Så er vores juletræ på sin plads i stuen... og jeg elsker det ♥
Det er smukt og lige som jeg foretrækker det - og så får det for alvor julestemningen og sjælen frem i både huset og os.
Det er helt perfekt, intet mindre. Højt og smukt - og med små fine kogler. Tænkt at man kan være så heldig at få juletræer som allerede har naturens pynt på sine grene. De gør sig godt sammen med pynten af papir og glas.
Jeg plejer at sige at vores pynt er en blanding af nyt og gammelt. Det er det stadig, men for hvert år kommer der mere af den gamle og smukke pynt som jeg kender fra min barndom. Min mor har de sidste år foræret mig nogle af de ting jeg husker allerbedst.... den bedste juletanke jeg kan tænke mig.
I kan nok se på billederne hvad jeg var særlig glad for at få sidst jul...... de små hvide fugle.
Nu står det smukt og venter i stuen... venter på "Højt fra træets grønne top" og venter på julegæsterne. Venter på at vi kommer hjem fra arbejde de næste dage...... hjem for at slappe af, og for at nyde julestemningen.
Duften af gran og kogler er fantasisk, og sammen med duften af de levende lys og julens krydderier.... så bliver jeg nærmest "juleberuset". Kun gaverne mangler.... men de skal nok komme.
*Rigtig skøn og dejlig søndag aften*
Sikke et fantastisk træ I har fået - og så fint pyntet :-) Glædelig jul
SvarSletKære Susan.
SvarSletMange tak for dine dejlige julekalender-indlæg, som har forsødet min december, der har været lidt mørk iår. Jeg har nydt hver eneste "låge", jeg har åbnet.
Jeg er fuldstændig forelsket i jeres juletræ. Hvad mon det er for en gran? Jeg elsker smalle juletræer både af æstetiske og praktiske årsager.
Vi har fundet en smal og høj rødgran, som også er rigtig fin. Men kunne godt fristes til at prøve jeres spændende og anderledes juletræs-sort næste år. Jeg kan godt li` det lidt "skæve" og edgy.
Hvor er træet smukt og enkelt pyntet. Lige som jeg kan lide det.
Hav en rigtig dejlig jul med alt, hvad dertil hører.
Knus og kærlige tanker til jer alle 3
PS: Idag er det Vintersolhverv og allerede fra imorgen begynder lyset atter så småt at vinde over mørket. Det er da en begivenhed, der er værd at fejre. Og her hos os er der tændt stearinlys en masse. Vejret udenfor er totalt skummelt, så vi håber I også hygger jer i stearinlysenes sjælevarmende skær.
SvarSletFlere knus
Jeg er, ligesom kære Tante Grøn, ret forelsket i jeres juletræ, vil også gerne høre lidt mere om den :) Sidst i november var vi til julemarked hos LoPe, som jeg jo har set nogle gange her hos dig, hold nu op hvor laver hun maaaange smukke ting. Det endte da også med at vi købte et par julegaver der, til os selv altså :)
SvarSletDu og Jesper (og din mor, hvis du vil hilse hende) ønskes en glædelig jul
Knus Anne Mette
Så smukt - det er først rigtigt jul når træet kommer ind i stuen og bliver pyntet.
SvarSletDe små fugle er yndige.
Rigtig god jul, jeg har også nydt alle dine december indlæg.
Knus Ulla
Kære Susan.
SvarSletDer skal også lyde en tak fra os for den fine julekalender du har lavet.
Jeres juletræ er meget, meget smukt, næsten yndigere end sidste år og fuglene er helt vidunderlige.
Vi sender mange kærlige julehilsner til dig og Jesper og vil du hilse din mor og svigermor, som vi havde fornøjelsen at møde i Jeres Åben Have.
Kærlige tanker fra John og Eliane
Hvor er det bare smukt Susan. Og rigtig rigtig Glædelig Jul. :0)
SvarSlet