så må de holde så længe de kan derude.
      Og næste år - der skal vi have endnu flere af dem tror jeg. De er så fine, og fantastiske i buketter.
      Dejligt at kunne give lidt inspiration -og tak for roserne.
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
  3. Hvor ser det bare skønt ud Susan. Både ude og inde...

    Her er ikke så meget tilbage. Jeg savner dahliaerne i år. De få jeg nåede at få puttet i jorden har sneglene spist - næste år tager jeg revanche!
    Godt vi har en blomsterhandler tæt på, så jeg kan supplere buketterne lidt :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lise :-)
      Dumme snegle... dem gider vi bare ikke. Havde ikke lige tænkt på at de spiser dahlierne også... men selvfølgelig. De spiser jo alt.
      Håber der kommer flere næste år - og ellers så må vi jo til blomsterhandleren.
      KNUS Susan

      Slet
  4. Hej Susan.

    Så lige dit indlæg på Claus´ blog ang. hybenroser.

    Kender du Rose Soaveolens? Det er den smukkeste rose i mine øjne!
    Den dufter skønt og får de fineste hyben. Havde den i min gamle have.
    . Nu har jeg kun krukker og det er den for høj til.

    Held og lykke med Jeres nye bed.

    Venlig hilsen Eliane

    SvarSlet
  5. Hej Eliane. Har lige nærkigget på billeder af rosen... den er godt nok flot - men også stor. Helt sikkert for stor til vores nye bed - men jeg vil da lige ha den i tankerne til senere. Måske engang.... vi skal have et hegn omkring vores have. Der kunne den måske være flot.
    Så tak for tippet :-)
    Mange hilsner fra Susan

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.