torsdag den 6. oktober 2016

Update på den nye belægning

I juni måned kastede vi os over pigstensbelægningen i haven - der hvor den gamle jernseng står. Ukrudtet havde taget over, og vi skiftede derfor sandet imellem stenene ud med en betonblanding.
Du kan se eller gense indlægget fra juni måned HER


Og hvordan er det så gået? Ja - det er faktisk gået rigtig godt. Vi er glade for resultatet og syntes faktisk det er blevet rigtig pænt.


Men nu er vi jo også rigtig glade for trædebregner...  og det er nok godt, for hvis man ikke var det så ville man nok syntes at det da var en tynd og dårlig beton. Trædebregnerne bryder nemlig igennem betonen, og breder sig flot og frodigt over stenene.  Heldigvis har græs og mælkebøtter ikke sammen kræfter, så dem har vi ikke set noget af.


Blandingen som vi lavede var 1 del sand til 2 dele beton, men når vi forhåbentlig næste sommer skal gøre det igen i en anden del af haven, vil vi nok give den en go´ del beton mere. Det er måske et held at det kun er bregnerne som viser sig - og hvis man efter det store arbejde ikke får den effekt man ønsker sig, så er det lidt øv.


Betonen var i starten meget lys, men den får ret hurtigt patina og mere "naturlig" udseende. Alger og mos lægger sig fint på stene og på betonene, og jeg syntes det naturlige look kommer flot tilbage igen.


Så det var bestemt en dags arbejde som var givet godt ud, og med lidt små justeringer i mængden af beton så kan jeg kun anbefale andre at kaste sig over at prøve det også. Jeg er vild med de løsninger som gør havearbejdet nemmere - men som stadig er lige så smukke og naturlige. 


*Har du nogle gode fif og ideer som du vil dele?*

4 kommentarer:

  1. Hvor ser det hyggeligt ud. Jeg holder selv af en have som ikke skal være 100 procent perfekt.... :0)

    SvarSlet
  2. Charme kommer når det er lidt sig selv og ikke for fint - så din skønne hund.
    Hyggeligt steder og kroge du har i din have
    Annette

    SvarSlet
  3. Det ser superflot ud - jeg har selv gjort det samme bare med "købefyld" til at komme ned mellem stenene - det holder ok, men synes jeres blanding er pænere, da den ser mere naturlig ud - vores ser meget "støbt" ud da blandingen ikke indeholder større sandkorn - lidt ukrudt finder dog også vej i købeblandingen, så glæder mig til ar prøve jeres "blanding" - god weekend

    SvarSlet
  4. Spændende at følge med i jeres erfaringer! Jeg overvejede kort at bruge beton i vores nye pigstenbelægning, men valgte alligevel at bruge det gode, gamle stenmel. Flot med patiaen på jeres beton, det bliver jo bare smukkere og smukkere

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.