Siden vi i 2011 fik vores Orangeri, er vores måde at bruge vores have og terrasse blevet forandret betydeligt. Ja, faktisk så har vi nærmest ikke brugt terrassen siden. Havebordet står nu under æbletræet foran Orangeriet, og vi sidder lige så ofte inde under glasset. Derfor var det oplagt at bruge den flisebelagte plads til noget andet - og vi drømte om køkkenhave og arbejdsplads.
I har jo set hvordan det gik til at vi fik vores højbed (ellers kan I gense det HER). Efterfølgende skulle jeg jo så bare indrette den omkringliggende plads - så det var både praktisk og hyggeligt - og pænt.
Ved siden af højbedet har jeg fået mig et pottebord. Selve "bord-plade-kassen" er en Svensk sag, af ældre dato, og den er perfekt til formålet. Vi fandt den hos Sparregård, da de holdt ophørsudsalg. Understellet er dog blevet byttet ud med et mere massivt ét - et gammelt symaskinebord som vi har lånt. Højden er helt perfekt til at arbejde med krukker ved - ikke for højt.
Bagved højbedet gemmer sig nogle kartoffelspande. Ja - nu vi var igang med at lave en lille køkkenhave, så måtte jeg selvfølgelig have sådan nogen også. Pæne er de ikke - men pyt med det, når der er udsigt til lidt hjemmedyrkede kartofler. De står fint og diskret bagved højbeddet, hvilket også er en rigtig god og varm plads.
Bordet med træbakken som ses yderst i billedet.... det er skam "understellet" til det svenske pottebord. Understellet er fra Frankrig - meget meget fint og elegant, og i den smukkeste blå farve.
Svensk og Fransk behøver jo ikke at være et dårligt "ægteskab" - men i dette tilfælde ville bordet blive for ustabilt, hvis vi beholdt dem samlet. Så nu har det fået en gammel æblekasse på som "plade". Foreløbig står det her i det varme hjørne - med en helt børnehave fuld af potter med frø og spirer. Senere har vi en anden plads i tanker til det.
I højbedet går det forrygende.... tror vi da nok :-) Vi glæder os hvert fald over at se hvordan de små salatplanter, stikløgene og nogle af de såede frø har fået fat.
Og selv om køkkenhavearbejde er noget som får én heeeelt ned i gear - så suser grøntsagerne jo bare derud af.
Og selv om køkkenhavearbejde er noget som får én heeeelt ned i gear - så suser grøntsagerne jo bare derud af.
Modsat højbedet har jeg fået plads til en gammel plantereol. Endnu en ældre sag som vi fandt hos Sparregård. Lettere dinglet - men perfekt til at få potterne lidt op i højden. Jeg er vild med sådanne reoler, for højde er et must i mine opstillinger af krukkerne. Sidste år måtte jeg "nøjes" med gamle æblekasser, men fra i år er jeg godt kørende...... med egen plantereol.
Når krukkerne står til skue, og man ikke kun ser blomsterne - så kommer den hyggelige stemning og følelsen af "rum" frem. Og når jeg kan finde små steder til mine glasflasker, træting og vandskåle, så bliver det hele samlet og bliver rigtig godt. Det er lidt ligesom at arrangerer lysestager og blomster på sofabordet...... og det én af de ting jeg elsker mest ved at være i haven.
Ved "forsiden" af højbedet har jeg også sat krukker. Krukker med sommer blomster, blandet med mine stadig sovende hostaplanter. De lyser op foran den mørke flade, og de er med til at ramme ind omkring arbejdspladsen ved potte-bordet.
Ved husmuren er der stadig plads til den gamle bænk. Den måtte godt nok humme sig lidt for at give plads til potte-bordet, og dét kunne den ikke li´. Det lever på lånt tid, og det har aldrig været flyttet før. Men den er perfekt til krydderurterne, og jeg kan ikke leve uden. Måske vi skal kigge efter en afløser på sommerens markeder...
Alle stiklinger, pæoner og staudeknolde er også flyttet ud af Orangeriet. Pladsen blev for trang - og faktisk så ser de ud til at sætte stor pris på den varme sol og frie luft på terrassen. De vokser rigtig godt, og nogle af dem skal snart i bedene.
Men indtil da, så står de jo fint her på række..... De er ikke i vejen, og det er kun hyggeligt at kunne holde øje med dem, hver gang man går forbi.
En af grundene til at vi gerne ville have vores højbed skulle være 50 cm høj, var at det så ville være bedre til at "danne rum". Vi var bange for at de 40 cm, som jo er standardhøjde, og rigeligt højt til at dyrke i, ville virke som et "bump på vejen". Vi havde brug for en rumdeler - en massiv en af slagsen, så alle mine utallige krukker og småting, ikke ville flyde helt væk på terrassen.
Vi har i år, allerede brugt terrassen mere end vi gjorde sidste hele sidste år. Det er blevet et rum som giver mening - og giver os glæde. Tænk hvad så lidt kan gøre :-)
Men indtil da, så står de jo fint her på række..... De er ikke i vejen, og det er kun hyggeligt at kunne holde øje med dem, hver gang man går forbi.
