Pelargoniernes vinterhi

Der er mange der igennem tiden har spurgt hvor vi har vores pelargonier om vinteren. Om sommeren er de næsten indbegrebet af vores drivhus, og det er stort set den eneste slags plante som er derude. Jeg er ret vild med dem og det på én gang vilde og romantiske look. Men hos os får de også lov at vokse sig lange og ranglede og kan blive flere meter høje. Sådan syntes vi de er aller skønnest. 

Men de fylder immervæk en del med de lange stængler og store krukker. Ja der er alt fra meget store krukker til ret små krukker - og så alt det der imellem. De står pakket inde i drivhuset, og vinterhiet er ingen undtagelse.  I år har jeg gjort noget vildt - eller anderledes ihvertfald. Jeg har kippet dem temmelig meget tilbage, og det er slet ikke hvad jeg plejer at gøre. Men flere af dem trænger til en foryngelse og til foråret har jeg lovet mig selv at de alle skal plantes om.

Vinterhiet - det er lige her. På vores lukkede altan som vender mod nord. Her er lyst og frostfrit - og her er plads til hele samlingen.

Det er godt nok et puslespil at få dem arrangeret, men når først jeg har fået placeret zinkbakkerne rigtigt så plejer det at løse sig at få plads til dem alle.

Når de er på plads får de en tår vand. Ja de bliver ikke vandet i de sidste dage op til "flytte-dagen" for så er de for tunge og våde at bære igennem huset. Men når de står dér... så får de hvad der nærmest kan kaldes en "go´-nat-tår". Jeg vander dem derefter kun når jeg lige husker det - og da min hukommelse ikke er den bedste med dén slags, så kan der godt gå en måned imellem. De får så også kun lidt vand, og altså ikke en helt gennemvandet krukke.

Når vi nærmer os at de skal ud igen SÅ skal jeg nok huske dem - og det passer meget godt for så er det også tid til at vække dem igen. Når mine tanker og fingre begynder at glæde sig til at en ny havesæson er det også tid til at komme igang med vandingen. Lyset er vendt tilbage og temperaturene stiger - så skyder de triste og sovende planter igen, og snart står de med fine nye grønne blade.

Den smukke grønne farver får de først når de er tilbage i drivhuset. De er altid grålige når de kommer ud, og jeg kalder dem for "vinter spøgelserne". Men spøgelserne forsvinder hurtigt ... og så starter en ny sommer med pelargonier i drivhuset.

Hundene er også ret glade for vores lukkede altan. Der er frit udsyn til vejen og alt der sker derude, og så er en lur i stolene også et hit.

RIGTIG GOD DAG

Susan