torsdag den 29. maj 2014

VILD med syrener

Jeg har altid syntes syrener er smukke og helt fantastiske med deres liflige duft. Men efterhånden har jeg måtte opgraderer min begejstring til de vidunderlige blomster.


En spirende forelskelse der har været under vejs, siden vi sidste år, så det smukke syrenflor hos Tante Grøn og Syrenprinsen, kan nu ikke længere benægtes. Jeg er VILD med syrener.


Igen i år har vi suget til os under besøgene hos Tante Grøn og Syrenprinsen. Suget til os af inspiration, men også af den liflige duft og det smukke syn af de syrener som pryder deres have. Man bliver så glad når man står dér under syrenerne, og duften får én til at stoppe op og bare nyde. Det kan man da ikke andet end bliver forelsket i.


Der er rigtig mange syrener kan jeg fortælle. Det er ingen hemmelighed, at der her bor én med en passion for syrener, og som har nydt at plante dem  i sin have i gennem mange år. De står virkelig flot, og danner et fint lille "læbælte" for den vind som Mors til tider har at muntre sig med.


Til arrangementet i sidste weekend, kom der også besøg af Ole Heide, fra Heides Planteskole. Han er en passioneret mand der brænder for sit arbejde med syrenerne, og det er bestemt med rette at han er Danmarks "syren-mand" no 1. Han har på planteskolen Europas største syrensamling, og der er over 400 sorter fra hele verden. Det var spændende at høre ham fortælle.


Syrener er utroligt smukke i vaser og buketter. Jeg fylder altid selv huset med dem, så snart jeg kan, og jeg hååååber altid at de vil holde evigt. Et par fif til at få dem til at holde lang tid i vaserne, er at fjerne alle grønne blade samt at kradse eller flække det nederste af stænglerne. Nogle mener man skal sætte dem i varmt vand, men de kan også holde fint i koldt vand.


Det er den dejligste duft som fylder stuerne når der er syrener inde...... jeg elsker det.



De små fine blomster er også det smukkeste pynt til kager. Duften af blomsterne, blandet med duften af en chokoladekage er altså noget helt helt særligt. Og så kan man jo sagtens spise blomsterne, nogle er lidt bitre, men ofte har de en sødlig smag.


Eller hvad med at pynte et fad  i haven med blomsterne? Lægge lidt i en skål på havebordet, eller som på billedet sammen med én af dine ynglingsting? (på billedet sammen med én af min mors bronzeskulpturer). Det fremhæver hvad du i forvejen elsker at kigge på,  og bliver til en lille dekoration.


Havde jeg nu i overflod af syrener - så ville jeg bestemt også sætte en stor vase på mit plantebord. Sådan en luksus må man nemlig gerne give sig selv.


Ja - overflod har jeg ikke. Men vi har et par stykker i vores nye bed, og dem er jeg utrolig glad for. En "Syrenprinsesse" og én minisyren med ukendt navn :-). Men jeg var også sikker på, at besøget hos Tante Grøn og Syrenprinsen ville friste mig til at få en fin syren med hjem til en krukke.... og se bare..... ER de ikke fine :-)


Jeg føler mig meget heldig, og nærmest lykkelig. En fin fin "Beauty of moscow" og et par mindre men meget specielle slags (kan ikke huske navnene) Fine hilsner fra Jytte og John - og fra Ole Heide. Jeg er SÅ glad for dem, og syntes det var SÅ fine gaver.


Jeg er lidt fraværende fra "blog-verdenen" da jeg er igang med at opleve en masse i den virkelig verden. Men jeg glæder mig til at fortælle jer om ALT det jeg oplever.....  :-)

*Nyd fridagen - og nyd weekenden*

13 kommentarer:

  1. Jeg elsker også syrener..de minder mig om min barndom hos min mormor hvor syrenerne næsten groede ind i stuerne om sommeren.:-)
    Vi har en hvid og blå syren og i fjor købte vi selvfølgelig en Beauty of Moscow..den har blomstret med 3 store fine blomster i år..:-)
    God fornøjelse på Ledreborg..har set nogen billeder derfra og ihhhh hvor ser det lækkert ud..:-)