En af grundene til at vi gerne ville have vores højbed skulle være 50 cm høj, var at det så ville være bedre til at "danne rum". Vi var bange for at de 40 cm, som jo er standardhøjde, og rigeligt højt til at dyrke i, ville virke som et "bump på vejen". Vi havde brug for en rumdeler - en massiv en af slagsen, så alle mine utallige krukker og småting, ikke ville flyde helt væk på terrassen.
Vi har i år, allerede brugt terrassen mere end vi gjorde sidste hele sidste år. Det er blevet et rum som giver mening - og giver os glæde. Tænk hvad så lidt kan gøre :-)
Og ganske som sædvanligt - fristes jeg til at skrive, så er her lige et af dagens skønne billeder af min have assistent Lukla. Hun nyder lige som jeg også blomsterne.
*Fortsat god weekend til jer alle sammen*
Hvor er det dog blevet helt fantastisk dejligt og brugbart. Det er vist en ny yndlingsplads, mon ikke der sniger sig et par stole eller siddepuder derom :-) Det ene skønne skue efter det andet Susan. Jeg elsker din måde at bruge ting og planter udendørs. Rigtig god søndag i haven. Knus
SvarSletJa du har helt ret Anette. Det er et super godt sted - og nu én af vores ynglings. Vores grill bord står stadig deromme, så siddepladserne er sikret :-) Men jo da... et par ekstra stole er der også kommet til - nu vi skal sidde og holde øje med at grøntsagerne gror :-)
SletOgså tak for de fine ord.... du er selv fantastisk til at "indrette" så det er herligt at hører at du også kan li hvad du ser hos os.
Mange forårshilsner Susan
Lækkert rum i har fået lavet på den gamle terrasse :-) Det ser så hyggeligt ud, og det er da med at udnytte den plads man har til rådighed på bedste vis :-)
SvarSletJa det var lige det vi tænkte Vivi - at få det bedste ud af pladsen.
SletNu har vi den skønneste lille køkkenhave..... og vi er ret glade for vores nye rum :-)
Mange hilsner Susan
Hvor er det en god ide at bruge terrassen alternativt, når I nu ikke sidder der alligevel - og hyggeligt ser det ud :-)
SvarSletTak Sussi. Ja - vi har meget meget mere glæde af terrassen nu. Skønt.
SletRigtig god uge til dig.
Mange hilsner Susan
Hej Susan,
SvarSletDet er så rart at have et sted, hvor man rigtig kan "dimse" rundt. Ikke mindst at have et sted, hvor man kan plante krukker til, rode og regere. Jeg har et sted på fliserne, hvor der altid roder med jord, potter, nyt og gammelt. Men det er på jorden, så jeg får hurtigt ondt i ryg og ben af sådan at kravle rundt. Et plantebord må være sagen - og nu ved jeg hvordan det skal være! :-)
Tak for kigget i jeres nye haverum. Det er bare super flot!
Kh Mathias
Hej Mathias. Skøøøøønt ord du har for dét..... at "dimse" rundt. Det er jo lige det vi gør :-) Dejligt at ha givet dig lidt inspiration med dit plantebord - for sådan et MÅ du da have. Du skal jo holde til havearbejdet i mange mange år endnu, så du skal passe på dig selv. Det går bare ikke at kravle rundt på jorden.
SletHåber du får en skøn uge.
Mange forårshilsner fra Susan
Hvor ser det bare super hyggeligt ud... :0)
SvarSletTak Heidi..... det er en oase vi har fået os.
SletMange forårshilsner Susan
Det kan man da kalde en hyggelig køkkenhave, det ser så fint ud.
SvarSletHilsen Pia
Mange tak for din hilsen Pia.
SletVi nyder det også rigtig meget.
Forårshilsner Susan
Åh, hvor jeg savner sådan et sted til bare at begrave sig i potter, jord og frø! Uden at skulle slæbe alt frem og tilbage og uden at sidde på knæ på fliserne og rode med det hele. Tillykke med det - ser rigtigt dejligt ud!
SvarSletHilsen Henrik Havehjerne
Sådan et sted må du da ha´ Henrik....... Som jeg skrev til Mathias, så skal du jo også holde mange år endnu. Jeg har set en god ide et sted - et par bukke og en gammel stalddør som bordplade. Det var rigtig pænt og rustik, og let at lave.
SletMange havehilsner Susan
Det har blevet et fantastisk haverum Susan..du er så dygtig..:-)
SvarSletKan tænke mig at Lukla har lavet det meste..,-)
Søndagsknus fra Lisbeth
Tusind tak Lisbeth... du er så sød :-)
SletJa - Lukla har lavet det meste - uden tvivl ♥
Knus Susan
Hvor er der blevet fint og hyggeligt på jeres terrasse, og højbedet fungerer rigtig godt. Jeg kan rigtig godt lide dine krukkeopstillinger.
