fredag den 6. maj 2016

Fra brændeskur til potteskur

Vores brændeskure har stået halvtomme de sidste år - vi fyrer med hårdtræbriketter i vores brændeovn, og det er længe siden familie eller venner har været igang med at fælde træer som vi kunne aftage brænde af. Men vi er ret glade for brændeskurene som, ud over at være mit eget design og en fødseldags gave til min søde mand, også er en stor del af vores have og haverum. 


Derfor var det ret skønt da jeg pludselig kunne se hvordan vi kunne bruge dem til noget alternativt. Det kunne da blive det potteskur som vi virkelig godt kunne bruge :-)
Potterne af mellem og stor størrelse har tidligere stået stakket på stenmuren på vores terrasse - ikke grimt, men heller ikke super fint. Nu har jeg andre muligheder for dekoration og indretningen på terrassen, og jeg føler ikke at jeg "roder" så meget mere.


Det er ret simpelt lavet - bredderne er savet af i passende længde og er så langt ind maskerne på rionetter som udgør siderne på skurene. Brædderne var lige en krumme for bredde, men et dask med en hammer, så var de på plads.


Der er to hylder - én øverst med to bredder, og én nederst med tre bredder. Og så er der jo også plads på jorden til de store krukker. Da jeg ikke er super glad for at se på "ny" træ, fik de lige et let strøg kalkmaling. Ganske let og tyndt - blot for at give lidt farve.


I det andet brændeskur står løgkasserne og vores vandkander. Nemme at få fat i, og ikke i vejen.
Jeg kan godt li´ at man kan se sine ting - og ikke mindst nyde dem. Jeg forsøger altid at omgive mig med ting som er pæne eller som tiltaler mig - også i haven. Og så er det jo oplagt at stille tingene fremme så man også kan se dem. Ja vist har vi "grimme" ting også - men de kan heldigvis gemmes i vores lige så grimme udhus *FNIS*


Go´ fornemmelse at få én god ide ført ud i livet - og go´ følelse at jeg stadig kan få de gode ideer. Nu mangler jeg bare krudtet til at få gang i nogle flere af den slags.... men det kommer med garanti inden længe.

Min uge "på langs" går rimeligt - og går på held. Solen og det gode vejr gør helt sikkert noget godt. Humøret er i top og selv om jeg ikke er meget værd, så er der alligevel masser af smil over alt det der gror og blomstre derude. Min søde mand og min søde svigermor brugte eftermiddagen igår på at luge og ordne i store dele af vores ukrudt ... og jeg sov på græsset i solen. Selv om det var en øv dag - var det også en rigtig god dag.

*Nyd foråret - men HUSK solcremen*

5 kommentarer:

  1. Rigtig god idé Susan!
    Den vil jeg gemme ;)
    Og god bedring til dig. Håber at du snart får det bedre <3
    Knus Vibeke

    SvarSlet
  2. Hvor er de flotte, og sikke en god måde at udnytte dem på.

    SvarSlet
  3. Det er da genialt, og så ser det super godt ud
    God weekend
    Annette

    SvarSlet
  4. Kære Susan. Dejligt at genanvende noget til noget andet end det har været tiltænkt. Jeg elsker sådanne små områder som både er hyggelige men også har en funktion. Super ide.
    Ja husk solcremen for solen er dejlig men den kan også brænde noget på vores blege hud
    Kh
    Kirsten

    SvarSlet
  5. Vil bare sige tak for en dejlig nem overskuelighed når du fortæller om dine små projekter
    Hvor er jeg begejstret for dine små huse...dem kunne jeg nemt komme til at kopiere...ironi kan forekomme..
    God bedring..hilsen fra. HAVELIV

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.