torsdag den 14. januar 2016

Den smukke sne

Sikke en smuk morgen. Sneen har dalet hele natten, og sådan en fridag som bliver startet med en tur med kameraet rundt i vinterlandskabet, er nu bare helt fantastisk. 


Vi har igen ikke fået enorme mængder, men når man nu må nøjes - så sætter jeg sørme også pris på at der blot er hvidt, smukt og rent derude.


Alt bliver pludseligt smukkere og meget lysere. Alt mudderet og de visne blade er væk, og sneen giver skruer op for det sparsomme dagslys som vi jo har på denne tid af året.


Hundene  muntre sig ligesom jeg, og fuglene hygger sig ved foderhusene. Ja var der mere sne var jeg også frisk på et par sne-engle, men med fare for hurtigt at nå ned til den beskidte græsplæne vælger jeg at holde mig i skindet. 


Orangeriet har fået hvidt tag - og det ligger i et lag som får lov at blive liggende. Der er vist ingen fare for at det bliver for tungt, ej heller  når vejret igen slår om. Nix - det er helt sikkert at læne sig tilbage og nyde det. Ja sne på taget kan jo blive uendeligt tungt, særligt når det begynder at tø, og vi har altid tænkt at det var en god ide at få det fjernet. 


Endnu ligger sneen på alle kviste og grene, og det gør bare noget helt specielt. Så er det ikke kun jorden og de store flader der kan vise sin hvide frakke - pludselig føles alting hvidt og eventyrligt. 


Frosten har lovet at sætte ind, og hvis det holder får vi vist lov at beholde det lidt endnu. Det er fint for mig - rigtig fint. Foråret skal nok komme - det ved jeg nemlig helt sikkert, og indtil da skal den smukkest mulige vinter blot nydes. 


*Hvor meget sne har I fået?*

13 kommentarer:

  1. Absolut ingenting i denne omgang! Min lille have er helt grøn - med ukrudt og det hele!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susan.Jeg kan stadig ikke svare dig i feltet,
      Men sikke smukke billeder du har taget i din have.........og her er der også SÅ smukt i min have med al den sne vi fik i nat.
      Det giver jo et fantastisk lys.
      Men ikke sjovt når man skal skrabe sne i en stor hjørnegrund.
      Rigtig dejlig dag til dig Knus Jette

      Slet
    2. Øv med en grøn have Hanne. Vinterukrudt er nu sjovest under snee. Jeg gætter også på at Diki bliver temmerlig fjollet og munter hvis der kommer et hvidt lag til jer også.
      STORT KNUS Susan

      Slet
    3. Hej Jette.
      Nej snerydning er ikke altid muntert.... særligt hvis der er ekstra langt rundt. De mængder vi har fået har gjort det ret overkommeligt med fortovet, men ellers har jeg en mand som er god til dét med sne.
      Underligt med de kommentarer... jeg tænker stadig at bedste svar er noget på din egen pc der bremser dig.
      Mange sne-hilsner Susan

      Slet
    4. Sne pynter, ingen tvivl om det og jeg nød dine smukke billeder rigtigt meget. Jeg skriver her, da jeg ikke kan få kommentarfeltet frem forneden.
      God weekend :)

      Slet
  2. Smukke billeder. Håber du nyder din fridag ❤️
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. YES ♥
      Det er en skøn fridag. Sne og masser af lys, glade og sneglade hund, har fundet den længe eftersøgte stol til køkkenet og NU skal jeg lige have færdiggjort en hundeseng til hunden Moster ♥
      KNUS

      Slet
  3. Vintervakkert med sne i hagen din! I et innlegg lengre ned så jeg dere hadde fått laget poteavtrykk av hundene på en sten/keramikk plate...den ble virkelig fin!! Det er nok mer sne her jeg bor og idag morges hadde vi minus 25 grader..brrr...det var kaldt. Ønsker deg en fin kveld og en god helg!
    Klem Jorunn

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jorunn
      Tak for din hilsen...
      Dejligt at høre du syntes om vores nye potesten, vi syntes også aftrykket er blevet rigtig fint.
      Minus 25 er godt nok koldt. Vi er også lovet lavere temperaturer, men det er vist dog ikke SÅ lave.
      Men vi må have de lange underbukser på tror jeg.
      Mange hilsner og skøn aften til dig
      KNUS Susan

      Slet
  4. Smukke billeder af en snedækket have :-)
    Her hos os er det meget begrænset, hvad vi har fået af sne, og heldigvis for det. Jeg bryder mig ikke om sne med mindre jeg kan sidde indenfor og nyde synet, det er jo ikke helt sådan min verden fungerer med et job som gartner ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi.
      Nej hvis man ikke er så meget til det hvide... så er det jo lidt ærgerligt at vinteren nu viser sig. Jeg har tænkt en del over hvorfor jeg holder så meget af vinteren. Jeg kan godt li at man oplever at årstiderne skifter, og at hver årstid viser sig fra sin "klassiske side". Og sneen giver så meget lys. Alt bliver rent og pænt og de mørke måneder virker kortere.
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
    2. Kære Susan Her på Amager har vi fået en del sne , det viser jeg også på min blog i dag. Jeg tænkte på dig i dag da jeg skovlede sne. Jeg tænkte det ville Susan synes om. Dejlige øjenguf billeder du viser. knus Tina

      Slet
  5. så smukke billeder af sne, haven, hund og hyggen der spreder sig over haven når der er kommet sne. Det er bare så dejligt at se på. Man bliver så glad og kan næsten blive helt freds fyldt indeni ved at se på sådan et landskab.
    Her i det midt sønderjyske er der intet der ligner sne, vi har fået noget slud, men det bliver jo ikke liggende, men bliver til vand.
    Så det er dejligt med sådanne dejlige billeder
    Kh. Kirsten

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.