fredag den 18. september 2015

Måger, minder og muligheder

Da jeg for år tilbage arvede et komplet Mågestel efter min afdøde farmor, var det en speciel følelse jeg havde. Det blev foreslået at det da var dét jeg skulle arve - og sådan blev det. Det var før jeg vidste hvilke at hendes andre ting jeg ellers ville elske at have haft idag, og det var .... ja det var dengang. Men jeg var utrolig glad for at få det fine stel, for selv om jeg ikke kendte min farmor så godt, så var det gode minder det bragte med sig. 


Men et komplet stel til 24 personer fylder altså en pæn del, og selv om jeg elskede både mågerne og minderne, så var det efter en god del år, også en ok følelse at give slip og være fornuftig. Da vi havde brugt alle sparepengene på vores skønne Orangeri, var det mågerne der blev vekslet til det sæt havemøbler som passede perfekt der inde i. 


Min farmor var en klog og nøjsom dame, og jeg tror hun ville ha´ kunnet se fornuften i det. Hvorfor have noget som samler støv, når det kan byttets til noget der bliver brugt og spreder glæde? Min farmors stel gav mig muligheden for at få de fine møbler jeg drømte om, og for mig er det godt "arvegods". Ja vist - jeg har stadig lidt måger tilbage. Kopper og tallerkener så vi kan drikke en kop the, og få et stykke kage - og jo sukkerskålen som jeg elsker allerhøjest. Minderne om farmor lever videre, og jeg sender hende kærlige tanker når vi har stellet fremme. 


Og hvorfor er det jeg lige kommer til at tænke på mågerne nu? Jo - jeg har brugt de sidste mange dage på hvad der ellers normalt er et eftermiddagprojekt, nemlig en rengøring af alt porcelæn og glas i det store skab. Og dér gemt i alt støvet var de jo - farmor´s måger. Og så netop i dag hvor jeg også fik mine nye havesko med posten - mine luksus havesko.

Ja - jeg har købt mig et par super fine havesko...  fordi jeg virkelig trængte til dem, fordi jeg ikke mente jeg kunne leve uden netop denne skønne model - og fordi jeg kunne og havde muligheden. Denne gang var det ikke nødvendigt at sælge ud af arvestykkerne for at få noget godt og lækkert grej. Og nu - nu nyder jeg, at jeg efter utallige år ud og ind af havedøren, endelig har et par gode "sutter" som kan klare både de våde græs og lidt sne. Ikke verdens billigste model - og muligvis et "overkill" vil nogen mene, men jeg syntes jeg har fortjent dem - hvis man altså må sige det? 


Hundeflokken - ja de er jo et team de to prinsesser, ligner snart nogen der også tænker på hvilke muligheder der mon er ude i den store verden. Heldigvis er jeg ved at være ret godt igang igen - og i morgen tror jeg vi vover en lille bitte tur ud i det grønne. Jeg mindes nemlig der er særligt skønt derude.....  oplevelsen af at gå i visne blade, og af at mærke vinden og solen i ansigtet. Og nu kan jeg igen drage ud på tur (omend en lille en) .... og sådan en mulighed skal man jo gribe :-)


* Nyd weekenden allesammen - og nyd de muligheder I får *

7 kommentarer:

  1. Kære Susan det var da en skøn byttehistorie. Hvor tit har man egentlig 24 til kaffe? jeg er glad for at der ikke var mere end 12 af min mormors musselmalet som jeg har arvet. Jeg elsker det men som du skriver , det er lige det med pladsen. Tillykke med havefutterne, de ser skønne ud. Hvad er det for nogle?
    Jeg leder efter et anstændigt par efter at have vandret rundt i et par billige crocs i adskillige år. Dem ville jeg gerne skifte ud. God weekend til dig, manden og prinsesserne. Kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina.
      ja jeg har aldrig 24 til kaffe på en gang - ja faktisk aldrig 24 gæster overhovedet. Det kan jeg sørme slet ikke finde ud af :-) Musselmalet er nu også skønt... og også meget mere anvendeligt end "mågerne" syntes jeg. Mange blander det også med andre stel - det syntes jeg er skønt.
      Havefutterne er af mærket Le chameau - og jeg fundet dem hos Isabella Smith. Er du medlem af haveforeningen, så kan du også få dem dér - billigere - men der var ikke nogen i min størrelse.
      Jeg er godt tilfreds med dem - og ville ønske jeg havde fået mig sådan et par for læææænge siden.
      Mange hilsner og også skøn weekend til dig.
      Susan

      Slet
  2. Godt at høre at du kan komme lidt ud igen! Det er altså bedst at være ude - i hvert fald en del af dagen :-) De havesutter er bare så lækre! Jeg har faktisk flere gange villet købe dem på vores lokale planteskole, men så har de ikke haft dem hjemme i min størrelse. Jeg må kikke efter dem igen ;-)

    God weekend til jer!

