søndag den 22. december 2013

22. december

Her er vores juletræ - årets juletræ.
Det er ikke så harmonisk som det vi havde sidste jul, men jeg syntes det er perfekt. Det er finurligt og fint - og så elsker jeg det høje og tynde look.


Pynten er en blanding af nyt og gammelt, men farverne er alle hvide og sølv. I min barndom var vores juletræ også pyntet hvidt og sølv, og jeg elsker hvordan min mor nu kommer hver jul, med noget af den gamle julepynt til mig. Jeg elsker det og tankerne flyver tilbage til dengang.


Nogle af tingene kan jeg endda huske ,at jeg har været med ude og købe. Det var en stor oplevelse at få lov at komme med i de flotte butikker, og følelsen i maven ved synet af alle de smukke ting - ja den husker jeg stadig.

I dag syntes jeg ikke der findes sådanne butikker.... desværre. Men det var måske en anden tid dengang.


At få træet ind i stuen er virkelig noget som får julestemningen frem. Duften af skov midt i stuen - det er herligt.


Gaverne er kommet under træet, for dér hører de nu til. Hvorfor gemme dem når de nu er så fine? Ja - Lukla´s pakker er der godt nok ikke, for så får de nemlig ikke lov at forblive indpakkede. Men de som ikke er til hende.. de ligger trygt og godt.


I dag har vi fået lov at nyde solen - og det er jo en fin lille hilsen at få nu vi igen går imod lysere tider. Så mangler vi bare sneen til at give os noget mere lys.... :-)


I morgen står der andesteg i kalenderen.... og hygge :-)

*Fortsat god 4. søndag i advent*

20 kommentarer:

  1. Hvor bor du smut, dejligt at se din blog ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du ha´ :-)
      Mange julehilsner fra Susan

      Slet
  2. Meget smukt træ og dygtige Lukla som ikke rører pakkerne..;-)
    Her blæser det og regner...sidder her med åbent vindue, det er et forunderligt jule vejr.
    Har gjort rent det meste af dagen og pyntet det sidste.
    I år er der minimum pynt og de fleste julekasser blev sat væk igen.
    Jeg ønsker jer alle en dejlig jul i jeres smukke hjem..:-)

    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth.
      Også skøn og rigtig glædelig jul til dig og dine.
      Her er regnen også kommet... og jeg kan forstå at vejret de næste dage heller ikke bliver så julede. Det er kun vejr til at krybe sammen inde i varmen - og så hygge sig med familien.
      Jeps Lukla er dygtig... meget dygtig... og lad os håbe det fortsætter sådan :-)

      GLÆDELIG JUL
      Susan

      Slet
  3. Når træet kommer ind i stuen og får sin fine pynt på, så er julen nær.

    Der ser smukt ud hos jer :) Rigtig glædelig jul, Susan.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak søde Anemone... og også rigtig glædelig jul til dig og dine.
      Mange julehilsner fra Susan

      Slet
    2. Så vakkert julepyntet i deres hjem!
      Likte veldig godt det skjønne juletreet med både ny og gammel pynt :)
      Mange koselige minner som bringes frem med julepynten fra en var barn :)
      Tror jeg må si meg enig med deg, det var stort å få bli med ut og kjøpe inn litt ny pynt til jul, det er ikke slike butikker lenger...det var en helt spesiell opplevelse å gå rundt å se på alle de fine sakene:))
      Takk for din koselige julehilsen hos meg:)

      Ønsker deg og din familie en riktig gledelig jul!

      Slet
  4. Kære Susan.
    Jeres træ er meget smukt og fuldstændig perfekt til Jeres stue og det ser også fint ud med al den hvide og sølvfarvede pynt.
    Vores træ er en stor Nordmannsgran der er pyntet med smukke glasting i mange farver, fine flag i filt og sølvlametta. Rigtig gammeldags, men det passer til alle vores nisser og dekorationer i naturmaterialer.
    Godt at Lukla ikke blev syg af chokoladen og godt at hun levnede noget til Jer.
    Hvordan kan det være at I spiser andesteg i morgen????
    Jeg vil ønske dig og dine kære en rigtig glædelig Jul.
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eline
      Nej nej... vi spiser skam ikke andestegen i morgen. Jeg laver den bare altid d. 23. december - og så varmer vi den igen d. 24. For nemhedens skyld. Og den bliver faktisk rigtig god - måske endda bedre end når den kommer ud af ovnen første gang :-)
      Jeres træ lyder meget meget smukt Eliane. Jeg ville ønske jeg kunne se det.
      Jeg håber også at du og dine får en glædelig og skøn jul.
      Mange julehilsner fra Susan

      Slet
  5. Det er bestemt et alternativt juletræ, I har! Men smukt! Her ville pakkerne ikke få lov at ligge urørt - Lukla's søn kan ikke stå for spændende, knitrende papir og bånd! God jul!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne.
      Ja måske ikke et træ man ser så tit :-) Lukla har også øvet sig i flere år end Diki har... så måske han vokser med opgaven de næste år.
      Mange julehilsner fra Susan

      Slet
  6. Jeg husker tydeligt det smukke træ du fik leveret sidste år og hvor smukt det var da du havde pyntet det.
    Træet i år er nu lige så smukt og det passer jo perfekt til jeres skønne hjem. Jeg er vild med alle lammeskindene og den fine øreklapstol.
    Og Lukla der ligger der så sødt og venter sammen med sin bamse :-) var det før eller efter chokoladerne ?
    Rigtig god Jul Susan til dig og hele famillen.

    SvarSlet
  7. Kære Susan og Jesper. Jeg vil lige ønske jer en rigtig dejlig og glædelig jul. Træet er så smukt med den fine pynt. Dejlig julestemning i jeres fine stuer, det kan vist kun blive en helt fantastisk jul hos jer :-)
    Kærlig julehilsen Anette

    SvarSlet
  8. Hej Susan.Hvor er det smukt pyntet jeres fine træ........det passer perfekt ind i jeres dejlige stue.Ønsker dig og din familie en rigtig hyggelig jul.......også en hilsen til Lukla.
    Mange juleknus Jette

    SvarSlet
  9. Så smukt de slanke træ står i jeres stue. Det passer jo helt ind i stilen til huset. Det ser hyggeligt ud.
    En god jul til jer.
    Julehilsener fra Bente

    SvarSlet
  10. Meget elegant træ og farverne passer fint ind i dit interiør. Ved du hvad type træ det er, hvad det hedder? Julehilsen Tina

    SvarSlet
  11. Smukt!
    De kærligste julehilsener med ønsket om en glædelig jul til dig og dine. ❤

    Kram
    Birgitte

    SvarSlet
  12. Rigtig fint og elegant træ , jeg kan godt forstå du nyder det... Vores er et helt almindeligt normanns, pyntet af mor, far og 2 ud af 3 stk. teenies, det ligner mest af alt et totalt overdimensionelt og overpyntet træ, jeg er selv mest til det enkle, men jeg skal ikke altid bestemme, så i år fik ungerne lov at bestemme,skal love for den fik hele armen.... ;0) Min datter Mia mente dog, at mor sikkert i løbet af natten ville stå op og lave det hele om... Men jeg holdt mig i skindet, og jeg må indrømme, det er faktisk blevet rigtig fint... Glædelig Jul Susan... :0)

    SvarSlet
  13. smukt træ og smukt hjem :-) Glædelig jul og godt nytår :-)

    SvarSlet
  14. Hallo, your x mas decorations and atmosphere is great. Thank s for yours blog, I love it. Is always nice to see what are you doing and its inspirating so much. I love you glass house, is great..
    take care.
    KVetka

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.