Vi tør vist godt sige at det var en succes med vores åben have-arrangement, og det var dejligt at opleve hvor mange skønne mennesker som havde lyst at kigge forbi. Vi gætter på at der var omkring 200 besøgende - alle glade og smilende.
Vejret var jo perfekt... og langt bedre end vi havde turde håbe på. Og når man tænker på hvordan det regnede i fredags - og her i formiddag, så var det jo næsten som om at én har holdt hånden over Viborg - og vi fik den dejligste sommerdag.
Rigtig mange lod sig friste.... Friste af både kunsthåndværk, loppefund og lidt godt til maven.
Det var en stor fornøjelse at hilse på så mange af jer blog-venner. Det var skønt og rigtig godt at få sat ansigter på og ikke mindst at kunne byde jer velkommen. Jeg er glad for at I havde lyst til at bruge nogle timer af jeres lørdag på at besøge os - det er jeg virkelig glad for.
Jeg er også oprigtig glad og rørt over de søde hilsner som mange af jer havde med til os - både fra jer som vi kender, men også fra jer som vi slet ikke har mødt før. Alle hilsner var SÅ personlige, og ting som I ved at jeg - og min mand, sætter pris på. Dén slags gaver, er den bedste slags i min verden. De fiiiineste stiklinger og småplanter, en drøm af et syrentræ, en friskbundet krans af hortensia, gavekort til ynglingsbutikken - og masser af lækkerier. Slet slet ikke nødvendigt - men meget værdsat :-)
Haven nærmest summede hele dagen - det var ikke kun lyden af de mange insekter som nød den varme sol, men også lyden af mennesker som hyggede sig. Bloggere som mødtes og masser af have-interesserede som fik en lystig snak. Snak om planter, drivhuse, udsmykning af haven og uderum og meget meget mere.... Jow - vi er egentligt ret sikre på at vores gæster hyggede sig.
Flere af jer søde bloggere, har allerede skrevet om jeres oplevelser her i haven. Det er SÅ dejligt at læse og rigtig spændende at se hvad I har fanget med jeres kamera. Man ser jo ofte sin have med nye øjne igennem andres oplevelser - og det er faktisk ret spændende.
Hvis der er nogen af jer som har lyst til at dele jeres billeder med os, vil vi være rigtig glade.
Vi havde selv for travlt til at få foreviget dagen, og fik ikke taget så mange billeder som vi egentligt gerne ville. Vi vil elske at have nogle flere minder og har I lyst til at dele, så er I er meget velkommende til at maile dem til os på mail@sherpa.dk. I må også gerne skrive om jeg evt. må vise dem her på bloggen - selvfølgelig med jeres navn på.
Nu er vi i fuld gang med at bruge søndagen på at slappe af, og på at nyde alle de mange indtryk fra igår. Det var skøn skøn oplevelse som vi kan leve på længe på. Tanken om en gentagelse næste år er ikke langt væk, men nu må vi se hvad planerne bliver.
*TAK FOR ALLE JERES BESØG*
Kære Susan. Hvor er det dejligt at høre at i havde en fantastisk dag. Jeg ville så gerne have besøgt jer, og set jeres skønne have. Men jeg kunne ikke nå det. Jeg havde jo selv åbent i haven og der var gæster i skurvognen, hvilket jeg jo elsker. Så nogle gange går jeg glip af noget som jer ellers også gerne ville. Man kan ikke nå det hele.
SvarSletJeg kan godt forstå at i har lyst til at gentage arrangementet til næste år. Det er så givende og inspirende at dele sine havetanker og ideer med andre.
Knus Anette
Kære Anette. Ja det kunne have været rigtig hyggeligt at møde dig - men vi mødes en anden gang. For vi kunne også rigtig godt tænke os at kigge forbi ude hos dig... og en dag, så er vi der :-) (nej pjat - vi skrives jo lige ved inden ik`?)
SletJa en gentagelse er bestemt mulig.... måske der også er nyt at vise i haven.
Rigtig god aften til dig.
Hilsen Susan
Kære Susan. Når jeg ser dine fine billeder og læser om dine tanker om dagen, så ærger det mig at det ikke lykkedes mig at komme til Viborg igår. Håber virkelig at du/I gentager successen til næste år hilsen Dorthe
SvarSletHej Dorthe.
SletTak for din søde hilsen.... Vi håber på en gentagelse :-)
Aftenhilsner fra Susan
Det ser da ud til at have været helt fantastisk, jeg glæder mig virkelig over at det blev sådan en god dag for jer.
SvarSletTusind tak Sussi - det er rigtig dejligt at høre.
