søndag den 7. april 2013

Drømmen om et drivhus?

Jeg ved der er mange derude som drømmer om at eje et drivhus..... og mon ikke der også er nogen af jer der får drømmen opfyldt i år?

Foråret får det jo til at krible i fingrene, og de tanker og gode ideer som man har fået igennem den lange vinter, kunne jo godt ske at skulle udfolde sig i et dejligt havehus. Jeg husker tydeligt følelsen...

Maj 2012

Dengang vi i vinteren 2010 lod vores drømme blive opfyldt, og besluttede at NU skulle det være, da kiggede vi efter drivhuse mange steder. Vi vidste nogenlunde hvad vi gerne ville have - stærkt inspireret af Claus Dalby´s tv-udsendelser og bog "Drivhusdrømme", men hvor fandt vi det rigtige til os?

Men dét svar fik vi i avisen "Os med hus og have". På reklamesiderne bagerst, fandt jeg en annonce fra Pavillon Danmark med et billede af et Junior Orangeri - og min søde mand skulle kun se billedet én gang, før han sagde "Du har ret - det er lige dét".

Oktober 2012

Vi tog en tur til Byggecentrum ved Middelfart, hvor vi kunne se deres drivhuse. Og ja - også en masse drivhuse fra andre firmaer iøvrigt. Det er en rigtig smart ide, at man kan sammenligne kvaliteten på de forskellige modeller og firmaer. Jeg syntes, vi havde følelsen af at have gjort os et godt og grundigt valg - og det kan jeg godt li.

Marts 2012

Og så var det jo bare at glæde sig..... Jeg husker tydeligt det hårde arbejde med at gøre klar i haven - ja min søde mands hårde arbejde altså.
Og dén fredag morgen kl 7.50, hvor den store lastbil blokerede hele morgentrafikken, for at læsse profilerne og glasset af. Dér stod jeg med morgenhår og nattøj - i regnvejr altså. Storsmilende og følte mig som den heldigste i hele verden. Jeg var helt og aldeles ligeglad med hvad folk tænkte - ja både om trafik og mit udseende.
Jeg var nemlig blevet Junior Orangeri-ejer.

August 2012

Det var en spændende proces at få Junior Orangeriet samlet og monteret. Allerede da bundrammen var samlet kunne vi fornemme størrelsen, og da siderne var på kunne vi fornemme rummet. Og for hvert stykke glas der blev sat i - blev fornemmelsen af "drivhus" stærkere og stærkere. Og pludselig så stod det der....   Vores drøm af et Orangeri.


Jeg tænker nogen gange på, hvad vi -  og især jeg, da skulle ha´ lavet, hvis vi ikke havde fået Orangeriet. Jeg ville ihvertfald have manglet mit fristed, have fået langt mindre lys og slet ikke den samme glæde af vores have som jeg får nu. Bloggen var nok slet ikke "kommet til verden", og jeg ville slet ikke have "mødt" alle jer skønne og dejlige mennesker.

* Jeps - Vores Orangeri er guld værd *

21 kommentarer:

  1. Det er altså også et lækkert orangeri, du har dig Susan. Og så må man jo sande, at du har særlige evner til at få det hele til at se super lækkert ud.
    Tak for din søde beretning.

    God søndag til dig :-)
    Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha´ Lone :-)
      Lidt men godt om jeg plejer at sige - Orangeriet er i den mindre størrelse, men der er masser af muligheder for at gøre det skønt og lækkert. Jeg elsker den slags :-)
      Mange havehilsner og fortsat god søndag
      Susan

      Slet
  2. Vi har kjøpt samme drivhus. Fikk god inspirsasjon fra denne bloggen her! ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor herligt Marco. Dejligt at kunne inspirerer :-)
      Fortsat god søndag
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
  3. Godt du fik dit orangeri, det ser skønt ud :-)
    Jeg savner drivhuset i vores gamle have, men engang, engang, så får jeg et igen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan lige forestille mig hvor ærgerligt dét må være Vivi... At have haft et dejligt drivhus, og så at skulle flytte fra det.
      Helt sikkert.... hvis jeg nogen sinde skal forlade vore drivhus, så er det betingelse nr 1... Jeg skal have nyt der er mindst lige så godt.
      Knus Susn

