Det var et stort arbejde at sætte løgene, men det var godt. Godt for haven, godt for tankerne og godt for os. Vi kalder løgene for "glædes-depoter" - det er Tante Grøn´s udtryk, og jeg syntes det er så godt et ord.
Den rene og smukke glæde som har ligget og ventet under jorden - ventet på foråret og ventet på at komme op og blomstre smukt. Og under sådan en glæde - sådan et løg, der kan man begrave sine bekymringer og sorger. Stort og småt. Putte alt skidtet ned i hullerne, og forsegle det med noget så smukt som en blomstrende forårsbebuder. Det er en smuk tanke - og jeg ved det virker.
Det var et smukt og godt efterår, og ud over at vi have lang tid til at sætte løgene, så havde vi også ekstra lang tid med vores dejlige gamle hund. Det var også hans efterår, og vi vidste at når efterår blev til vinter - så var det tid til at sige farvel. Det var de tanker jeg puttede ned under vores løg.... jeg vidste at når de stod i blomst til foråret, så ville vi være på den anden side. Og det var en rar tanke.
Hjertet af perlehyacinter og de utallige vibeæg, pryder nu dét sted i haven hvor han blev begravet. Jeg stor-tudedet da jeg satte dem, men det var godt at gøre det. Blomster-terapi. Og nu... nu ligger han under det smukkeste tæppe af glæde. Vi er nu på den anden side, og alle "depoterne" spreder deres glæde til os. Der er stadig et stort hul i mit hjerte, og jeg har ikke helt fået ommøbleret det endnu - men jeg arbejder på det. Og lige nu... med de smukke løgvækster, så går det fremad.
De sidste dages sol og varme har virkelig fået tulipanerne til at vise farve. Nogle er i fuldt flor, nogle er så småt åbnede og andre venter vist lidt endnu. Lidt ligesom folk og deres vintertøj...... Nogen har smidt det hele, og andre går venter stadig på at det bliver sådan rigtig varmt.
Men det går stærkt nu.... og jeg håber bare vejret vil være os nådigt. Ikke nogen regn og blæst - for tænkt hvis de alle regner væk. Sidste år have vi jo største delen af tulipanerne i krukker - og de blev flyttet ind i Orangeriet når det regnede voldsomt. Det er jo ikke en mulighed med dem i bedene... desværre.
Vi har forsøgt at vælge nogle sorter som efter sigende skulle kunne komme i flere år. Ja indtil for få år siden troede jeg, at jeg bare ikke var heldige med mine tulipaner. For dem jeg kendte fra min barndom - de røde og gule fra min mormors have, de kom jo år efter år. Mine kom bare ikke igen... så noget måtte jeg jo gøre galt.
Men så har jeg jo siden hen hørt om hvordan forædlingen af løgene, gør dem modtagelige over for svamp - og så du´r de ikke mere. Og se dét var jo skønt at vide. Endnu skønnere var det så at søde og kloge havefolk ville dele ud af deres erfaringer - og som ville dele tulipan-navne.
Jeg deler også gerne... men skal lige ha´ dem fundet i "arkivet". Hvis der altså er nogen som er interesseret.
Jeg deler også gerne... men skal lige ha´ dem fundet i "arkivet". Hvis der altså er nogen som er interesseret.
Vi har aldrig før haft så mange løg i vores have..... Aldrig har det været så frodigt på denne tid af året, og aldrig før har vi glædet os så meget. Det er som champagne.... ja det er også den søde Tante Grøn´s udtryk. Men det bobler og gør glad - og dét er jo en fest.
Jeg glæder mig til at vise jer mere fra haven... der er masser at glædes over og vi opdager hele tiden noget nyt. Er det ikke bare herligt :-)
*Rigtig god uge til jer*
Sikke et festfyrværkeri!! Nyder også vores - og ikke nær så talrige - tulipaner og alt det andet der grønnes og vokser i øjeblikket. Det er fantastisk - og ja, man er lidt nervøs for at kulde og blæst skal komme og ødelægge det, så der er måske nok alt mulig god grund til at "være i nuet" og nyde det mens tid er.
SvarSletForsommerlige havehilsner (med mac´en på terrassen)
Trine V.
Uf ja.... Jeg hørte godt at tv2 mente at vi her i midtjylland ville få glæde af sne og slud. Men jeg er optimist, og tror mere på DMI og Yr.no ... for det ser altså bedre ud. Lørdag er årets første bagerumsmarked, og søndag er der plantemarked... det er nok ikke sjovt i sne!!