SletVi er også ret overvældede over succesen, og alt den fine respons vi har fået.
Mange knus Susan
Kære Susan.
SvarSletDet glæder mig at høre, at I har haft sådan en dejlig dag. Det var da fantastisk, at der kom så mange gæster.
Vi må prøve at nå Viborg næste år, når I holder åben have.
Jeg har fulgt din blog et stykke tid og har også lagt et par kommentarer.
Ses vi måske i Flade d. 25.8.??
Venlig hilsen Eliane
Hej Eliane. Ja .. vi har jo allerede mange gode grunde til at holde åben have igen næste år - nemlig alle jer søde og skønne mennesker som fortæller os at I håber at komme forbi.
SletJeg har nydt dine kommentarer og jow måske vi ses i Flade :-)
Mange hilsner Susan
Kære Susan.
SvarSletHar allerede læst om din store havedag på mange af de blogge jeg følger. Hvor er jeg bare grøn af misundelse over ikke at have været gæst i din have den dag. Krydser stadigvæk fingre for at du igen vil åbne din have op for gæster, måske næste år.
Billederne er så smukke og alle har hygget sig. Dejligt at det var en flot og god dag.
Kh Heike
Tusind tak Heike...
SletJa det var en dejlig dag, og vi fornemmer at folk hyggede sig.
Herligt at du krydser fingre - dén tager vi lige med i overvejelserne :-)
Hilsen Susan
Hvor er det fedt at det i den grad levede op til jeres forventninger... Og hvor ser det bare superhyggeligt ud... :0)Glade gæster, hvad mere kan man ønske sig, og hvor var I bare heldige med vejret... Her i det sønderjyske havde vi også dejligt augustvejr.. :0)
SvarSletHerlig hilsen Heidi... Ja det var virkelig fedt :-)
SletMange sensommerhilsen fra Susan
Det glæder mig at I havde en dejlig dag. Det er virkelig hyggeligt at holde åben have og I havde sat alle sejl til med spændende kunsthåndværk o.l. så I fortjener at det var en succes;)
SvarSletTusind tak Lisbeth.
SletDet var en meget hyggelig dag, og det var bestemt dejligt at vores "udstillere" også havde en god dag. Der var masser af snak om stort set alt der har med have at gøre... og det var SÅ hyggeligt.
Og igen tak for dine søde ord Lisbeth - dem tager vi bestemt til os.
Mange knus Susan
Hej Susan.Hvor er jeg glad på dine vegne over at det var så stor en succes med dit åbent hus.Kan godt forstå at du er glad og stolt over at det gik så godt.Men du har jo også en rigtig dejlig have og et meget smukt orangeri.Lidt ærgeligt at du bor så langt væk fra mig.Men jeg nød en dejlig udstilling i Hillerød i dag.Knus Jette
SvarSletHej Jette.
SletDejligt at det var en god udstilling i Hillerød. Den vil jeg også gerne opleve en gang, men må nok vælge mine udstillings-besøg på Sjælland med omhu. Desværre. Men en dag - så kan vi måske mødes dér.
Tak for de fine ord om vores have og orange... Du er meget velkommen hvis du kommer forbi på vores egn en gang.
Mange hilsner fra Susan
øv...øv... du havde lidt mere end 3 gæster ;) , jeg ville ellers frygtelig gerne have været forbi, men kunne ikke få min datter overtalt til havebesøg denne dag ;(
SvarSletHej Tim.
SletJa flere krydser fingre for at endnu en åben-have-dag næste år... så måske du kan lokke hende med dér.
Mange hilsner fra Susan
Tak for kigget i jeres fine lille have .. Ser nu ellers ud som om I også selv har fået taget en masse fine billeder ;0)
SvarSletps har lavet et indlæg på min blog
Hej Merete. Jeg så godt dit fine indlæg - med din oplevelse af haven. Har også netop lagt en lille hilsen under det :-)
SletDejligt at se at du hyggede dig.
Og billeder... dém kan man aldrig få for mange af :-)
Mange hilsner fra Susan
Det lyder til at ha' været en fantastisk dag, hvor er det dejligt for jer og hvor ser det hele hyggeligt ud.
SvarSletMon ikke du gentager successen en anden god gang...?
Søde Fru Friis... Jow - jeg tror det, at vi gentager. Men lige nu "sover vi stadig ud", og får gang i hverdagen igen. Men det var en skøn oplevelse som vi kan leve længe på - virkelig.
SletDet var fedt at opleve alt den positive feedback som gæsterne gav os.... hold da op :-)
Go aften til dig.
Hilsen Susan