torsdag den 10. marts 2016

Den smukkeste butik i Reykjavik

I har et par billeder til gode fra vores fantastiske tur til Island.... billeder fra en utrolig fin og spændende butik på "strøget" i Reykjavik. 


En butik som på én gang var sådan lidt mystisk og rar - og sådan én hvor jeg kunne bruge evigheder på blot at suge til mig af alle indtrykkene inden jeg overhovedet begyndte at overveje om mit shoppegen skulle igang. 


Her var både de sjove indslag der fik os til at trække på smilebåndet og det der fik os til at tabe vejret. Nyt og gammelt - og overraskende.


Jeg har aldrig oplevet sådan en butik før...  den var virkelig "sig selv" og med sin helt eget liv. Ja hvem der bare kunne finde sådanne butikker her i lille Danmark, men desværre er alt meget forudsigeligt når man går på handlen herhjemme, og der er ikke mange overraskelser i vente.


Et skatkammer pakket ind i en flot facade - og med gode priser på "guldet.


Shoppegenet kom skam igang... og den smukke turkise hest som var med hjem i vores bagage er fundet herinde. Egentligt oprindeligt fra Indien, men skæbnen ville at vi ville finde den her på Island, og ikke i en helt anden verdensdel.


Jeg sætter pris på oplevelser, og besøget her var en oplevelse af de store. Javist var det langt fra alle ting som ville gøre sig godt i vores lille hjem, men derfor blev jeg alligevel betaget af hvor fint og anderledes det hele var. Jeg kan sagtens falde i svime over ting som slet ikke er "mig"... for selv om det er ikke er noget for mig, kan det jo sagtens være noget særligt.



Godt vi havde godt tid til besøget..... vi havde flere timer inden vi skulle tjekke ud fra hotellet, så bagage og habengut på godt og ventede dér. Jagen afsted for at nå en tidsplan er nemlig ikke fordrende for en god oplevelse og det vigtige punkt at få de helt rigtige ting med sig derfra :-)


Måske det var de mørke vægge og de skarpe spots fra loftet der gjorde butikken så spændende? Måske det var lyset i glasskabene eller de fine træpaneler ? Men helt sikkert var det dejligt at møde den søde ekspedient der lige som så mange andre af de Islændinge vi mødte, gerne ville snakke.


"I haven´t been everywhere but I have been here"


Med den indkøbte hest i posen, og en god oplevelse i bagagen gik vi videre ud i den vinterkolde men dejlige by. Vi glæder os allerede til vi kommer tilbage :-)


Sku´ du komme på de kanter vil jeg anbefale dig at kigge forbi. Butikken heder Conceptstore - men altså i en HELT anden kategori end de konceptbutikker jeg kender fra DK.


*Smil til verden og den smiler til dig*

3 kommentarer:

  1. Det var vel nok nogle specielle ting, nærmest eventyr stemning, sjovt at se noget helt andet. Håber også jeg får mulighed for at besøge Island engang.

    SvarSlet
  2. Sikke dog en fantastisk butik, den kan jeg godt forså I kunne bruge megen tid i.... Det ligner en butik der har mange historier at fortælle... Skønt.. :0)

    SvarSlet
  3. Det ser spændende ud.....men jo altså lidt langt væk. Jeg ville også ønske at der var flere butikker som den hertillands.... men det kræver at der er et marked for deres spændende varer, og jeg ved jo med mig selv at jeg nok mest ville komme for at kigge, og det kan de ikke leve af.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.