Kan en sneglefælde være pæn?

Snegle - her, der og alle vegne. Sådan føles det, og sådan er det i mange mange haver. 

Vores have er ingen undtagelse. Selv om vi ikke er så voldsomt ramt som jeg kan forstå andre er, så er jeg alligevel tilbøjelig til at bruge ord som både "irriterende", "ulækkert" og gangske enkelt "klamt". Følelsen af at finde en dræbersnegl med sine bare fusser en mørk og ellers hyggelig sommeraften er ikke noget særligt og glædeligt - dét er klamt.

Vores bede er tætte og frodige, og der gemmer sig mange dræbersnegle i dem. Vi ser kun en brøkdel af dem - det ved jeg, men dem vi ser, gad jeg alligevel godt at undvære.

De gør jo ikke noget godt - de bringer kun frustration og vrede. Særligt hos dem der slet ikke kan have nogen planter i deres have, uden at sneglene æder dem. Dét er der virkelig ingen haveglæde ved.

Flere år har jeg forsøgt at holde bestanden ned med en saks (!) - men da Wildlife Garden i foråret tilbød mig at teste nogle af deres fine produkter faldt jeg straks for deres sneglefælde. Den er rigtig fin syntes jeg - pæn, diskret og i samme "familie" som foderautomaten som vi også har.

Det er jo ikke noget nyt at forsøge at lokke sneglene med øl - og at lokke dem ned i en beholder som de ikke kan komme op af. Men jeg syntes det er noget nyt at den er effektiv -  og rigtig pæn samtidig. Jeg gider altså ikke kigge på gamle mælkekartoner som ligger gemt under vores hæk (de hapsede heller ikke en eneste snegl), eller store kegleforemede tingester som skal placeres i græsplænen.

Så derfor var det oplagt at prøve fælden her - udgangspunktet var ihvertfald at jeg gerne ville se på den i vores have.

Sarpa var med på første række da jeg gravede hullet til fælden. Måske med undren over at jeg måtte grave i haven - og hun ikke måtte :-) Stedet vi graver er lige i bedkanten og lige ved siden af en hosta. Her er fugtigt og altid mange snegle, og et sted man ihvertfald ikke går med bare fusser. Den nederste del af fælden skal under under græshøjde - men det er kun et lille hul der behøves og det er hurtigt lavet.

Så var det bare at lokke en øl ud af min søde mand, og få det serveret i det sneglenes "ølkrus". Toppen blev sat på og så var der klar til servering. 

Og den underjordiske "ølstue" er ikke blot til pynt - den virker også :-) Allerede dagen efter var der gevinst og ekstra "fyld" i fælden. 

Jeg har dog ikke kunne få mig selv til at tage billeder af de "herligheder" for daggamle og druknede snegle er altså ikke et kønt syn. 

Ligesom jeg var begejstret over foderautomaten - er jeg også ret glad for sneglefælden. Jeg er dog en kende i tvivl om sneglene jubler ligesom småfuglenede gør for "deres" nye udstyr.

Fælden er jo måske heller ikke sådan et "nydelses-produkt" som foderautomaterne er. Dem sidder vi jo i timevis og nyder - nyder alt det liv der er omkring dem. Fælden er et nødvendigt onde, som så heldigvis nu også er virkelig fint at se på. Men gæsterne - dem behøver vi egentligt ikke at se.

Fælden hedder "Snigelfälla" og jeg blev særligt begejstret for den sorte udgave. Sort er altid flot sammen med de grønne blade, og nu skulle den jo være i jordhøjde. Men de har en hvid udgave også - og havde jeg nogle af de der fine hosta med hvide striber på bladene i vores have, så var dén da også oplagt.

Snegle-billederne er fra vores ferie - dengang hvor jeg var mobil til at kravle rundt og ordne i sneglefælder :-) Men altså - lige nu regner det også bare derude, og det er pludselig så tydeligt at september er begyndt. Godt nok lover de varme dage igen i næste uge, og det gad jeg da egentligt godt.....  hvis jeg skal være helt ærlig.

Til dem der søger hvor fælden kan købes - det kan den på Wildlife Gardens hjemmeside

***

Mit yndlingsvejr er fuglefløjtevejr – Terri Guillemets