SletMen det er nemlig sandt - man skal leve i nuet, og suge til sig af dufte og indtryk imens vi kan. Men sådan er det jo med alting..... egentligt. Vi skal nyde alt hvad vi kan - hver dag.
Dejligt med mac´en på terrassen :-) Jeg lavede også indlægget lørdag aften i Orangerit. Nice :-)
Glade havehilsner Susan
Et virkelig smukt indlæg Susan
SvarSletOg hvor ser det dejligt ud med alle de skønne tulips :)
En fin måde at mindes sin firbenede ven <3
Knus Vibeke
Tusind tak Vibeke....... :-)
SletKnus Susan
Kære Susan.
SvarSletFantastisk med alle glædes depoterne, dem har jeg med spænding ventet på at få at se. Skønt ser det ud, og kommer du en dag i arkivet, må du meget gerne sende mig en liste med tulipaner, som kommer år efter år. Så kan du sprede glæden til min have også :-)
Virkelig vidunderligt at tankegang med blomstertæppet og at i nu er kommet over den værste sorg efter jeres afgået firbenet følgesvend. Løg og ven blev lagt i jorden på samme tid og nu er det tid til at mindes og glædes over forårets og sommerens kommen.
Varme knus fra Heike
Kære Heike. Tusind tak... ♥
SletJeg håbede ikke at indlægget ville være for "tudeprinsesse- agtig" - men du har helt sikkert set hvad jeg mente. Og det var sådan vi tænkte og følte.... og så følger historien med herinde, hvor I også kan læse med.
Husk at du er velkommen til at komme forbi hvis du gerne vil kigge have :-)
Jeg lavet et indlæg med tulipanerne én af dagene - billeder og navne :-) Jeg er selv rigtig glad for at vi har fået nogle fif - og jeg giver dem rigtig gerne videre.
Knus Susan
Hej Susan
SvarSletJeg vil rigtig gerne dele dine tips om "langtids-holdbare" tulipaner. Jeg har kun krukker i haven, men nogle af tulipanerne ser frygtelig pistne ud i år - muligvis fordi de ikke har fået vand nok, men de var heller ikke særligt villige sidste år. Jeg har så heller ikke styr på sortierne, så det er rigtig dejligt at se alle dine smukke varianter.
Mange hilsner Susqn
Jeg iler med et indlæg med navene én af dagene..... :-) Deler gerne ud af de gode råd. Jeg må sige at de tulipaner som vi har i krukker i år, heller ikke er så gode. Måske de kom i gang for tidligt - det blev vist forår for tidligt i Orangeriet. Næste vinter vil jeg lade krukkerne stå ude. Håber det bliver bedre. Jeg planter krukkerne til hvert år..... og de "aflagte" løg sorterer jeg. De gode kommer i én krukke - og den viser sig som regel at give fine blade, men små og pistne blomster.
SletMange glade hilsner Susan
Jo det er herligt :-) - her har vi også rigtig mange tulipaner og narcisser - en skønt tid!
SvarSletSmuk og berusende...... :-) Vores aftenrunde i haven duftede SÅ godt. Vi skal godt nok huske at nyde det.
Sletmange hilsner fra Susan
Hello my garden friend, I cannot understand what you are writing as I am German, but I really LOVE your spring flower pictures. Have a great week, Bettina
SvarSletNice of you for stopping by - and thanks for your sweet words. If you would like to see the text you months' drop-down menu to find google translate
SletBest wishes, Susan
Sikke et skønt blomsterflor, hvor ser det bare godt ud. Hele din have eksploderer i det mest fantastiske farve tæppe, glæder mig til at se flere billeder.
SvarSletHilsner fra Rikke
Hej Rikke. Skøn hilsen du har lagt - og du kan tro der nok skal komme flere billeder.
SletMange hilsner fra hende der har været i haven hele dagen
Susan
"Glædesdepoter" er sådant et fint og rammende udtryk og det dækker fint for både sorg og glæde. Der ser bare godt ud med alle dine tulipaner og det vil der da gøre i lang tid endnu. Stor, stor nydelse.
SvarSletKnus, Ulla
Søde Ulla.