    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - der er ligesom noget med syrener og så minder ikke? Vi kan alle huske dem fra vores barndom, og dufte er jo også én af de ting som altid kan vække minder.
      KNUS

      Slet
  2. Hej Susan.Dejligt at gense dejlige billeder fra Tante Grøns have.Billedet med de to billeder og zinkkrukken med de skønne blomster i viste jeg også i mit indlæg.
    Syrener er jeg også glad for..........har den store gamle hvide.........en opstammet lilla og en rosa mini syren.
    Dejligt at mødes med dig i det Jyske.
    Skal du til Ledreborg?
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Ja det var virkelig hyggeligt at mødes, og sjovt at se hinanden "live" :-)
      En af de syrener som jeg var så heldig at få, er også planlagt til at blive opstammet. Nu ser vi hvordan det går, med det projekt.
      Skøn aften
      Susan

      Slet
  3. I min barndoms have stod to megastore ægte syrener - de var så store, der var dannet et stort, lukket rum under dem. Dem blev jeg mindet om, da jeg var i geografisk have i Kolding i søndags - der var de ikke store, men duften og blomsten var ikke til at tage fejl af - duften sendte mig fluks ned ad Memory Lane. I dag er de 2 store syrener fældet, de nye ejere har nok syntes, de var alt for dominerende - de har jo ikke mine minder....

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej Frede.... minder er personlige. Men de må da virkelig ha været i vejen, for hvem har ikke ét eller andet minde om syrener, og hvem kan ikke lide duften. Og hvis de er for store - så kan de jo blot beskæres.
      Geografisk have..... er du også afsted idag til plantemarked?
      mange hilsner Susan

      Slet
  4. Syrener är helt underbara! Blommar som bäst här nu, synd att underbart är så kort!

    /Jenny

    SvarSlet
    Svar
    1. Man skal nyde dem imens man kan - det er helt rigtigt.
      Mange hilsner Susan

      Slet
  5. Super begejstret indlæg, og du har ret, syrener er fantastiske... Men at der fandtes så mange arter kommer noget bag på mig, hold da op.... :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej jeg er også blevet enormt meget klogere omkring syrener.... desværre har vores have ikke plads til alle dem jeg drømmer om, men et par stykker kan jeg vel få plads til.
      Mange hilsner Susan

      Slet
  6. Syrener er skønne, vi fik jo også en Beauty of Moscow med hjem sidste år og hørte Ole Heides syrenforedrag - ja, det er svært ikke at lade sig begejstre og smitte. Desværre kniber det gevaldigt med pladsen til flere syrener hos os.

    SvarSlet
  7. Kære Susan.

    Sikke en dejlig hyldest og kærlighedserklæring til syrenen:o) Forelskelsen lyser ud af dig og ingen tvivl om at du og dit hjertes syrenudkårne, klæder hinanden utroligt godt. Jeg bliver så glad, når folk kan føle begejstring. Det er en stor gave, at kunne det. Og du kan om nogen, både føle og VISE begejstring, sweetie.

    Det er også et rigtigt fint billede af Ole Heide, I har fået knipset. Han har jo travlt med at lave sin fantastiske Syrenpark, så vi var glade for, at han tog sig tid, til at komme og holde et lille foredrag til vores åben havearrangement.

    John er lige kommet hjem med en sart pastelblå syren, som hedder "Svensk Rapsodi". Den går nok hen og bliver min nye favorit. Den har den mest vidunderlige farve og duft. Duftene på syrener er faktisk meget forskellige.

    Hvor skønt, at du render rundt og lever og oplever det virkelige liv. Jeg ved, hvor meget du suger det hele til dig, og hvor meget du tager tingene ind, så jeg gætter på. at du nyder hvert et sekund.

    Stort knus og varme tanker

    SvarSlet
  8. Jeg deler fult og helt din pasjon for syriner! De dufter bare himmelsk og tenk at det finnes så mange ulike sorter! Jeg var veldig glad for at det sto en gammel syrin i hagen da vi kjøpte et gammelt hus for fem år siden. Den er morsomt nok satt sammen av to, en hvit og en lilla plante. Jeg skulle gjerne hatt en rosa syrin et sted i hagen også...
    Ønsker deg fortsatt fine sommerdager!
    Klem Berit

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.