Snegle - her, der og alle vegne. Sådan føles det, og sådan er det i mange mange haver.
Vores have er ingen undtagelse. Selv om vi ikke er så voldsomt ramt som jeg kan forstå andre er, så er jeg alligevel tilbøjelig til at bruge ord som både "irriterende", "ulækkert" og gangske enkelt "klamt". Følelsen af at finde en dræbersnegl med sine bare fusser en mørk og ellers hyggelig sommeraften er ikke noget særligt og glædeligt - dét er klamt.
Vores bede er tætte og frodige, og der gemmer sig mange dræbersnegle i dem. Vi ser kun en brøkdel af dem - det ved jeg, men dem vi ser, gad jeg alligevel godt at undvære.
De gør jo ikke noget godt - de bringer kun frustration og vrede. Særligt hos dem der slet ikke kan have nogen planter i deres have, uden at sneglene æder dem. Dét er der virkelig ingen haveglæde ved.
Det er jo ikke noget nyt at forsøge at lokke sneglene med øl - og at lokke dem ned i en beholder som de ikke kan komme op af. Men jeg syntes det er noget nyt at den er effektiv - og rigtig pæn samtidig. Jeg gider altså ikke kigge på gamle mælkekartoner som ligger gemt under vores hæk (de hapsede heller ikke en eneste snegl), eller store kegleforemede tingester som skal placeres i græsplænen.
Så derfor var det oplagt at prøve fælden her - udgangspunktet var ihvertfald at jeg gerne ville se på den i vores have.
Sarpa var med på første række da jeg gravede hullet til fælden. Måske med undren over at jeg måtte grave i haven - og hun ikke måtte :-) Stedet vi graver er lige i bedkanten og lige ved siden af en hosta. Her er fugtigt og altid mange snegle, og et sted man ihvertfald ikke går med bare fusser. Den nederste del af fælden skal under under græshøjde - men det er kun et lille hul der behøves og det er hurtigt lavet.
Så var det bare at lokke en øl ud af min søde mand, og få det serveret i det sneglenes "ølkrus". Toppen blev sat på og så var der klar til servering.
Og den underjordiske "ølstue" er ikke blot til pynt - den virker også :-) Allerede dagen efter var der gevinst og ekstra "fyld" i fælden.
Jeg har dog ikke kunne få mig selv til at tage billeder af de "herligheder" for daggamle og druknede snegle er altså ikke et kønt syn.
Ligesom jeg var begejstret over foderautomaten - er jeg også ret glad for sneglefælden. Jeg er dog en kende i tvivl om sneglene jubler ligesom småfuglenede gør for "deres" nye udstyr.
Fælden er jo måske heller ikke sådan et "nydelses-produkt" som foderautomaterne er. Dem sidder vi jo i timevis og nyder - nyder alt det liv der er omkring dem. Fælden er et nødvendigt onde, som så heldigvis nu også er virkelig fint at se på. Men gæsterne - dem behøver vi egentligt ikke at se.
Fælden hedder "Snigelfälla" og jeg blev særligt begejstret for den sorte udgave. Sort er altid flot sammen med de grønne blade, og nu skulle den jo være i jordhøjde. Men de har en hvid udgave også - og havde jeg nogle af de der fine hosta med hvide striber på bladene i vores have, så var dén da også oplagt.
Snegle-billederne er fra vores ferie - dengang hvor jeg var mobil til at kravle rundt og ordne i sneglefælder :-) Men altså - lige nu regner det også bare derude, og det er pludselig så tydeligt at september er begyndt. Godt nok lover de varme dage igen i næste uge, og det gad jeg da egentligt godt..... hvis jeg skal være helt ærlig.
Til dem der søger hvor fælden kan købes - det kan den på Wildlife Gardens hjemmeside
***
Mit yndlingsvejr er fuglefløjtevejr – Terri Guillemets
Nå ja, den ser da egentlig meget godt ud, og jeg vil bestemt overveje at anskaffe den til næste år hvis snegleplagen tager overhånd, det er første år vi har dræbersnegle i haven, og vi ser aldrig nogen om dagen, så først når det er mørkt går overgartneren ud med lommelygten og klipper snegle, men heldigvis har der ikke været så mange... men uhhhhh til næste år så klækkes vel alle de æg de har lagt..... bwadr..... men øhhh, hvad med leopardsneglene, de skulle jo være "de gode" men de kan vel også lide øl......
SvarSletJa ... det gode kan også godt li´ øl. Desværre.
SletMen når man planter sine pelargonier om foråret - og opdager at man har haft altanen fyldt med potter fyldt med milioner af æg - så vender det sig i en. Det er ganske som du siger bwadr at tænke på at de også skal ud i naturen :-)
Mange hilsner og go "klipperi" til dig :-)
Susan
Ja, det er da en pæn en af slagsen, for både snegle og sneglefæller er ...ja klamme! Den her er pæn! I det her regnvejr vælter sneglene frem og de er ulækre. Jeg hylder normalt biodiversitet, men den Iberiske skovsnegl skal ikke være her, den skal hjem til den Iberiske halvø skal den!!!
SvarSletMåske det kan passe med at det bedre vejr i næste uge kan matche mere mobilitet hos dig;) knus og god weekend fra Helle
Ja ikke....den er nemlig pæn :-)
SletJeg håber også på lunt vejr kan hive mig lidt op.... det kunne være rart :-)
KNUS
Jeg har haft frygtelig mange snegle i "den gamle have" - men her er det ganske få, og dem klipper eller hakker jeg over.
SvarSletDog: da jeg opdagede flere i mine tomatplanter, hvor tomaterne endelig er ved at være store, strøede jeg sneglegift lige på det sted.