SvarSletHej Susanne. Ja vi er ret glade for hvordan det fungerer med højbedet. Du kender nok det med at man har ideerne i sit hoved - de bliver vendt og drejet mange gange - og man er helt sikker..... og når ideerne så bliver til virkelighed, så er det rigtig spændende om de er lige så gode som i tankerne. Sådan er det oftest her..... Men det er måske fordi jeg er så visuel. Jeg kan se det hele for mig... og så har jeg jo en ide om udfaldet :-)
SletMange hilsner Susan
Hej Susan,
SvarSletDet ser helt fortryllende ud. Dejligt med et brugbart haverum, der ser så fantastisk ud. Du har virkelig sans for æstetik.
Ha' en dejlig søndag
Tak for de søde roser Laleh..... Jeg bliver rigtig glad når du og andre skriver dét, og det er sjovt for jeg har aldrig selv tænkt at jeg havde en speciel "sans".
SletMange glade hilsner Susan
Nyder dine billeder og din blog, det er så hyggeligt.
SvarSletVH Lisbeth Simonsen
Hej Lisbeth.
SletTusind tak for din søde hilsen. Dejligt at du kigge med herinde.
Forårsglade havehilsner Susan
Kære Susan.
SvarSletJeg har været så spændt på at se jeres store forårsprojekt. HVOR ER DET BLEVET SMUKT:o) Din sans for æstetik, stemninger og stil er fantastisk. Sikke en dejlig hulestemning og rumfornemmelse, I har fået skabt. Vi mennesker har det med at føle os trygge og private på små intime gemme/hyggesteder fremfor på åbne pladser. Det er også dejligt når man som her kan forene det smukke med det praktiske. Det skulle være alle forundt at have et arbejdsområde til potter og priklinger. Jeg får jo helt ondt i det halvgamle skrog, når jeg læser om de to ungersvende her, der må ligge på deres knæ...av av:o)!!!
Stort tillykke med jeres dejlige nye uderum.
Knus og rigtig god solskinssøndag til jer
PS Er selv igang med Projekt Arbejdsrum/Hyggerum omme i materielgården.
Som sædvanligt en skøn og dejlig hilsen fra dig kære Tante.
SletJeg er helt enig i, at de unge havemænd da bestemt skal ha sig et ordentligt sted at potte om og ordne i krukker. Ja - ligesom alle de havedamer som heller ikke har :-)
Det har nemlig stor betydning for haveglæden at man har et godt sted at være - og et sted hvor man kan hygge lidt.
Og hvor er jeg glad for at du syntes det er blevet fint..... I må jo snart se det "live".
Mange hilsner til jer arbejde folk.... vi ses snart i jeres "Åbne have" :-)
Knus
Hej Susan
SvarSletNøøøj hvor er jeres lille terrasse blevet superskøn ;) Der kommer i helt sikkert til at tilbringe en masse tid, så der mangler kun et par gode stole, så i kan sidde og se grønsagerne gro ;)
Hej Heidi. Vi har skam allerede et par stole deromme - ekstra altså :-) Vores grillbord står fast deromme, og det er praktisk når man tænker på køkkenhaven. Hvis der mangler salat til bøfferne, så kan man jo bare række ud efter et par blade i højbedet. Og de ekstra stole..... dem bruger vi når vi sidder og ser det hele gro :-)
SletMange havehilsner Susan
Det ser SÅ godt ud! Både funktionelt og smukt. Og hvor er billedet af Lukla bare skønt :-)
SvarSletTusind tak Nana. Det ser ud til at "virke" optimalt - og det er rigtig fint. Jeg er super glad. Lukla er også glad... som sædvanligt :-)
SletMange knus Susan
Hvor er det en skøn udnyttelse af terrassen, her er både plads til nydelse og det praktiske, - begge dele har vi brug for. S K Ø N T billede af Lukla med blomsten... :o)
SvarSletIhhhh ja.... Lukla er ret fotogen. Meget heldigt nu jeg så gerne vil rende rundt med kameraet :-)
SletOg terrassen er bestemt blevet et bonus-sted. Her er plads til både armbevægelser og hygge.... det er nemlig S K Ø N T.
Mange hilsner Susan
Sikke den gamle terrasse er blevet funktionel. Det er jo som et helt gartneri. Dejligt når man kan udnytte alt pladsen i haven, specielt hvis der er trangt i forvejen.
SvarSletVidunderligt ser det ud, lige som skønne Lukla og blomsten.
Solskins hilsner fra Heike
Gartneri... ja det er det jo næsten med alle de potter med frø, knolde og stiklinger.
SletAldrig har vi haft så meget af den slags, og sikke jeg hygger mig med det. Det er fedt når det lykkedes, og spændende at gøre sig nogle erfaringer.
knus Susan
Fantastisk haverum I har fået kreeret - meget inspirerende :-)
SvarSletHej Gitte. Tusind tak... og skønt at kunne inspirerer.
SletMange glade hilsner fra Susan
Et rigtig dejligt indlæg og meget inspirerede for mig og min gårdhave..
SvarSletHej Ane.
SletHvor er det godt at høre.
mange forårshilsner fra Susan