    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg har det også bare bedre ude. Jeg lever mere når jeg er ud... sådan er det. Og de dage hvor jeg har kunne sidde ude har jeg også haft det bedre, end de dage hvor jeg har måtte holde mig inden døre pga vejret. Vi havde en skøn tur i dag.... billeder følger :-)
      Jeg syntes du skal gi´ dig selv sådan et par futter Nana - det er vist velfortjent for dig. Jeg har købt mine hos Isabella Smith, men hvis man er medlem af haveforeningen kan man få dem ret billigt dér - men de havde dem blot ikke i min størrelse.
      Du må på udkig.
      Knus Susan

      Slet
  3. Orv, der fik jeg lige et sug i maven. Da mine brødre og jeg for få år siden ryddede min mors hjem efter hendes død, var der et stort komplet mågestel til både kaffe, middag og frokost. Hele baduljen med lysestager fade osv. Ingen af os ville have det (det med pladsen), så jeg gad vidst, hvad der blev af det. Jeg kan blive lidt småsentimental, og dine billeder fik minderne til at strømme mig i møde.

    Jeg har en veninde, som blander blå blomst og det muselmalede til hverdag, for hvorfor kun bruge et smukt stel nogle få gange om året? Jeg har selv arvet et meget yndigt tysk stel fra min mormor. Hvidt med små pastelroser i creme, lyserødt og violet. Løvet er Dalbygrønt. Stellet havnede hos mig for over 30 år siden, og har fulgt mig både i lille Danmark, og de år jeg boede i udlandet. Jeg bruger det ikke til hverdag, for det har guldkanter, som ikke kan gå i opvaskemaskinen. Det er en skam, for jeg synes afgjort, at min veninde har fat i noget rigtigt, når hun nyder sit porcelæn i hverdagen. Vi har jo heller ikke "søndagstøj" længere. Fra jeg var en lille pige beundrede jeg stellet hos min mormor. Jeg har søgt på nettet og har ikke kunne finde det nogen steder hverken i Danmark eller udlandet.

    Tillykke med futterne. Når man tilbringer så meget tid udenfor, som havefolk gør, er det vigtigt med nogle gode futter til al slags vejr. Jeg elsker selv mine Le Chameau.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Nette.
      Ja minderne hænger ved de sjovest ting ikke......
      Mon ikke din mors fine mågestel gør lykke ét eller andet sted - det tror jeg. Min farmors stel var også komplet med 5 forskellige kander (en til kaffe, en til the, en til kakao osv) fade, skåle, duge og glas. Glassene har jeg i øvrigt også stadig, de er noget helt for sig selv.
      Jeg syntes det er så fint at blande de forskellige stel - og noget af det stel som vi bruger til dagligt i køkkenet er gamle tallerkener fundet rundt omkring - alle med blå mønstret kant. Jeg har før hørt at folk blander blå blomst og muselmalet - og jeg syntes det er virkelig fint.
      Og ja - jeg hører også til dem som bare syntes man skal bruge tingene. Hvad er der ved at have noget fint, hvis man aldrig bruger det? Er det så ikke bedre at slide på det? Ligesom en god og dyr parfume... det kan ikke betale sig at sparer på den, det bliver du ikke lykkeligere af - og parfume holder ikke evigt alligevel ;-)
      Må jeg forsigtigt foreslå at du da bare bruger dit stel hvis du har lyst til det - og lader guldkanter leve så længe de kan når de kommer i opvaskeren. De er med garanti også smukke og fuldt af minder uden guldkanten :-) Blot en tanke.

      Mange hilsner og fortsat skøn weekend
      Susan

      Slet
    2. Tak Susan. Veninden med det blandede har foreslået det samme ;-)

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.