søndag den 15. juni 2014

Jeg viser blonder for fuglene

Spurvene har flyveskole i vores have....  Og lad os bare sige det som det er - de er ikke helt gode til dét med retning og stedsans endnu.


Det går så vildt for sig, at vi nu to gange har haft en lille gråspurv inde i Orangeriet, og det er slet ikke sjovt.  Den første måtte hjælpes ud - og det var svært. Der er mange steder en lille fugl kan gemme sig iblandt alle vores tinge derinde, og den havde tydelige ikke fornemmelse for at finde døren selv. Den anden, som i dag forvildede sig derind, fandt selv ud igen i løbet af få minutter. Gudskelov for det.


Men hvad hvis de kom derind imens vi ikke var hjemme - og de ikke selv kunne finde vejen ude igen? Det ville være meget meget trist. Og hvis vi ikke åbner døren derind til - så ville det blive alt for varmt for planterne. Noget måtte gøres - og løsningen blev.... blonder!!!!


Heldigvis have jeg nogle gamle fine blonder i gemmerne - nogle gamle "sager" som min svigermor har foræret mig. Nu kom de til ære og nytte, som afskærmning i døren. Der kommer stadig luft ind, men døren virker "lukket". Foreløbig sidder de fast med et par klemmer, og de trænger også til en vask. Men mon ikke de blive en god og permanent del af drivhuset når vi når til den tid på året hvor fugleungerne indtager haven.


Og her et billede (beklager kvaliteten - det er taget inde fra køkkenet) af nogle af de små, søde og dunede årsager til hele balladen. Haven bugner af fugleunger - mange slags, og mange forskellige niveauer af flyveegenskaber. Jeg ved at de hygger sig her i vores have - og sådan skal det være. Det skal være godt for fuglene her i vores have.

*Tak for alle jeres hilsner her i den forgangene uge - jeg er på vej mod toppen igen, 
og hverdagen vender tilbage igen i morgen*




10 kommentarer:

  1. Sikke en god ide med blonderne til at holde de små pus ude - det ser da fint ud også!

    SvarSlet
  2. Det var en smuk og dejlig løsning, måske skal jeg overveje det. Her er det, desværre må jeg sige, en skadeunge, som mener den skal trippe ind ad vores terrassedør. Vi må acceptere at skaden vil bo i haven, men ikke i stuen - og de skal lade vores andre småfugle i fred, voksne og småbørn. Det er så skønt og livsbekræftende at have en ny generation lære at flyve og spise i haven. Jeg er lidt sent ude, men så hyggeligt at vi lige mødtes på Ledreborg ;)
    Kh Anne Mette

    SvarSlet
  3. Sjarmerende løsning og lekkert drivhus!! Visst kan det være farlig for småfuglene med åpne dører.I dag reddet jeg forresten en måke fra den visse død, den hadde satt fast hodet i toppen av et espalier. Den bommet nok godt på flyvingen.

    SvarSlet
  4. Åh, det er en fin idé! Vores katte er heldigvis ret klodsede og fanger ikke mange fugle, men det er blevet til to i år, og det er to for mange, efter min mening. Men det går jo nok ikke at pakke kattene ind i blonder ... ;-)

    SvarSlet
  5. Super sød løsning, de er virkelig nostalgiske de blonder, de klær orangeriet godt, og fuglene er glade.. :0)

    SvarSlet
  6. Hej Snus !!
    Det var en sød ide med gardinet det holder jo også myg og fluer væk .
    Ha en skøn dag! Knus

    SvarSlet
  7. Det var da en super løsning. Noget pænt at se på, også for fuglene he-he.

    Ja, det er rædselsfuldt når de små forvilder sig steder hen, de ikke skal være.

    SvarSlet
  8. Orv, en smuk og kreativ idé! Blonderne kommer til sin ret og det giver en skøn stemning både inde i glashuset og i omgivelserne uden for.

    SvarSlet
  9. Hvor ser det skønt ud med de fine blonder! Super ide at bruge dem for at undgå at fuglene forvilder sig derind. Det minder mig om et blondegardin jeg havde for stuedøren engang, så jeg bliver helt nostalgisk over synet! :-)
    Jeg bruger en blondedug som skyggegardin (har jo kun et lille drivhus) den er ikke så fin og romantisk i mønstret som dine, men i mellemøstlig stil og i kunststof så den tåler nok fugten derinde om natten.
    Mit vægdrivhus bliver flittigt besøgt at en solsort hun, den elsker når druerne er ved at være overmodne og ligger i fast rutefart ind og ud af det lille drivhus!

    SvarSlet
  10. Hvor ser det flot ud, mon også det kan holde fluer ude af mit køkken ? :) Jeg elsker også fugle i haven, men efter at vores tre katte er flyttet ind, er de fleste hvis flyttet (og det forstår man jo godt).

    Ha en dejlig dag og tak for en skøn blog :)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.