mandag den 22. juni 2015

En fest i haven.....

Helt usædvanligt for vores sommerlige vejr - så viste det sig på fantastisk vis fra den flotte side i lørdags. Ganske som jeg og mit havefest-elskende hjerte havde håbet på. Det var ikke noget særligt og fantastisk - og så alligevel. Der var nemlig tørt og lunt, og sommerligt. Ganske usædvanligt. 


Det var en fornøjelse at kunne byde gæsterne på eftermiddagskaffe i haven - intet mindre. På en eller anden måde er det bare sjovere at bage kage når man ved den skal nydes under æbletræet, og på en eller anden måde føles det som en rigtig fest når man pynter op uden dørs. Måske for at jeg selv har fødseldag i januar - der er da slet ingen mulighed for havefest.


Papirspynt er fantastisk.....  i min verden. Det er sådan lidt "gammeldags" og klassisk - og en smule romantisk. Helt sikkert undervurderet og burde bruges ved mange flere lejligheder. Ulempen er at de jo ikke gør sig så godt i regnen. Lørdag var perfekt til parpirspynt :-)


Solen skinnede, og selv om det ikke var fra en skyfri himmel så var der lidt varme at hente.


Mange af havens stauder står i blomst. Der er rigeligt til buketter til hele huset - og det vilde look i bedene bliver ikke mindre af den grund. Det dufter fantastisk og selv en travl "hvalpe-mor" som jeg bliver nød til at stoppe op og nyde duften.



Orangeriet har fået blonderne på plads i døren, og fugleungerne får derfor ikke forvildet sig inden for. De er til gengæld meget aktive i beddet foran huset. Der er et leben uden lige, og de høje stængler i stauderne fungerer som gynger for de små dunede venner.
Jeg havde drømt om et par fugleunger i papirspynten..... men så heldig var jeg ikke denne gang.



Og så lige lidt hvalpespam..... Ja jeg bilder mig ind, at jeg kunne læse imellem linjerne i jeres kommentarer på mit sidste indlæg, at I nok godt kunne klare lidt flere billeder.


Det går rigtig godt med "pytlingerne" og de er nu så store at de flyder over med nuttethed og sjov og ballade. Og når man kommer hjem efter en lang dag på arbejde - hjem til familien, så er det en udsøgt luksus at kunne lægge sig og bare slappe af.


Hvalpene hedder Sarpa og Nyima. Sarpa er navnet som vores lille prinsesse skal have - hun skal nemlig opkaldes efter sin mormor. Til daglig hedder de "pomfritten" og "bagekartoflen" - så har vi styr på hvem der er hvem ;-)


*

16 kommentarer:

  1. Fantastisk at du lige kunne ramme en solskinsdag til en havefest - godt gået! Og herligt ser det ud. Pomfritten og Bagekartoflen er da slet ikke til at stå for... :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var sørme heldigt.
      Og nu... nu kommer sommeren vist til os.. så kan vi holde mere fest :-)
      Nej de to kartofler er bare SÅ nuser.
      Knus

      Slet
  2. Hvor heldigt at vejret var godt til festen.Sikke en smuk opdækning og papirpynten understreger den romantiske stil.
    Tillykke med hundehvalpene,-de er da slet ikke til at stå for.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lise..... Ja de er årsagen til mit fravær herinde. Jeg er ret ophængt med de små.
      Mange hilsner Susan

      Slet
  3. Så hyggeligt og stemningsfuldt i din have og jeg vil da tá tråden op og finde papirpynt næste gang der er fest. Din lille hundefamilie er noget så søde alle sammen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din søde hilsen Rose.
      Håber snart at være mere aktiv herinde.
      Havehilsner Susan

      Slet
  4. det er bare total hyggeligt i din have :)

    SvarSlet
  5. Hvor ser fødselsdagsbordet herligt ud, jeg får helt lyst til at sætte mig til bords. Og hvor er hvalpene bare fine, det må være et stort arbejde fornemmer jeg. :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen du er velkommen til at kigge forbi en dag :-)
      Ja det er et stort arbejde med hvalpene.... stort fordi vi vil det så gerne, og vil gøre alt vi kan for at gi dem en go start. Det kræver mange mange timer.
      Mange hilsner Susan

      Slet
  6. Sikken dejlig fest :) Hvor har du skaffet papirspynten?

    Det vilde look klæder din have - og babyerne, hvor er de yndige og nuttede - kan godt forstå at de tager al din tid og opmærksomhed.

    Må vi be' om flere billeder en anden dag igen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa
      Pynten er fra Søstrene Grene.... der er mange farver og slags, man kan blande som man vil. Det er super fint.
      Ja billeder - dem skal I nok få.. og nu er kommer de snart.
      KNUS

      Slet
  7. Ægte romantisk og afslappet sommerstemning, dejlige billeder, også nuser hvalpe:-)

    SvarSlet
  8. Så fint du har pyntet op. Hvem der bare var gæst til så fin en fest. Dejligt med godt vejr dertil. Og de små hvalpe er da ikke til at stå for, kan godt forstå at du hygger dig med dem.
    God aften til dig.
    Klem Lonni

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din hilsen Lonni.
      Ja nu kommer sommeren vist og vi ser frem til at nyde haven meget meget mere end vi har gjort længe. Hvalpene er også med derude nu - og det er virkelig sjovt.
      Nu kommer der snart flere billeder.
      Mange havehilsner Susan

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.