En ny have uden snegle på være en rigtig skøn oplevelse kan jeg forestille mig Hanne.
SletVi bruger ikke gift - og det nævner jeg jo slet ikke i indlægget. Jeg er bange for at hundene får snuden i det, og bliver dårlige. For selv om der er slags der burde være ok mht hunde og husdyr... så vil vi hellere være ekstra forsigtige.
Knus fra Susan
Hei :-)
SvarSletSneglefellen så fin ut.
En dag fant jeg en "romantisk snegle."
Den laget et hjerte av slim på gårdsplassen,
og tørket inn.
(Mulig å se bilde på bloggen min).
Ja det må man da kalde en romantik snegl :-) Herligt.
SletSkønt at se det skønne i en temmelig uskøn snegl..... mange ville nok bare se sneglen :-) Elsker dit billede.
Mange hilsner Susan
For første gang i mange år har jeg ikke haft snegle i haven i år, men helt væk er de ikke,for her til morgen lå der et lille eksemplar på trappen....Hvis jeg skal gøre mig håb om en sneglefart sæson igen næste år, skal jeg vist i gang med bekæmpelsen - og jeg bruger spaden! Jeg har ikke rigtig lyst til fælder fulde af klamme snegle - selvom den du viser er af den pænere slags!
SvarSletNej Frede - det er ikke skønt at tømme sådan en fælde. Men omvendt er jeg ikke pjattet med at lave de der "klip" med saksen ;-)
SletNår du bruger spaden - laver du så ikke mange hak i plænen?
Mange hilsner og god weekend
Susan
Hmm, det har jeg aldrig tænkt over! Jeg har ikke lagt mærke til hak i plænen, men min plæne er heller ikke en fin én af slagsen, den er ret grov, så måske derfor. Jeg ville heller ikke kunne bruge saksen - uf!
SletKære Susan.
SvarSletKlam, klammere, klammest.
Disse klamme krapyler har virkelig gjort mig til både seriemorder og lystmorder. NO MERCY.
Håber virkelig, at din sneglefælde virker. De bæster skal døøøøøøøøøøøøøøøø
Dejligt, at der er blevet designet en sneglefælde, som man kan holde ud af kigge på.
Knus med ønsket om en blomsterrig, sneglefattig og solbeskinnet weekend.
Kære Tante.
SletNogen gange tænker jeg - at når det drejer som "udstyr og tilbehør" til noget der er grimt og uskønt så bliver - så bliver tilbehøret det også.
Og sneglene kan virkelig få grimme tanker, ord og handlinger frem i mange havefolk... ingen tvivl om det *FNIS*
Tak for din søde hilsen
KNUS og god weekend til jer også
A slugtrap, that´s new to me. Like in every garden everywhere we have slugs and snails, this year we have less than lat year because we have also a lot of toads who love eating slugs. But I go definitely to find out if I can buy such pretty slugtraps in our country.
SvarSletI came fortunately along your blog browsing gardenblogs, I like your blog and will be a new follower.
Regards, Janneke
Where is it nice that you found their way in here for me.
SletI would be delighted to stop by on your blog.
Snails trap is really nice - and effective. I link to the company website, and I think certainly they send to you in Holland.
Perhaps they also have distributors in the Netherlands? It is a possibility.
I would at any rate like to recommend this trap. I thought that is both delicate and effective.
Many greetings Susan
http://www.wildlifegarden.co.uk/
Ja, den fælde er ikke fæl. Men det er indholdet nok, når den har virket og skal tømmes. Jeg har haft usædvanligt mange snegle i år, og har klippet dem over med en saks i en skraldespand. Hvis ikke man tømmer skraldespanden samme dag, kommer den til at lugte. Jeg kunne måske overtales til at prøve den. Det vil jeg lige tænke over. Tak for informationen.
SvarSletYes - lettere fæl når den skal tømmes, men jeg gør det gerne når alternativet er en saks og utallige klip rundt på græsset. Jeg har ikke samlet dem ind dog - ladet dem ligge natten over, og så er de som regel væk morgene efter. Tror fætter snegl har være dér.... mums.
SletMange hilsner og skøn weekend Susan
Kære Susan. Sådan en må vi vist have, for der er godt nok mange af de smukke bæster. Jeg synes de er smukke, men ulækre og sultne.
SvarSletHvis dit helbred vil tillade dig en stor glæde, så er der en smuk Åben Have Hos Tante Grøn og hendes Syrenprins næste weekend. Tante er ved at lave de smukkeste kranse, som man kan købe.
Jeg ønsker dig rigtig god bedring, Susan.
Kærlige tanker fra Eliane
Vi har desværre også mange dræbersnegle i vores have. De klippes, samles i d, og drukner i øl. På den måde kan vi holde dem nede. Et enkelt bed strøer vi sneglepiller rundt om stauderne. Det er vi simpelthen nød til. For ellers æder de mine smukke solhatte stauder. Efterhånden har jeg lært hvilke planter de ikke æder, studenternelliker, roser, Sct. Hans urt, høstanemone, lavendel M.m. Men stauder i georgin og dalia familien er udelukket i min have. Jeg ville simpelthen efter få timer stå med stauder uden knop, så grådige er de. Men du har ret, din fine ølkældre er noget pænere, end de kartoner vi ellers bruger. :0)
SvarSletAj altså, ølfælde sku der stå.... Den stavekontrol altså . ;0)
SletDe ser da fine ud... men 245 kr?! ... Vi har 10.000 m2 grund og en milliard snegle :-( I forvejen kan jeg slet ikke håndtere alle de snegle der farer rundt på grunden.... Og jeg bliver da ganske fattig hvis jeg skal købe små huse der dækker hele området ;-) Men søde og dekorative, det er de da :-)
SvarSlet