      Slet
  4. Hej Susan.Kan da godt forstå at du er rigtig glad for dit orangeri.For det ser bare rigtig godt ud.Hvor mange m/2 er det?
    Det første billed du viser ser helt eventyrligt ud,med smukke blomster foran-rent C.D. agtigt.God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa Jette.
      Dejligt at du syntes det ser eventyragtig ud - det er lige sådan jeg selv kan li det. Og det indrømmer gerne at jeg gerne ville have trappen skulle se sådan ud - netop for at der var plads til en masse krukker.
      Vi har ca. 11 kvm at boltre os på. Men man har fornemmelsen af mere plads pga. karnappen og de høje sider. Det virker ret rummeligt syntes jeg - også selv om vi har fyldt det med alverdens ting og sager.
      Også god aften til dig.
      Knus Susan

      Slet
  5. Selv om jeg har fulgt jeres drivhus her er det interessant at høre historien om det. Det er et skønt drivhus I har og jeg forstår fuldt ud din glæde over det. Jeg synes at Pavillon Danmark har nogle dejlige huse uden så meget krummelure o.s.v. og alligevel er de romantiske og hyggelige. Jeg kan også godt lide at man kan få et som konstrueres til stedet og jeg håber at få sådan et:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja de har mange muligheder for at få det helt perfekte til lige éns egen have. Og os med lidt ældre huse, har jo ofte nogle krav til hvordan det "nye" skal se ud for at passe til resten. Jeg har set nogle af deres tilbygninger - og drivhuse i specielle mål. Det ser rigtig godt ud - for der er jo tænkt over tingene.
      Og jeg er helt enig med dig - husene er hyggelige og romantiske, men det er ikke for "tutte-nuttet". Ja - der findes mange smukke huse som er meget mere romantiske end vores - men i det lange løb er det for mig bedre at skrue lidt ned for "charmen".
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
  6. Sikke et dejligt drivhus, I har. Jeg har selv et ganske almindeligt drivhus, men jeg er utrolig glad for det. Tak for kigget!

    http://benteholst.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. "Ganske almindeligt" er da også super skønt Bente. Jeg kan jo se på din blog hvordan du hygger dig, og det er jo det aller vigtigste.
      Det ligger skønt dér tilbagetrukket bag rosenbuen, og jeg kan forestille mig at det er smukt når alt er grønt og frodigt.
      Bruger du det til at dyrke grøntsager i, eller er det til blomster og mennesker :-) ?
      Glæder mig til at følge med når det "vågner" her til foråret.
      Mange havehilsner fra Susan

      Slet
    2. Det er også et rigtig skønt orangeri du har fået dig!
      Min drøm går i opfyldelse i år. I denne her weekend er der blevet gravet ud til at almindeligt hobbydrivhus. Men nøj hvor jeg glæder mig til at kunne tage det i brug!

      Slet
  7. Jeg kender godt de følelser du beskriver, selvom vores "Orangeri" har en anden historie. Faktisk startede mit blog-liv også p.g.a. "Drive-huset". Glæder mig til at møde jer i virkeligheden, hvis altså vi ses til receptionen hos Claus Dalby.
    Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lotte
      Ja du tænker til Juni ikke? For dér kommer vi bestemt :-)
      Sjovt som en blog og en interesse kan få folk til at mødes - det kan jeg glæde mig meget over.
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
  8. I har simpelthen det skønneste sted nord for Alperne <3

    Sådan et hus forlænger havesæsonen i både det tidlige forår men også i de koldere efterårsmåneder. Har man først drivhus, kan man aldrig leve uden igen ;o)

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt rigtig Lise.... Ja at man ikke kan leve uden hvis man først har prøve at ha´ et. Det er virkelig en skøn måde at få det meste og bedste ud af sin have - der er aldrig dårligt vejr derude.
      Og det skønneste.... Dét syntes vi også :-)
      KNUS

      Slet
  9. ....og hvor var det godt I udlevede drømmen Susan...du er nu så hyggeligt og skønt bekendtskab. Jeres orangeri er også helt fantastisk og dets placering der under et kroget æbletræ er da helt suveræn. Romantik og havehygge i særklasse og en fantastisk nydelse at være med på sidelinien ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Iiiiiihhhhh hvor bliver jeg glad når jeg læser din hilsen Dorthe :-)Ene skønne og meget søde ord.
      Det er skønt at du nyder at følge med herinde - jeg bliver også så glad når jeg ved at I er dér :-)
      Fortsat skøn søndag.
      Knus Susan

      Slet
  10. Holy crap, hvor ser det fantastisk ud. Nøøøøøøøj sådan et vil jeg også ha´ :-). Total lækre billeder med en skøn skøn stemning !. Kan dæledulemig godt forstå, at I er glade for det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Bettina :-) For roserne og de søde ord.
      Og du SKAL da bare ha´ sådan ét.... det er der da ingen tvivl om.
      Mange hilsner fra Susan

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.