Med ansigtet mod solen og foråret.

Jeg ved det godt... vinteren er ikke ovre og der er tilmed risiko for mere af det hvide i næste uge. Men altså.... foråret kribler i mine fingre, og da vores have i den grad blev forsømt sidste år, så har den smukke weekend her været kærkommen til at få ryddet lidt op derude. 

Længe har jeg skulet til vores klematis som vokser i hegnet ind mod kirkegården. Den vokser godt og trofast hver eneste sommer, og hvis jeg ikke følger trop med grensaksen undervejs, så kan man ikke komme omkring orangeriet. Sådan endte det sidste sommer.... vi groede inde gjorde vi, og en større indgriben med grensaksen var nødvendig.

Ja - kunne jeg finde vores hækklipper i garagen for alt vores rod, så havde jeg fundet den frem til opgaven. Men imens min søde mand kastede sig over den uoverskuelige opgave med at rydde op derinde, så gik jeg igang med grensaksen.

Før og efter billeder er altid utroligt opmuntrende... og kan du visualiserer "efter billedet" inden du går i gang, så bliver arbejdet meget nemmere. Fuglene hyggede sig med at finde insekter i den friske jord som var kommet til syne.... de var glade. Jeg var også glad, for jeg klarede opgaven uden at få vabler, og grenen som ramte mig i øjet gav heldigvis ikke anledning til et skadestuebesøg. Og bedst af alt... vi har fået lys og luft :-)

Min søde mand tryllede amerikanske pandekager frem til vores frokost - og selv om det ikke er i kategorien "sund og nærende" så er det til gengæld HAMMER LÆKKERT :-) Efter sådan en servering var vi klar til endnu et "ta fat" i haven, og æbletræet fik sig en tiltrængt beskæring. Endnu en ting som blot har ventet... ventet på rette tid. Nu er der igen god luft omkring orangeriet og foråret kan bare komme an.

I dag har vi kastet os over vores forsømte bede. Alle løgvæksterne er på vej op, og det blandt alle de gamle vise grene og blade fra sidste år. Ikke godt... og slet ikke pænt. Så en grovklipning af alle stauder måtte der til. Normalt har vi jo klippet ned inden vinteren, og vi slipper helt for at bruge foråret på at trampe rundt oven i alle de små grønne spidser. Men så heldige er vi ikke i år - vi er til gengæld effektive.

Sarpa er med i på havejob.. sådan rigtig for første gang. Det er uendeligt sjovt og underholdende og jeg kan bare ikke lade være med at grine. Alt hvad vi klipper af og samler i vores spande bliver hevet op igen - til en yderst grundig makulering. Alt bliver tjekket og alt bliver undersøgt.... og alt bliver inhaleret.

Men når havehjælperen bliver træt... så træt at der må en middagsblunder til - så kunne vi nyde en stille stund i solen. Det var dejligt at mærke solens varme i ansigtet, og følelsen af at det bliver et godt år varmede mig helt ned i maven. Ja - jeg tror at solen vil skinne på os i år, og jeg tror at der venter os mange gode stunder. Foråret er lige på trapperne og sammen med min søde mand og vores to hunde er jeg klar til at glædes over alt det vi skal opleve sammen.

Nå - snoller må der til, hvis havearbejdet skal klares.......

Bedene gemte ikke kun på visne stauder og blade - også alle vores plantespyd og holdere dukkede lige så stille op. Ja - tanken om vi måske manglede igen allerede havde strejfet mig, men jeg kunne jo heller ikke se beholdningen for bare .. når ja "træer" :-) Nu tænker jeg at vi nok egentligt har nok....  :-)

Det blev til en trailer med skrald fra udhuset - og to trailere med haveaffald. Tænk om man boede på landet og blot kunne sætte en tændstik til, men sådan er det ikke. En kompostbeholder har vi ikke plads til - hvis det altså skal være én som også virker, så der er kun trailermetoden tilbage. Vores årlige forbrug af sorte sække tør jeg ikke gætte på, men måske jeg skulle lave en lille optælling?

Fint og finito.... bar jord som jo ikke er min ynglings. Men nu kan stauderne bare sætte igang, ligesom alle vores tulipaner, allium og andet godt bare kan slå sig løs. Vi er helt klar til forår. 

Orangeriet har været heldig at få lagt rent tæppe på sengen, ligesom et par puder flyttede med ud i dag. Nye gardiner og fleece tæpper er indkøbt, ligesom der også er bevilget en ny dørmåtte. Snart venter en stor rengøring, og foråret finder for alvor vej inden for i vores glashus. 

Den mindste havehjælper blev temmelig træt i løbet af eftermiddagen, og det var kærkommen da vi endelig skulle ind igen. Jeg tror hun med tiden lærer at hun også kan lægge sig i orangeriet - men i dag slog trætheden rod på den lille pude.

Med god samvittighed og tilfredshed over hvad vi har bedrevet, kunne vi nu også nyde alt det som før gemte sig. Påskeklokker og juleroser som før var helt gemt kigger nu op på os... ja hvem ved om de ligefrem siger tak for befrielsen fra alt det grågrumsede som gemte sig omkring dem.

Den store fontaine som var tippet i vinteren kom på fode igen, og jeg glæder mig til de små lyngfloks igen blomstre i den. Jeg har før haft held med at få dem til at komme flere år i træk, og når jeg nu som sagt føler mig heldig i år så.... :-)

Dorthealiljerne virker nu pludseligt store og kraftige..... selv om de egentligt er nogle små pus som kun har stået her et års tid. Og gæt lige om jeg er glad for dem.... det er jeg, og jeg syntes de er utroligt fine. Sarpa har vist også fået øje på dem :-)

Vores gode selskab vintersolen stod lavt da vi gik inden døre. Skyggerne blev lange - ligesom vores weekend har været. Tænk som man kan få bedrevet mange ting når humøret er godt, og man er flere om at hygge sig sammen om det.

Læg mærke til skyggerne ..... min lille havehjælper var også med til at fotograferer :-) 

Sidst..... et sjældent fælles billede af mine to prinsesser. De har som regel for travlt med at tonse rundt, eller også så har de gange i mange forskellige ting. Men i dag havde havearbejdet vist lagt en naturlig dæmper på dem, og de stod sørme stille ved siden af hinanden :-)

* Rigtig god ny uge til jer alle - med smil og glæde *