torsdag den 26. oktober 2017

En dag med saks og rive

Dagen i dag var dagen hvor jeg gik i gang med at klippe ned og gøre haven klar til vinteren  - og egentligt også til foråret. En fin dag med både sol og regne - men masser af gejst og glæde over at have weekend allerede.  


Haven står jo egentlig flot og temmelig grøn selv vi nu skal skifte til vintertid, men det får jo en ende inden længe. Og så syntes jeg det er en klar fordel at være på forkant imens vejret lokker, istedet for at irriterer en frossenpind som jeg.


Første stop var bedet langs vores nye hegn. Store dele af bedet er jo plantet til i år, og ukrudtet har haft gode forhold blandt de nye stauder. En grundig klipning og lugning var vist på sin plads - og der skal også være go´ plads til at sætte forårsløgene inden længe. Ja - forårets haveglæde skal jo sættes i gang allerede nu :-)

 

De trætte ærteblomster som har stået så flot, røg allerede i sidste weekend, men der var stadig masser at gå i gang med. Men altså.. når man kan se hvor langt man når, og man ved hvor godt det bliver - så er det ingen sag at rode rundt i den kolde jord.


Mine havehjælpere valgte at deltage i arbejdet inde fra sengen i Orangeriet, og det var helt forståeligt. Her var lunt og hyggeligt, og da Lukla ikke har været helt på toppen i dag, så foretrak jeg også at hun lå her og ikke i et af bedene.


Jeg er jo langt fra fan af bar jord imellem planterne - jeg er simpelthen for magelig og blomster- og planteelskende til den slags. Men når man har bede som vi har, tætte og på sin vis vildt voksende, så er det nødvendigt at komme til bunds en gang imellem. Vi gør det 2 gange om året - og når man kan nøjes med at luge så lidt, så syntes jeg nu egentligt det er okay :-)


Kun ganske lidt har fået lov at blive stående, og det er hvad jeg tænker vil gøre sig godt i vinteren også. Det med smukke frøstande og som fuglene elsker særligt højt - og det som grafisk vil pynte i vinterhaven.


Ja og så er der jo de smukke hosta som også har fået lov at blive.... de var simpelthen for fine at klippe ned. Men når de får frost og de lægger sig ned - så kan de blot samles sammen med hånden og så er de også lagt i seng.


De første Dahlia blev gravet op - og de leverede en sidste omgang blomster til stuens vaser. Mange flere mangler, men i morgen er atter en dag og så når vi nok lidt mere.


Dagens høst af plantepinde og stativer - som nu er blevet arbejdsløse. Plantepindene med de franske liljer skal nok få en plads i vinterhaven, når efterårs rengøringen er ovre.

 

Sarpa vovede sig ud fra den lune seng, og gik på opdagelse i hjørnet med potteskuret. Ja vover er det rette ord, for her roder gevaldigt og her lugter også af våde blade og gammelt vand. Skønt for en prinsesse som på én gang ikke vil være beskidt - men også rigtig gerne vil stikke næsen i mudrede ting. 


Nu hygges der i stuerne.... Der er tændt i brændeovnen, lys i stagerne og fusserne er oppe. I morgen venter en ny og dejlig dag i min lange weekend, og jeg glæder mig allerede.
Lukla er bedre igen og nu snorker de begge højt i hver deres sofa.

*Happy gardening*

6 kommentarer:

  1. Hej Susan, det er ren nydelse for både krop og sjæl med sådan en gang "hovedrengøring" i haven og man bliver så dejlig glad når man kigger ud og kan nyde det. Her er der også gang i efterårs oprydningen i bedene og drivhusene.
    Vi skulle jo få godt vejr igen i morgen :o)
    Rigtig god weekend til jer fra os :o)

    SvarSlet
  2. Hej Susan. Det var da en vældig aktivitet, og så flot det blev. Vi gjorde vinterklar for et stykke tid siden - jeg kan godt lide den fase, hvor alt det fjernes, der rent faktisk ikke er kønt mere og bare står med en enkelt trist blomst. Der bliver så pænt og ryddeligt. Og klar til foråret, som du skriver. Under billedet af vinballonerne er der et stativ - hvor har du købt det? Det er meget flot og må kunne bruges til fx en lathyrus
    Mange hilsener, Lisbeth

    SvarSlet
  3. dejlige stemningsbilleder :) :) - og ja... det er skønt med weekend og jeg håber at få tid til at komme i haven et par timer iløbet af weekenden :)

    SvarSlet
  4. Super flotte billeder - hvis du har lyst til at være med i endnu en omgang FlowerAwards, er du naturligvis mere end velkommen.

    Jeg er sikker på, at du nok skal kunne få en rigtig god placering.

    https://jul.flowerawards.dk


    I øvrigt rigtig god wekeend til dig!

    Mvh.
    Simon Hansen

    SvarSlet
  5. Det er skønt, at få så meget klaret i haven inden den skal sove vintersøvn.Det er meget smukke blomsterpinde du har.

    SvarSlet
  6. Tror vist du må give mig en oplæring i at begå mig rundt på alle disse dejlige blogs...
    Jeg tænker, jeg kommer til at følge meget mere med i nogle af dem fra nu af ;-)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.