I går havde vi inviteret min mor og min søde mands forældre på juletur. Juletur med go´ mad, hygge og så lige lidt shopping - og alle tre ting vidste vi, at vi ville finde hos Savillas på Lundø.
Savillas er en lille cafe og butik - og jeg har altid holdt meget af at komme her. Her får man nemlig utrolig god og lækker mad, imens man sidder midt i hvad der engang var en krostue. Nu er det en cafe med masser af charme og god stemning. Det hele er butik - for overalt er der ting til salg. Der er mere end rigeligt at kigge på, og lade sig friste af.
I cafen er det svært at vælge hvad man skal lade sig friste af. Alt er lavet af gode råvarer - og smager derefter. Menuen er simpel men fantastisk, og i dag blev vi endnu engang overrasket over hvor godt man spiser her. Bare deres "åbne menukort" hvor du kan se alle kagerne er fantastisk, og duften af nybagt chokoladekage mødte os da vi trådte ind af døren.
Da frokosten var bestilt, var det jo oplagt at bruge ventetiden på at gå på opdagelse i alle de fine ting. Den julepyntede butik er altid noget særligt, men uanset hvornår vi har været forbi, så har det været et besøg værd.
Julepynten var fundet frem, og ganske som Savillas´ stil altid er - godt og blandet. Der var masser af farve og pang, men også de klassiske og gamle glaskugler.
Nye ting er blandet med gode loppefund, og denne gang også gamle franske ting.
Nye nisser og gamle nisser... for ikke at tale om en gammel lampe og en gammel stol. Ja de to sidst nævnte kom med os hjem, da de var var rigtig gode bud til vores nye "køkkenafdeling". Og et helt fantastisk lille fad som jeg bare måtte eje. Billeder følger... hvis I er nysgerrige :-)
Juletraditionen tro måtte jeg have én af specialiteterne.... varme vafler med hindbærskum. Det er lækkert kan jeg fortælle jer. Ikke noget med "light" eller "fedtfattig" - nej tværtimod nærmest. Men de er lækre, og hører sådan en juletur til.
Der er sørme ikke noget at gøre ved det.... slankekuren fortsætter når juledagene er ovre.
Men sikke en hyggelig dag. Vi slog nærmest rod, og bordene omkring os skiftede gæster op til flere gange. Vi fik grinet og snakket om alt muligt, og det var nogle rigtig dejlige timer.
Det var også noget særligt med en dag hvor solen og den blå himmel smilede til én, og hvor man kan nyde sådan en særlig solnedgang. Aftenen blev kold og klar... og med en strejf af julestemning. Dejligt - og i min verden også tiltrængt med lidt julevejr.
Beklager at jeg missede et afsnit i lørdags :-(
Lidt for meget arbejde, lidt for mange juleindkøb og lidt for mange julegaver
til indpakning kom i vejen.
*Vi ses i morgen*
Det ser spændende ud og jeg har da også allerede fundet adressen, så den kan blive skrevet i den bog jeg har ude i bilen. Har aldrig hørt om den men måske et sted der skal udforskes...er spændt på at se dine indkøb. Jeg kunne også godt bruge lidt julevejr men indtil nu er det kun blevet til lidt rim i morges.
SvarSlethvor dejligt og hyggeligt... og jo.... nogen af os er nysgerrige, så hit med nogen billeder :-) :-)
SvarSletKære Susan
SvarSletSikke en fantastisk sted, at tage hen på juletur. I forstår virkelig at nyde livet, og det er jo det helt rigtige at gøre.
Glæder mig til at se hvad der kom med hjem i bilen.
Knus Heike
Ih, hvor ser der hyggeligt ud! Det er rigtigt hvad Heike siger: I er gode til at nyde livet og til at finde de fine steder :-)
SvarSletKnus fra Nana
Es ist so schön gemeinsam zu so einem Event zu gehen lecker zu essen und einfach nur zusammen sein!!! Ich esse auch sehr gerne Waffeln mit heißen Kirschen, bei uns heißt das Gericht: Bergische Kaffeetafel .
SvarSletGanz liebe Grüße
Tanja aus dem Hutzelhaus
Hej Susan!
SvarSletÅhh det skønne sted drømmer jeg også om at besøge, følger dem på instagram, og det er altid så fornøjeligt.Skønne billeder du viser derfra!
Dejlig dag til dig.
Juleknus fra Anette
Det er alt for længe siden jeg har været der, for nu har jeg ikke længere et "barn", som bor i Skive. Til jul har jeg aldrig været der, men jeg må da sige, at jeg føler meget stærk trang til at komme af sted. Vasen på det første billede ser ud til gerne at ville bo her hos os! :-)
SvarSletHvornår er det nu, at de har sidste åbningsdag før jul...?
Når jeg det ikke (og hvem tror på det?!?) så var det næstbedste af se billeder derfra. Tak for det! :-)