Have, havehunde - og hæklede hundesenge :-)

Havearbejde gør jeg ikke..... for jeg kan ikke. Listen bliver lang, og jeg ved hvad jeg drømmer om der skal ske allerførst den dag jeg kan. Og indtil da så nyder jeg den bare og prøver at redde hvad reddes kan inden mine to 4-benede "beskære-sakse" bliver alt for flittige. 

Sarpa er i "vuffe-alderen" og "smage på alt alderen". Ja dér hvor alt - stort som småt, får et vuf med på vej, og dér hvor alt hun lige møder på vejen bliver tygget i. Ikke uden udfordringer og bekymringer for mig - for jeg gider bare ikke en hund der gør af alt - og vil jo helst ikke ende med en hund med ondt i maven - eller værre - en forgiftning.

Og hun er over alt.... og med i alt. Alverdens grønt bliver studset, og der er virkelig meget som er mere eller mindre giftigt for hunde. Ved det gamle æbletræ står en lille hosta - og dét til stor morskab for Sarpa. Den har jeg besluttet mig for at klippe ned... inden hun gør det.

Også vores kaprifolie ved hegnet mod kirkegården får den store tur - og her er Lukla også med på løjerne. Det er tydeligt blevet havens nye "in sted" og her man mødes. Jeg havde studset det aller nederste af her i sommers, og dén ide har hundene så fortsat på. De har nærmest pelset det de kan nå - og også nogle af de store grene er blevet bidt over. Ja - gad godt vide hvor stor en del af hækken der ikke springer ud næste forår. Meldingerne om hvorvidt den er meget eller mindre giftig er forskellige - ja det er virkelig svært at søge ordentlig info om den slags.

Og ikke nok med den grundige studsning er i overkanten - så betyder det også at der nu er ret godt udsyn til kirkegården i "hundehøjde". Ja - kan I mon gætte hvad der så sker. Vuffen, vuffen og mere vuffen...... Og den slags går bare ikke. Det er strengt forbudt at vuffe, gø eller på anden måde "kommenterer" på hvad der foregår på kirkegården. Sådan er reglen - og den skal hun lære.

Fuglene hygger sig og nyder menuen i æbletræet. Ja desværre er det uden nævneværdige æbler i år - igår i år fristes jeg til at sige. Jeg mindes det fantastiske æbleår vi havde for nogle år tilbage. Dér lavede min søde mand æblegrød i store luksuriøse mængder - noget som jeg bestemt gerne ville opleve igen. Dem der er på træet i år er både små og skumle at se på - ja kun hvepsene og sneglene gider dem. Ja - måske de tilmeld også ser giftige ud :-)

Som alternativ til alle planter, buske og træer har jeg været i fryseren efter gode kødben. Gode vestjyske lammeben er nemlig godt tidsfordriv, og jeg kunne få ro og hvile bare et par timer - ja ligesom alle planter og særligt den hårdt prøvede kaprifolie.

Ja normalt ville rolige timer få mig til at kaste mig over lidt haveterapi - sådan med at klippe blomster og nusse lidt i bedene. Men for tiden er det noget andet jeg er flittig med - nemlig mine hæklede hundesenge. Det er virkelig fint når jeg gerne vil slappe af - og samtidig gerne vil holde hovedet vågent - og det har jeg jo brugt en del tid på.

Så derfor har jeg nu færdiggjort seng nr 20 i rækken. Jeg startede på den, den aften vi kørte til Skejby for at blive indlagt, og nu 14 dage efter er den færdig. Sengen er allerede på vej til den glade modtager - og jeg er ret sikker på den bliver et hit. 

Den røde seng - som er nr 19, er allerede taget i brug af min mors hund. 

Og nåee ja - da kødbenet var spist var der igen gang i den. og det blev usædvanligt underholdende at fotograferer sengene.  Men hvad er det nu man siger - med smil og latter heler man godt :-)

Og andet god medicin.... en smuk september dag i haven. Jeg elsker det.

Snart er det weekend.... håber I får en skøn én af slagsen :-)

Vil du se mere om mine hæklede hundesenge? Så besøg deres side her på bloggen.