torsdag den 19. december 2013

19. december

Jeg savner det sådan.... sneen.
Det er bare ikke rigtig vinter og slet ikke rigtig jul uden lidt af det hvide og kolde sne.


Den knitrende lyd og den skønne bløde fornemmelse når man går i det er helt speciel. Og så gør det noget ganske særligt ved humøret. Der er ikke noget der kan få voksne mennesker til at smile og være fjollede som sne - sådan er det bare. Sne giver os også uendeligt meget mere lys, og følelsen af at være til stede i et eventyr er altså ikke svær at finde frem.


Ja ja... jeg ved det godt. Det er for nogle meget nemt at finde på de praktiske årsager til at vi ikke skal have sne..... Det er koldt, og der skal knokles med at rydde fortovet. Nogle snakker også om planter der fryser og om højre elregninger. Men ihvertfald her i juletiden... her er vi da ikke spor praktiske med alt muligt andet. Vi spiser for meget, for usundt, bruger for mange penge og så har vi alt for travlt... alt sammen meget ufornuftig. Så hvorfor ikke bare drømme om lidt upraktisk men fantastisk smukt og hyggeligt sne? 


Men det fine, hvide og rene...  jeg nyder det utrolig meget mere end den bare jord i haven. Lige nu er der koldt og fugtigt - og beskidt. Ikke noget der lokker mig særligt meget.


Men sådan bliver det vist desværre ikke... ikke i den nærmeste tid. Men som evig optimist bliver jeg bare NØDT til at tro på det. Julen er trods alt miraklernes tid.


Billederne er fra december sidste år....  Og jeg smiler når jeg tænker tilbage.

*NU ER DET SNART JUL*


9 kommentarer:

  1. Jeg har det lidt dobbelt med den sne. For i bund og grund har du jo fuldstændig ret, men jeg er bare ikke helt klar. De sidste års mange centimeter sne sidder stadig fast i mindet og det er lige nu nok for mig ;-)

    Tak fordi du lagde et par gode juleideer til linksamlingen på landliggerbloggen. Jeg er især vild med hundene ;-)

    SvarSlet
  2. Hej Susan.
    Sne er virkelig en mangel pt. Lige netop i år nyder jeg det lidt pga en nyopereret skulder. Men det er jo set i et unormalt lys, så mit indre mangler sneen for at føle det er vinter- Og sne giver altså også bare mere lys. Og det beskytter haven når der på et tidspunkt kommer frost af den mere kraftige slags.
    Vi må opfinde en sne-dans ;-)

    SvarSlet
  3. Vidunderlige billeder fra din snedækkede have :-)
    Jeg kunne også godt tænke mig lidt sne og sol istedet for det grå og triste vejr, vi efterhånden har haft længe.

    SvarSlet
  4. Næ, hvid jul bliver det nok ikke, men hvor jeg forstår dig og jeg har det på samme måde.
    Men når det ikke kan være anderledes så nyder jeg dine dejlige billeder:o)

    SvarSlet
  5. Kære Susan.
    Hvis vi lukker øjnene og beder inderligt til julemanden, så kan det være miraklernes tid ikke er forbi, og at vi snart får sen.
    Elsker sne trods alt det upraktiske. Det er simpelhen bare så smukt og rent. Savner det i den grad. Væk med regn og blæst, og ind med sne i massevis.
    Kh Heike

    SvarSlet
  6. Ja den hvide jul må vi se i vejviseren efter i år. Men den skal nu nok komme. Men sikkert ikke i så store mængder som sidste år. Sneen er smuk og når den kommer, er jeg den første til at lave en sneengel i den! Det vil jeg se frem til.

    SvarSlet
  7. Jeg er helt ening - jeg savner julesne, men forsøger at glemme det:0) Men så ser jeg fotos fra sidste år og så gør det ondt langt ind i mit dunkende julehjerte, for ja, jeg mangler sneens renhed, magi og juleeventyr...

    Varme decemberhilsner fra Katinka

    SvarSlet
  8. Det er smukke billeder, Susan, men jeg savner bare slet ikke sneen. Jeg kan ikke lide kulde, og jeg må indrømme (og det er jo lidt svært blandt alle jer sneelskere) at jeg NYDER den grønne vinter vi har lige nu ...

    SvarSlet
  9. Det ser så smukt ud med sneen i din have. Lyset , friskheden og knaset i sneen er helt unique men jeg savner ikke at skovle sne på min hjørnegrund eller sneen på fortovet når jeg løbetræner.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.