SletTusind tak for din hilsen.... vi nyder det hele derude kan du tro. Det er så smukt og jeg kan slet ikke få øjnene fra det. De er helt selvlysende i skumringen.... meget meget smukt.
mange forårslykkelige hilsner fra Susan
Åh, det er fint!
SvarSletI dag ville vores gamle hundemand være fyldt 13 år. Vi var til dyrlægen med ham for sidste gang d. 7. januar. Jeg overvejede også, om jeg skulle skrive om det på bloggen (altså fødselsdagen) for det kunne måske også opfattes som "pjat". Og det er der sikkert også nogle blandt mine/vores læsere, som synes, men når man er dyremenneske, så er de jo en del af familien. Så det blev til et indlæg. :-)
Lige i de her dage, hvor vejret er så godt, savner vi ham vældigt, når vi er udenfor, for det var noget han virkelig syntes var skønt, når vi ville med ud i haven.
Jette/Parttime Perfectionist
Kære Jette.
SletSådan en fødselsdag vil man aldrig glemme... datoen sidder dybt i én, og hvert år vil vi mindes dem ekstra meget på sådan en dag. Jeg plejer at lade tankerne flyde.. og mindes... og i år - på Sherpa´s fødelsdag trillede der vist også en tåre eller to.
Jeg syntes bestemt ikke det er noget pjat at fortælle om de ting som betyder noget for én..... De er jo familiemedlemmer, og en stor del af vores liv. Det er vigtigt.
Jeg har efterhånden fundet min egen "blog-stil"... og da det jo er min blog så er det kun mig selv jeg skal være enig med :-) Jeg skriver helst ikke om de svære ting i livet- men de er jo en del af livet... og derfor følger de jo med. Men de svære ting gør ofte også at man glædes mere over alt det som er godt og som gør glad.. og jeg elsker hvordan min have er godt for mit humør.
Men i disse dage hvor jeg har kravlet rundt og luget.... der savner jeg godt nok også min gamle hund. Han elskede også at være ude... lige som din gamle hund.
De var næste lige gamle ♥
KNUS Susan
Kære Susan.
SvarSletHvor er der smukt i Jeres have og hvor er det smukt at Sherpa nu ligger under det fineste blomstertæppe.
Mange hilsner fra Eliane
Tusind tak Eliane.
SletKnus Susan
Sikke et skønt indlæg - både tekst og billeder! Det er godt at have glædesdepoter - både i haven og i livet generelt - især hvis man husker at sætte pris på dem! Og det gør du, og skønt at du deler det med os :-)
SvarSletTusind tak Frede.
SletGlæde er vist det vigtigste i livet.... Det skal man huske - det har du ret i.
I haven er der overvældende meget glæde for tiden...og jeg elsker at dele den med jer.
Nyt indlæg med billeder er på vej... snart :-)
Knus Susan
Hej Susan.Vidunderlige billeder du viser af alle dine "glædesdepoter".Der er bare ikke noget, som når hele haven stråler af de smukkeste tulipaner og narcisser.
SvarSletDet har bare været den dejligste april måned jeg kan huske............og er sikker på at vi alle har nydt den i fulde drag.
Vil også lige sige at dit forrige indlæg med jeres dejlige gårdhave og pottested er blevet helt fantastisk.Og er sikker på at du vil få megen glæde af stedet.
Rigtig god dag knus Jette
PS.Kommer i til Tante Grøn d.17/5? for der kommer jeg og min mand.........og Frk. Annemone og hendes mand..........kunne være rigtig hyggelig at mødes.
Hej Jette.
SletSmukkere bliver det næste ikke vel..end når alle forårsbebuderne står på i fuldt flor. Det har i sandhed været en smuk og dejlig april - nu håber jeg på en god og dejlig lang sommer også.
Så vidt de foreløbige planer, så besøger vi Tante Grøn lørdag d. 17 maj. Ja det kunne være SÅ hyggeligt at mødes med jer. Jeg er glad for ideen med navneskilte - tror at Tanten har nogen klar. For jeg er SÅ dårligt til navne og ansigter... og jeg vil jo ikke misse noget vel :-)
Mange knus
Et smukt hjerte for en smuk dreng, som satte potespor i hjertet på os alle, der havde den ære at kende ham <3
SvarSletDet ser så fint ud. Men det gør jeres have jo altid.
Knus fra os i Skals
Tusind tusind tak Marianne....... Ja han var noget særligt.
SletKNUS Susan